Jeg magter ikke, at min mands datter flytter hjem til os

Spørgsmål om at lade mands datter flytte ind

Jeg lever i mit andet ægteskab med fire sammenbragte voksne børn. Vores børn er nogenlunde jævnaldrende og efter seks år med hinanden, er de alle blevet tætte. Min mands ene datter har dog en del problemer i samværet med andre mennesker, men hun er som regel altid tryg, når hun er her. Hun har dog perioder med voldsomme udbrud og er meget svingende i sit humør.

Hun er 27 år og er lige røget ud af endnu et forhold, og da hun skrotede sin egen lejlighed og flyttede ind hos fyren, står hun nu uden bolig. Nu spørger hun, om hun kan bo hos os, indtil kommunen anviser hende en bolig. Hun har et deltidsjob.

LÆS OGSÅ: Tør jeg tale med min datter om hendes ensomhed?

Vi bor i en treværelses lejlighed med to sammenhængende stuer. Hvis vi siger ja, bliver det et helvede at være her. Faktisk er vi begge enige om, at det ikke er en god idé, og at det risikerer at ødelægge vores eget forhold, men hvordan vi løser problemet, er vi uenige om.

Jeg synes, at vi skal hjælpe hende med at blive indlogeret et sted og så støtte med hjælp til huslejen. Min mand siger, at det er det værste, vi kan gøre, for så gider hun ikke selv at gøre noget for at løse sit boligproblem og kommer aldrig videre.

Efterhånden begynder jeg at føle mig presset, for de er begge enige om, at hun skal flytte ind her nu, hvilket jeg slet ikke kan holde ud at tænke på. Hvad siger du? 

Vibeke Dorph råder til at holde fast og hjælpe med en anden løsning

Hvis din mand frygter, at hans datter skal blive handlingslammet, blot fordi I hjælper hende et par måneder med at betale for et værelse et sted, hvordan vil det så ikke gå, hvis hun rykker hjem til jer? Hun lyder jo ikke til at have den store sociale forståelse, så mon ikke det er dig og din mand, der risikerer at rive hovederne af hinanden, mens hun finder tilbage til en slags pseudobarndom, hvor den varme mad bliver serveret, og der er voksenstyr på tingene?

Det kan da godt være, at hun på den korte bane selv synes, det er en glimrende idé, men det er det åbenlyst ikke for jer, men da heller ikke for hende. Hun skal lære, at hun er fuldt ud i stand til at løse sine problemer selv, og det lærer hun ikke ved at flytte hjem til jer. 

LÆS OGSÅ: Jeg er vred og forarget på min kærestes bror

Derfor synes jeg helt sikkert, at du skal holde fast i, at der skal findes en anden løsning. Lige nu lyder det til, at du og din mand er alt for involveret i nogle udfordringer, hun selv har skabt.

Var jeg jer, så ville jeg derfor meddele hende, at der ikke er plads hos jer, men at I er åbne for at hjælpe hende, og så ville jeg trække mig, indtil hun selv kommer på banen med et forslag til, hvordan hendes boligproblem bliver løst. Handler det om, at I skal støtte hende med en tusse eller to i et par måneder, så sørg for at hun forstår, at der er tale om en begrænset støtte i en begrænset periode.

Din mands datter er 27 år, hun er en voksen kvinde, begynd at behandle hende som en sådan, for så bliver hun tvunget til at agere derefter, hvilket kun er på tide.