Vi er ikke gode nok til vores snobbede datter

Foto: Getty Images Min datter har brudt med familien, men jeg savner hende ikke, hvad gør jeg? Det tager Vibeke Dorph stilling til.

Vi er ikke gode nok til vores snobbede datter

Min datter har enormt høje krav til, hvordan vi skal agere, og da vi ikke lever op til de krav, har hun brudt med hele familien. Problemet er, at jeg ikke savner hende, og det skammer jeg mig over, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.

Spørgsmål om brud med datter

Da jeg mødte min mand for mange siden, havde jeg i forvejen en datter på et år. Siden fik min mand og jeg tre døtre sammen. Min datter er vokset op hos os, og min mand ser hende som sin datter, selvom hun også har en god kontakt med sin biologiske far. Min datters og mit forhold har siden hendes teenageår været anstrengt.

Hun har bebrejdet mig, at jeg forlod hendes (voldelige) far, og siden har min mand, jeg og vores øvrige børn altid skullet høre for, at vi er kedelige. Vi mangler klasse, vi rejser ikke nok, ved ikke noget om vin og mad, vi er kiksede og grimme. Selv er hun gift igen, fordi hendes første mand ikke levede op til hendes enorme krav. Hun fik en ny mand, som hun modellerede om til fuld tilfredshed. De lever i dag et luksusliv med smarte venner, og på de sociale medier er de altid glade og forelskede.

LÆS OGSÅ: Jeg aner ikke, hvad jeg skal stille op med mit liv

Da min datter inviterede os og sin nye svigerfamilie med til en fest, blev min mand og jeg placeret alene ved et bord. Vores andre børn var ikke budt med, fordi de ikke opfyldte hendes krav. Til en anden fest måtte min mand og jeg sidde og spise på badehåndklæder, der var lagt over den hvide damaskdug, fordi min datter var bange for, at vi ville svine den til. Siden da har jeg takket nej til hendes invitationer. Nu har min datter helt brudt med os, fordi hun var utilfreds med de i hendes øjne al for billige gaver, vi gav hendes børn til jul, børnene ser vi heller ikke, og det gør ondt.

Problemet er så, at jeg ikke savner min datter, og det skammer jeg mig over. Men hver gang, vi skulle ses, havde jeg ondt i maven og var nervøs. Mine øvrige børn har hun også droppet, men de er lettede, for heller ikke de var gode nok. Jeg tror ikke, at jeg kan blive forsonet med min datter. Jeg er dog hendes mor, og hvis hun er tilfreds med sit liv, er jeg glad, for det er jo det, enhver mor ønsker sit barn. Men er det i orden, at jeg ikke opsøger hende?

Vibeke Dorph råder til at spørge ind til problemet

En snob sætter lighedstegn mellem status og menneskeværd, og det gør de, fordi de ikke selv besidder et godt selvværd, ja, tit ved de ikke, hvad det er. Derfor skal andre måles og vejes på den måde, de tager sig ud på i stedet for, som de mennesker, de nu engang er. Snobberi er beslægtet med hysteri, og din datter lyder da også til at lide af begge dele. Jeg tænker, at hun går rundt med en kronisk utilfredshed inde i sig, men også en følelse af mindreværd, der resulterer i, at hun skubber alt, der i hendes optik er bare en lille smule uperfekt fra sig. Netop fordi, hun inderst inde ikke selv føler sig særlig perfekt.

Hvorfor det er gået så galt for din datter, ved jeg jo ikke. Måske har hun følt sig udenfor i jeres familie og derfor haft brug for at lægge afstand til jer. Men hvad end grunden er, så er det synd for din datter, og jeg synes, at du som hendes mor skylder hende, at I forsøger at få talt ud. Opsøg hende derfor og spørg hende om, hvad der ligger til grund for hendes afstandtagen.

LÆS OGSÅ: Hans hang til porno er ved at ødelægge vores forhold

Slå ørerne ud og lad være med at forsvare dig, for medmindre du har brug for at undskylde noget, så er der ikke brug for det her. Spørg hende også om, hvad det er, du som hendes mor har gjort så forkert. Det kan her være, at din datter ikke formår at komme med andre forklaringer end primitive udgydelser om, at I er ”taberagtige”.

Gør hun det, så siger det jo intet om dig og jer, så siger det kun noget trist om hende. Men skulle der være bare en snert af åbning, så ville det være en åbenbaring. For jeg tror, at der bag din datters snobberi gemmer sig en frygt og vrede, som det vil være sundt for hende at slippe af med. Vil eller kan hun ikke det, så har du gjort dit, og så kan du med god samvittighed lade hende passe sit eget liv – men gør først forsøget, mest af alt for din datters skyld.

Skriv til Vibeke

Vibeke_2018efterår.jpg

Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.

Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk.
Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø. 

Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.

Vibeke Dorph har i over 10 år været fast brevkasseredaktør på ugebladet Hjemmet, hvor hun også arbejder med og skriver fiktion. Hun er derudover forfatter til romanen 'Babyalarm – en psykologisk thriller om en nybagt mor'. Vibeke bor i Valby i en sammenbragt familie med mand, tre børn samt kat.

Se, hvad vi ellers skriver om: Familieliv, Økonomi og Brevkasse

610x200_woordy_dmjpg.jpg