Den tomme maves magt
I denne uge kan du læse om kvinderne i Thomas Skov Gaardsvigs liv i ALT for damerne. Og her kan du følge hans blog – fra papvin og selvlysende sko til indkøb på tom mave.
Hvis jeg var supermarked, ville jeg indføre noget virkelig smart. Et rum lige ved indgangen, hvor kunderne sætter sig ind, inden de handler. Her sidder kunderne så i 6-8 timer, inden de bliver sluppet løs i butikken. Det skal sikre, at kunderne har så tomme maver som overhovedet muligt, inden de går ind og handler. På den måde tjener butikkerne meget mere.
Når jeg handler på tom mave, køber jeg de mest vanvittige ting. Madvarer, jeg aldrig havde drømt om at spise, ryger pludselig ned i kurven, hvis jeg er sulten. I går købte jeg italiensk salat. Helt ud af det blå. Jovist, det smager da fint, og jeg fik det da også, da jeg var yngre, men ligefrem købe det, havde jeg aldrig troet, jeg skulle komme ud for. Marabou-chokolade - det skal jeg da også ha'. Chips?! Selvfølgelig, men så skal der også dip med. 3-stjernet salami, remoulade og ristede løg - velkommen i kurven! Baconpostej OG almindelig leverpostej. Cola. Hyldeblomstsaft. Frikadeller. Vingummibamser. Hamburgerryg.
Ny idé: Et sultesupermarked
Det eneste, jeg skulle købe, var rugbrød, men jeg skal eddermame love for, at min mave fik mig på andre tanker. Da jeg havde spist og kom til at kigge lidt på alle mine indkøb, tænkte jeg først "hold kæft, hvor er du åndssvag, Thomas", men jeg vendte det straks til noget positivt og tænkte, "du skal da lave et supermarked, Thomas - et sultesupermarked".
Det var der, jeg fik ideen til sultekammeret. Jeg ved ikke, hvordan man søger patent på en idé, men hvis du sidder derude og ved det, er du så ikke sød at skaffe mig det patent?
Da jeg arbejdede ved bageren i Sdr. Felding i gamle dage, lærte jeg sætningen "Maven bliver mæt, før øjnene". Jeg fik det at vide, mens jeg stod og lavede Kajkager, og det handlede om, at jeg ikke bare skulle sætte Kajkagens øjne, som det passede mig. De skulle sættes ordentligt, så det lignede en lille frø med hundeøjne, der kiggede på kunden og sagde "tag mig med hjem".
Men det er først efter min tur i Føtex i går, at jeg til fulde forstår, hvad "maven bliver mæt, før øjnene" betyder. Og hvor er jeg taknemmelig for, at det er min mave, der styrer, hvad jeg spiser. Hvis min øjne var i kontrol, ville jeg veje et ton.
Nøgleord: Thomas Skov Gaardsvig, Værnedamsvej.
