DEBAT: "Hvis ikke du hjælper til NU, så får du et rap!" skingrede kvinden til sin søn. Den franske mor hev og sled i hestens seletøj for at få det af, imens sønnen var optaget af et tyggegummi, der klæbede til sålen på den ene støvle. Det var tæt på, at den nydelige, franske "madame" gjorde alvor af truslen.
Det lille optrin, som fandt sted på vores lokale, franske rideskole, ville være utænkeligt på en dansk rideskole – eller for den sags skyld hvor som helst i det danske samfund. I Danmark er revselsesretten afskaffet, ligesom der bliver mere udbredt forståelse for, at det ikke hjælper stort at råbe kommandoer efter børn.
LÆS OGSÅ: 10 tips til at overleve ulvetimen
Vi har, hvis vi skal tro på alt, hvad vi læser i avisen, givet op og besluttet os for at fremelske vores børns medfødte opfattelse af, at netop de er verdens navle.
I Frankrig til gengæld er de ikke blege for at uddele verbale øretæver, et klap i po-po'en eller en vaks ørefigen. Både i hjemmet, på rideskolen og andre offentlige steder.
Når debattører raser over, at vi forældre fostrer selviske og uempatiske curlingbørn, så er der nok noget om snakken. Når vi bliver kaldt "curling-forældre", fordi vi brokker os over, at vores tylklædte Disney-prinsesser ikke alle kan stå ved scenekanten til en Frozen-koncert – ja, så opfører vi os i den grad tåkrummende pinligt og uden fornemmelse for proportioner.
Når lærere og pædagoger går ned med stress, fordi vores "projektbørn" saboterer undervisningen ved at påkræve sig udelt opmærksomhed, så bærer vi uden tvivl en stor del af ansvaret.
Franske forældre og det franske samfund bliver modsat rost for at være de europæere, som har det mest faste greb om disciplinen børneopdragelse. I debatten i danske medier bliver Frankrig ofte fremhævet for at udklække velopdragne og veldisciplinerede børn og unge.
Franske børn udmærker sig ved at være i skarp kontrast til de udfordrende danske børn, og derfor er det forståeligt nok, at debattører kaster lange, beundrende blikke mod syd. Vi kan utvivlsomt lære noget af franskmændenes børnesyn og herunder respekt for fællesskab og autoriteter.
Men debattørerne overser én vigtig komponent i debatten: Fysisk afstraffelse er en væsentlig del af hemmeligheden bag de velopdragne franske børn. For velopdragne det er de!
LÆS OGSÅ: Har fædre også dårlig samvittighed?
I Frankrig er børneopdragelsen som i Danmark også et yndet emne for debat. Især debatten om, hvorvidt forældre må stikke deres børn en flad eller hænge dem over knæet og give dem en god gammeldags endefuld, er for nylig igen vakt til live i Frankrig. Landet fik i marts i år et regulært rap over snitterne af Europarådet, som opfordrede dem kraftigt til en fornyet fransk
debat om brugen af fysisk afstraffelse af børn.
Godt nok forbyder fransk lovgivning vold mod børn, ligesom spanskrøret og ørefigenen ikke længere er tilladt i skolen. Men det er stadig tilladt, at forældre "disciplinerer" deres børn – og det gør de.
Franskmænd elsker naturligvis deres børn akkurat lige så højt, som vi gør. Men meningsmålinger viser, at et flertalaf franskmændene, faktisk hele 82 procent, stadig synes, at forældre har ret til at irettesætte deres børn med fysisk afstraffelse.
Frankrig har ikke tænkt sig at rette sig efter Europarådets opfordring til at afskaffe revselsesretten. De holder godt fast i deres ende af spanskrøret. Det er nemlig ikke kun i det franske sprog, at der er undtagelser fra reglen.
LÆS OGSÅ: Opdragelse: 7 synder, du aldrig må begå!
Franskmændene er folk, der ikke er kendt for at marchere i takt med verden omkring dem. De går helst deres egne vegne. På mange måder beundringsværdigt, modigt og al ære værd. At værne om sit sprog og sin kultur kan være fornuftigt nok. Men når det handler om at holde fast i fysisk afstraffelse af børn, er det måske knap så forståeligt.
Men ingen – heller ikke det store europæiske fællesskab – skal altså diktere eller fundamentalt ændre franskmændenes måde at være i verden på. De ligger ikke under for nymodens strømninger. Slet ikke når det handler om, hvad der foregår inden for hjemmets fire vægge – og nogle gange altså også i det offentlige rum.
Mit gæt er, at vi ikke ønsker os børn, som aldrig træder ved siden af, eller børn, som begår sig som voksne. Det, vi ønsker os, er snarere børn, som opfører sig som de impulsive, små mennesker, de er. Børn som konstant afprøver grænser og udfordrer os på deres færd mod at blive store mennesker.
Ansvaret er vores. Det er os forældre, som skal være bedre til at udstikke grænserne og gøre børnene den tjeneste at lære dem almindelig høflighed og hensyn. Det kan vi heldigvis gøre på flere forskellige måder. Det behøver ikke at være på fransk.
Sig det, Skriv det, Del det
Vil du kommentere dette debatindlæg, så gå ind på ALTfordamerne.dk/debat, og skriv din kommentar nederst på siden. Vil du skrive et nyt debatindlæg til disse sider? Send det til Kathe Japp på japp@altfordamerne.dk, og skriv "Debat" i emnefeltet. Indlægget skal fylde cirka 900 ord.
LÆS OGSÅ: Ny top 10: Her er de mest populære pige- og drengenavne i Danmark
LÆS OGSÅ: Skader du dine børn ved at lægge billeder af dem online?
LÆS OGSÅ: Skal børnene spørges om lov, når de voksne vil date?
Fakta om at slå børn
- Størstedelen af de 47 medlemslande i Europarådet – herunder Danmark – har helt forbudt forældre (og andre) at slå børn. › Uddeling af klask, endefulde og lussinger er forbudt i Danmark og 43 andre lande rundt omkring i verden.
- Sverige var det første land med et forbud i 1979, og siden er 27 af Europarådets 47 medlemmer fulgt efter.
- Danmark afskafede endeligt revselsesretten i 1997.
Om Maiken Skeem
Maiken Skeem er 44 år og journalist og kommunikationskonsulent. Hun er bosat i den franske landsby Pitegny 18 km. fra Genève. Har arbejdet og boet med sin familie i både Cambodja og Myanmar. Maikenskeem.com