Kvinde læser bog på træterrasse med fødderne i et vandfad i en grøn have

Ni kendte kvinder, der har overlevet kræft, fortæller ærligt om deres forløb – og 3 andre nye bøger, du bør læse lige nu

Fire nye bøger anbefalet af bogredaktør Marie-Louise Truelsen.

ALT for damerne logo

Roman

Maggie lever sammen med sin kæreste, som hun har to små børn med. Hun er forfatter, men kan ikke skrive, og så har hun en klam fornemmelse af, at noget i hendes liv er forkert. Hun har brug for mere frihed. Måske. 

Da Maggie møder Emil, vågner noget i hende, som hun ikke kan slippe. Men Christoffer står i vejen. Og børnene. Og alle mulige andre. Men hvornår er det egentlig andre, der står i vejen for ens liv, og hvornår er det mest en selv? 

Kirstine K. Høgsbro, der har skrevet ”I tilfælde af kærlighed”, er prisbelønnet dramatiker og forfatter. 

”I tilfælde af kærlighed”, Kirstine K. Høgsbro, Politikens Forlag, 352 sider, 300 kr.

Roman

Journalisten Rika får lov at besøge fængslede Kajii for at lave interviews med hende. Hun vil ikke tale om sin morddom, i stedet taler de om mad. Mødet sender Rika tilbage til traumer i opvæksten. 

”Smør”, Asako Yuzuki, Klim , 492 sider, 300 kr.

Livshistorie

Ni kendte kvinder, der har overlevet kræft, fortæller ærligt om, hvordan de fandt styrken til at se døden i øjnene og kæmpe for livet, da de var allermest sårbare. 

”Livskræfter”, Elisa Lykke, Politikens Forlag, 208 sider, 280 kr.

Roman

Tredje bind i en trilogi, der foregår på den svenske ø Hven. Der er gensyn med flere af øboerne fra ”Lad mig berette alt” og ”Mit sidste ønske”, men de tre bøger kan sagtens læses hver for sig. 

”Mit løfte til dig”, Caroline Säfstrand, Alpha, 368 sider, 300 kr.