Min mand vægter sin familie højere end mig og vores nyfødte barn. Hans familie tager desuden ikke højde for mig, og de agerer som om, jeg ikke er en del af deres liv, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Jeg er lige blevet gift med min mand gennem fem år, som jeg har et næsten nyfødt barn sammen med.
Han har med sin familie et fritidslandbrug, hvor han og jeg bor, det går han meget op i. Derudover er han murer, hvilket hans familie nyder godt af i hans sparsomme fritid.
Jeg har det fint med, at min mand er både hjælpsom og travl, men jeg er træt af, at hans familie hiver og flår i ham konstant. Jeg er altid alene herhjemme med vores barn, fordi hans familie kommer i første række. Hans far ringer dagligt med besked om, hvad der skal fixes enten her på gården eller hos ham selv, og så smider min mand, hvad han har i hænderne og er væk. Når jeg konfronterer ham med det, bliver han vred, og svaret lyder, om han da ikke må hjælpe sin egen familie. Det må han selvfølgeligt, men han er bare aldrig hjemme.
Derudover så eksisterer jeg slet ikke for hans familie. Mens jeg var højgravid, drog de alle inklusive min mand på skiferie, at jeg var tæt på at føde og derfor ikke kunne komme med, så de stort på. Da jeg havde født, skulle min svigerfar fejres på en restaurant, igen kunne jeg ikke komme med, fordi vores barn var så lille, det blæste de også på og tog afsted.
Vi skal konstant være sammen med min mands familie, og de kommer i tide og utide uden at give besked først. Vores hjem trænger til en kærlig hånd, men min mand har så travlt med at hjælpe alle andre, at han ikke har tid til at gøre noget ved det. Jeg er ved at have fået nok, men han kan ikke se problemet, så hvad gør jeg?
Vibeke Dorph råder til at sætte grænser
Det kan nogle gange tage tid for den ene part at omstille sig til forældrerollen. Det har historisk været mænd for hvem, det gjaldt. Fordi de ikke rigtig har været fysisk påvirket af fødslen og heller ikke bagefter har været forpligtiget af småbørnspleje, så har de modsat deres bedre halvdel kunne fortsætte deres liv, som før. Det lyder også til at være tilfældet for din mand, og selvom du har forsøgt at gøre ham klart, at livet har ændret sig radikalt på grund af jeres barn, så har han valgt at fortsætte sit liv som hidtil.
Derfor synes jeg, at det er på tide, at du ved handling og ikke blot ord, tvinger ham til at erkende og indrette sig efter tingenes tilstand, sådan som de er nu. Jeg ved godt, at du pga. amning og andre omstændigheder i øjeblikket har svært ved at give slip på jeres barn, men på sigt er det vel muligt, at du selv planlægger ting, du skal, og ad den vej overlader ansvaret for pasningen til din mand. Har du ikke noget sport, du går til? En veninde, du vil besøge? Et job eller uddannelse, der kalder, når din barsel er slut? Ting, du skal alene, og som dermed tvinger din mand til at passe og være sammen med jeres barn og her lavpraktisk får lov at mærke, hvordan det er at være småbørnsfar og familie.
Lykkes det, så tror jeg, at din mand vil vokse med opgaven og her forstå, at han er nødsaget til at skære ned på sit behov for at være noget for andre og i stedet være noget for jer.
Annonse
Hvad angår din svigerfamilies ulidelige kommen og gåen i jeres hjem, så vent ikke på, at din mand handler. Sig i stedet selv til dem, at de skal ringe først, og at det i øvrigt ikke er altid, at du har tid og overskud til, at de dropper ind. Begynd i det hele taget at sætte de grænser for dit familieliv, som du ønsker. Gør det venligt, men gør det bestemt og forklar roligt din mand og svigerfamilie det, de for længst burde have forstået. Nemlig, at du har dine behov, og du har derfor også ret til at indrette dit private liv, som du ønsker det.
Så tænk over, hvordan det liv skal se ud, og ager derefter. Således at det er dig og ikke dem, der sætter kursen for jeres fremtidige familieliv.
Skriv til Vibeke
Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.
Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø.
Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.
Vibeke Dorph har i over 10 år været fast brevkasseredaktør på ugebladet Hjemmet, hvor hun også arbejder med og skriver fiktion. Hun er derudover forfatter til romanen 'Babyalarm – en psykologisk thriller om en nybagt mor'. Vibeke bor i Valby i en sammenbragt familie med mand, tre børn samt kat.
På denne side finder du alle vores seneste og bedste artikler med stærke mennesker, der har truffet spændende valg i livet.
Læs med om aktuelle emner og tendenser i samfundet. Få også inpiration og gode råd om parforhold, økonomi og jobskifter. Og søger du altid gode tips til din næste spiseoplevelse, kulturbegivenhed eller rejse?
Så er du havnet det rigtige sted.
For vi elsker at skrive om stort og småt i livet og hverdagen, så vi kan blive klogere, overraskede og måske (lidt) forbedrede udgaver af os selv!
Derfor kan du her finde artikler om alt det, der vedrører dit og mit liv. Hver eneste dag giver vi dig de nyeste tendenser og bedste tips på livsstilsfronten:
Fra det svære og tabubelagte til vigtige debatter eller sjove trends her og nu. Fra det nære og personlige til det store, underholdende og drømmende.
Uanset om du er på jagt efter et modigt karriereskifte, om du vil forstå andre mennesker bedre, du søger nye måder at beskue livet på, vil finde en god bog, podcast eller tv-serie, om du søger råd om kærlighed eller søger den perfekte gaveidé. Du kan finde nyt om det hele på siden her.
For vi bestræber os på at give dig de bedste artikler, der kan hjælpe til at gøre din hverdag lettere - og inspirere dig til at drømme større.
