Helle Fagralid: Vi styrter rundt for at tjene penge, men i virkeligheden handler livet jo om noget andet

Hvad er det første, du tænker på, når du slår øjnene op?
– Jeg tænker ikke så meget, jeg handler bare. Det er lidt ligesom at vinterbade. Du skal bare gøre det. Morgener er ren overlevelse med rutiner hjemme hos os. Jeg laver kaffe, morgenmad og smører madpakke til min søn Louis på 11 og går tur med vores to brune labradorhunde, Anton og Felix.

LÆS OGSÅ: Renée Toft Simonsen: "Jeg savner mine børn, fordi de ikke længere har brug for mig"

Hvornår begynder hjerneaktiviteten?
– Når min søn er afleveret i skole, og jeg er hjemme igen. Så forbereder jeg mig til dagen, jeg læser, for jeg er begyndt at læse Kunsthistorie på Københavns Universitet ved siden af skuespillet. Jeg er halvvejs færdig med min bachelor. Det er virkelig, virkelig spændende! Jeg har bevæget mig rundt i teaterverdenen i mange år og er sindssygt glad for det, men jeg savnede at bruge min hjerne på en anden måde.

Du spiller sangeren John Mogensens kone Ruth i filmen Så længe jeg lever. Hvordan var det?
– Det var spændende, men også svært at få fat i karakteren umiddelbart. Ruth er en virkelig person, men man ved ikke så meget om hende. Hun døde i 2016, men Ole (Bornedal, red.) nåede at skrive håndskrevne breve med hende, inden hun døde. Jeg har skullet finde ud af, hvorfor Ruth var sammen med John? Hun fandt sig i ret meget, for John var egenrådig og kørte sit eget karriereshow betingelsesløst. Men Ruth formåede at rumme ham og hans kunstnersind, selv om han på mange måder var en umulig mand.

Hvis Ruth skulle give John et godt råd, hvordan ville det så lyde?
– Hun satte ham jo på antabus flere gange, og hendes primære mål var at få ham ud af drikkeriet. Hun ville nok gerne have, at han kom lige hjem fra arbejde i stedet for at tage på druk i tre uger. Og det forstår jeg godt, at man kan blive lidt træt af.

LÆS OGSÅ: Ea Ørum: "Vil man egentlig have en kærlighed, man har kæmpet sig til?"

Filmen er instrueret af din mand Ole Bornedal. Er det en fordel eller ulempe?
– Klart en fordel. Aftenen inden en optagelse kan vi gennemgå scenerne, og jeg kan få medbestemmelse og ændre de replikker, jeg ikke umiddelbart synes fungerer. Jeg kan godt lide at have indflydelse. