”Jeg har slående meget tilfælles med Monica fra Venner”
Foto: Getty Images

”Jeg har slående meget tilfælles med Monica fra Venner”

Skribent Amalie Nebelong så for nyligt "Venner" for første gang, og det satte nogle tanker i gang.

KLUMME: Støvpølser i hjørnerne og en opvask, der står og lugter fra middagen dagen før? Det kan genere de fleste mennesker. Men om madrasserne i dobbeltsengen lige er blevet rykket på plads eller om der hænger et håndklæde over en stol og tørrer, er ikke noget de fleste vil gå op i.

LÆS OGSÅ: 8 urealistiske forventninger kvinder har til mænd

Men så er der lige mig. Jeg kan ikke udstå rod. Dagligt udfordrer jeg mig selv ved at lade lidt rod ligge. Fordi det er sundt, fordi det faktisk er lidt hyggeligt rent æstetisk, og fordi jeg skal lære at sige "pyt".

LÆS OGSÅ: 9 ting, du skal vide, før du bliver gift

Jeg dyrker min indre ordensfreak
Jeg er freelancejournalist på fuldtid og skal derfor ikke ind på en arbejdsplads hver dag. Det betyder, at de utallige artikler, jeg skriver hver uge, bliver skrevet fra mit spisebord eller min sofa. Det betyder også, at jeg ikke er tvunget til at se igennem fingre med andres rod på en arbejdsplads. Næh nej, herhjemme kan jeg i ro og mag dyrke min indre ordensfreak og starte dagen med mit ritual: Rydde køkkenet fuldstændig op (er der noget mere distraherende end at vide, at der står en morgenmadsskål med havregryn, der senere vil være noget nær umulige at få af), folde tæpperne sirligt sammen i stuen (det er trods alt her, jeg skal udføre mit arbejde) og lægge bøger og blade i (ordnede) "tilfældige" bunker på sofabordet. Så kan dagen starte.

Med årene har jeg haft svært ved at skjule min trang til orden. Det har også resulteret i, at adskillige af mine veninder altid undskylder, at der roder, når jeg er hjemme hos dem. Men jeg forvisser dem altid om, at det selvfølgelig er helt ok. Og det er også helt ok. For jeg har ikke noget problem med andres rod (selvom jeg får lyst til at rydde op), for det må være deres sag.

Min ordenssans gælder ikke kun fysiske ting, det gælder også det mentale. Jeg har en unaturligt stor trang til, at der skal være orden i sagerne, og derfor har jeg også svært ved at forstå folk, der roder rundt og ikke kommer til tiden eller holder, hvad de lover.

Har meget tilfælles med Monica
Men samtidig er jeg også lidt misundelig på folk, der ikke bruger en masse unødig energi på, om der nu også er henslængt noget tøj over en stol i soveværelset. Er der egentlig det? Måske skulle jeg lige gå ind og kigge?

Fornylig så jeg 'Venner' for første gang. Ja, jeg ved godt, at dén sætning er unaturlig. Men det er sandt: Jeg har aldrig før set hele serien i kronologisk rækkefølge. Men det gjorde jeg altså nu. Og dér indså jeg, at jeg har slående meget tilfælles med Monica. Selvom jeg godt kan se, at hun som karakter selvfølgelig er temmelig udpenslet, så kan jeg alligevel relatere til mange af hendes kvaler, når det kommer til rengøring og orden.

For ligesom, der er nogle ting, Monica simpelthen ikke kan døje, så har jeg selv nogle specifikke ting, der udfordrer mig helt vildt:

1: At være på ferie med nogle, der roder
Når jeg er på ferie med andre, ender jeg ofte med at være den, der rydder op. Og når jeg ser rationelt på det, er det jo mere end rimeligt, da det er mig, der har brug for, at der er orden. Men alligevel ender jeg ofte med at blive lidt irriteret på dem, jeg er på ferie med, for regner de bare med, at jeg rydder op efter dem?

2: Når jeg deler kontor med et rodehoved
Jeg kan simpelthen ikke sætte mig ind i, hvorfor nogle har et rodet skrivebord. Hvorfor ligger der gamle forældede papirer og flyder? Hvorfor ligger der et viskelæder, når ingen bruger en blyant mere? Hvorfor står der adskillige kopper og glas, som egentlig hører hjemme i opvaskemaskinen ude i tekøkkenet?

Mere end én gang har jeg taget mig selv i at rydde op på andres skrivebord. Og hvilken tilfredsstillelse det har givet mig (samtidig med, at jeg har haft hjertet oppe i halsen af frygt for at smide noget ud, der rent faktisk ville blive savnet).

3: Når folk har for mange ting
Jeg ved, hvad der er i alle skuffer, mapper og kasser hjemme hos mig selv. Jeg har ingenting liggende, som ikke har en funktion eller ikke bliver brugt. Jeg hader overflod af ting. Men jeg elsker også at smide ud. Rydde ud i gemmerne. Når jeg får samlet en hel pose med tøj, sko og ting og afleverer det i den lokale Røde Kors-butik, er det som om en sten falder fra mit hjerte. Pyha, så er der en pose færre ting, jeg skal tage stilling til.

Til gengæld har jeg ikke rengøringsvanvid i en ligeså svær grad som Monica. Jeg kan sagtens gå tre uger uden at gøre rent. Så længe der bare er ryddeligt.

Jeg indser nu, at ovenstående får mig til at lyde som en virkelig irriterende person. Og det er jeg nok også på dét punkt. Men i denne sammenhæng har jeg lært at sige "pyt", for sådan er jeg.

LÆS OGSÅ: Kvinder om kvinder: "Jeg hader første date! Jeg får det helt varmt"

LÆS OGSÅ: Her går grænsen for, hvad du som voksen skal finde dig i fra dine forældres side

LÆS OGSÅ: "Da jeg havde en kæreste, var der ingen der spurgte mig om jeg var glad"

AMALIE NEBELONG (F. 1984)

Bor på Østerbro i København med sin mand og to børn.
Er cand.mag. i Moderne Kultur og Kulturformidling fra Københavns Universitet.
Arbejder som journalist.
Se, hvad vi ellers skriver om: Kultur