"Du skal da være mor!”

”Lykken er at blive mor.”

”Du bidrager ikke til samfundet, hvis du ikke føder børn.”

”Du bliver ensom som gammel, hvis du ikke får børn.”

Sådan lyder det ofte, når kvinder uden børn i den fødedygtige alder bliver konfronteret med deres livsstil. Og sådan har det gennem flere år lydt for den nu 38-årige Karin Rahbek, hver eneste gang hun har ytret sin frivillige barnløshed. For kvinder uden børn er mønsterbrydere i et samfund, hvor stort set alle kvinder kan få hjælp til at få børn, hvis de ønsker det.

– Der findes fire forskellige typer kvinder: Dem, der altid har vidst, at de vil have børn. Dem, som ved, at de ikke vil have børn. Dem, der både ønsker sig en inspirerende karriere og et barn. Og så er der dem, der kommer i tvivl. Hele mit liv har jeg troet, at jeg var i gruppe to – altså, at jeg er en af de kvinder, som ved, at jeg ikke vil have børn, fortæller Karin Rahbek.

"Pludselig blev jeg usikker på, om det var den rigtige beslutning."

Allerede som teenager havde hun en stærk fornemmelse af, at hun ikke havde lyst til at blive mor, men at stå ved sin beslutning har ikke været let, og derfor har hun skrevet en bog.

– Pludselig blev jeg usikker på, om det var den rigtige beslutning, fordi flere og flere omkring mig fik børn. Var det bare mig, der ikke havde set gaven i moderskabet?

Hver gang, endnu en veninde er blevet gravid, følte Karin Rahbek sig mere og mere alene med sit valg, og på bibliotekernes hylder var der ingen historier at spejle sig i.

– Jeg fandt et hav af bøger om at blive mor, men kun én om selv at vælge børn fra. Den er udgivet i 2003 og gik slet ikke i dybden med de følelser, man står med, når man er i tvivl, som jeg var: Kunne jeg faktisk godt tænke mig børn? Eller blev jeg i tvivl, fordi alle andre syntes, at jeg skulle være mor, da jeg blev 30 og var gift?

I sin forgæves søgen efter relevant litteratur valgte Karin Rahbek at skrive den bog, hun selv manglede. ”Du skal da være mor – hvis du har lyst” udkom på Forlaget Linje H den 30. september, og i den fortæller Karin Rahbek om alle de overvejelser, hun har haft for og imod moderskabet, og om sin lyst til et liv uden børn.

Nej, tror jeg nok…

Som helt ung var Karin Rahbek revisorelev og efterfølgende regnskabsmedarbejder i forsikringsbranchen. Ved siden af studerede hun regnskab og økonomistyring på Copenhagen Business School. På arbejdet kunne hun følge med i kontorkvindernes liv som mødre med alle de institutionsvira, deres børn hev med hjem, og med begrænsningerne i institutionernes hente-bringe-tider, der ikke matcher kontortiderne. Noget i Karin Rahbek strittede imod. Det liv havde hun absolut ikke lyst til, og da hun mødte sin nuværende mand og blev bonusmor til hans to ældre børn, ændrede hendes holdning sig ikke. Til gengæld gav det pludselig mening for Karin Rahbek at droppe regnskabsvejen og i stedet forfølge sin kiropraktordrøm og blive selvstændig.

Indtil for få år siden fandt Karin Rahbek ro i sin frivillige barnløshed, fordi hun ikke var den eneste, som havde truffet den beslutning. Sammen med sin svigerinde kunne hun dele tankerne om lysten til alt muligt andet end moderskabet. Men en dag var svigerinden gravid. Gravid, fordi hendes mand inderligt ønskede sig et barn, og svigerinden gav efter. Og til Karins overraskelse var svigerinden kort tid efter gravid med nummer to – efter eget ønske.

LÆS OGSÅ: Kathrine Lilleør: Dét er årsagen til ulykkelig kærlighed

– På det tidspunkt begyndte jeg at spekulere på, hvad det mon var, hun havde opdaget, som jeg ikke havde, indrømmer Karin Rahbek.

– Og jeg blev faktisk meget i tvivl, om jeg havde valgt rigtigt ved ikke at blive mor. I samme periode blev mange af hendes veninder mødre, og pludselig følte Karin Rahbek sig isoleret, for det var, som om veninderne ikke kunne tale om andet end deres graviditeter og babyer. Karin Rahbek opsøgte derfor en gruppe på nettet for andre frivillige barnløse, og sammen med dem begyndte hun at gå på café og gøre alt det, hun ellers havde gjort med veninderne, før de fik børn.

"Det var snarere et frirum, hvor vi netop kunne tale om alt muligt andet end børn. "

– I gruppen fandt jeg en form for tryghed og samhørighed. Det var ikke, fordi vi talte en masse om, hvor lidt vi havde lyst til at få børn, det var snarere et frirum, hvor vi netop kunne tale om alt muligt andet end børn.

Men selv i den gruppe begyndte nogle af kvinderne at blive mødre. Og så kom Karin Rahbek for alvor på glatis.

– Det var på det tidspunkt, jeg besluttede mig for at skrive min bog. Jeg ønskede at dykke ned i de følelser, der forvirrede mig helt enormt, og som gjorde mig både rastløs og en anelse ked af det. Faktisk var jeg ude i en form for identitetskrise. Moderskabet er så stærk en samfundsnorm, at du konstant bliver mødt med fordomme og spørgsmål, hvis du går imod strømmen. Til sidst måtte jeg også spørge mig selv: Hvis jeg ikke er mor, hvem er jeg så?

