En gammel skoleveninde kontaktede Ida – men der gik ikke lang tid, før hun bitterligt fortrød gensynet

En lille alarmklokke bimlede i mit baghovede, da min gamle skoleveninde Britta ringede og spurgte, om hun måtte kigge forbi. Der gik ikke længe, før jeg bitterligt fortrød, at jeg ikke havde lyttet til den. Læs med her, hvor en læser deler sin personlige fortælling.

hjemmet logo farve

Det var et uventet opkald, da telefonen ringede hjemme hos mig en tirsdag formiddag.

– Det er Britta, sagde en stemme, som jeg vurderede til at tilhøre en kvinde sidst i 60’erne. Jeg genkendte dog ikke stemmen.

– Din gamle klassekammerat fra Katedralskolen, uddybede hun.