Tvivlen bor i alle kvinder

Mens Karin Rahbek researchede til sin bog, opdagede hun, at der i virkeligheden ikke er så stor forskel på kvinder, der ikke ønsker sig børn, og kvinder, der enten er blevet mødre, eller som drømmer om at blive det, som Karin Rahbek hidtil havde troet. Hun havde indtil det tidspunkt set mødre og frivillige barnløse som to grupper kvinder – dem og os. Men så opdagede hun, at tvivlen faktisk bor i alle kvinder – ikke kun dem, der har valgt børn fra.

"For mig er der netop ikke lighedstegn mellem moderskab og kvindelighed."

– Pludselig gik det op for mig, at det ikke var min beslutning, som fik mig til at tvivle. Det var de sociale normer om kvindelighed og moderskab. For mig er der netop ikke lighedstegn mellem moderskab og kvindelighed, og alle kvinder møder en tvivl i deres liv. Hvis du ikke er mor, kan du blive i tvivl om, hvorvidt et liv uden børn er det rette valg. Hvis du er mor, tvivler du med stor sandsynlighed indimellem på, om du er en god mor. Der er så mange sociale normer og forventninger forbundet med moderskabet og det at være kvinde, og de fleste er bange for at føle sig uden for fællesskabet.

– Når alle kvinderne sidder sammen og taler om deres børn og alt det, de har lært siden sidst, er det svært at komme på banen, medmindre man selv har et barn at fortælle om. Har du ikke det, kan du møde mange fordomme. ”Hvorfor vil du ikke være som os andre?”. Det er jo i virkeligheden det, alle spørger dig om, når de kritisk kommenterer dit valg af livsstil uden børn. Og er man blot den mindste smule i tvivl om sit valg, så vil alle kommentarerne og de fordomsfulde spørgsmål altså påvirke dig. Det gjorde de i hvert fald hos mig.

"Nu tænker jeg aldrig over, at jeg ikke har børn."

– Men jeg tror faktisk også, det er sundt at komme i tvivl, for det tvinger en til at tænke grundigt over, om man virkelig gerne vil have et liv med eller uden børn. Hvis ikke man har tænkt sit tileller fravalg valg helt igennem, tror jeg, man risikerer at fortryde senere hen. Nu kan jeg med ro i hele mit indre sige, at jeg virkelig ikke ønsker at være mor, for jeg har tænkt det meget grundigt igennem. Nu tænker jeg aldrig over, at jeg ikke har børn. Jeg savner dem ikke, for jeg har alt muligt andet i mit liv. Jeg har mit arbejde og mit ægteskab – og så har jeg mig selv.

– Det giver en kæmpe frihed til min mand og mig, at vi ikke skal bruge en masse tid på børn, men på os selv og hinanden. Og det, tror jeg, mange kvinder, som har børn, har svært ved at forstå. ”Du ved ikke, hvad du går glip af,” siger de til mig, men de forstår ikke, at jeg jo ikke kan savne noget, jeg aldrig har haft. Og der er så meget andet, jeg hellere vil her i livet end at blive mor – for eksempel vil jeg gerne prøve at bo i udlandet. Det ved jeg godt, at børn ikke nødvendigvis udelukker, men det er alt andet lige lettere uden dem. Og når jeg kommer træt hjem fra arbejde, er jeg glad for, jeg ikke skal til at give et barn mad eller lave kæmpe madpakker og overholde sengetider og så videre.

"Hvis jeg skulle være mor, ville jeg være nødt til at arbejde på deltid."

– Samfundet er slet ikke indrettet til, at kvinder skal have et udfordrende og spændende job og være mødre på samme tid. Institutionernes åbningstider matcher jo slet ikke de lidt skæve arbejdstider, som rigtigt mange har. Hvis man står i butik, er man eksempelvis på arbejde længere tid, end institutionerne har åbent, og det samme er jeg som selvstændig kiropraktor. At jeg tilsvarende møder ind senere og ville kunne have en formiddag fri til et eventuelt barn, tager institutionerne ikke hensyn til. Hvis jeg skulle være mor, ville jeg være nødt til at arbejde på deltid, og jeg ville have en meget kort barselsorlov og have behov for en institutionsplads efter få måneder, fordi jeg ville tvinges ud i et ufleksibelt dagpengesystem. I forvejen venter rigtigt mange kvinder på en institutionsplads, når en almindelig barselsorlov er slut. Det har jeg ikke lyst til.

– Folk har sagt til mig, at jeg ikke bidrager til samfundet, når jeg ikke føder børn. Jeg synes faktisk, jeg bidrager ved at skabe arbejdspladser. Andre mener, jeg bør tænke på, hvem der skal passe mig, når jeg bliver gammel. Men det er altså de færreste børn, som passer deres aldrende forældre. Langt de fleste kommer jo på plejehjem i dag, hvis de har et plejebehov. Og endelig er der dem, der mener, at jeg bliver ensom, når jeg bliver gammel, hvis jeg ikke får børn. Men det hænger jo slet ikke sammen, for ensomhed afhænger af, hvordan vi indretter vores tilværelse med andre mennesker – ikke af vores reproduktion. Jeg tror, der er mange gamle mennesker, som føler sig ensomme, selvom de har et eller flere børn. Ud fra et demografisk argument kan jeg sagtens se, at vi skal reproducere os, men i dag er moderskab altså ikke en beslutning, der er biologisk funderet – den beslutning er følelsesbaseret. Det handler om, hvorvidt vi har lyst til at blive forældre. Og det har jeg ikke, slår Karin Rahbek fast.

LÆS OGSÅ: Timm: "Jeg gider ikke, du skrider om to år, fordi du vil have børn"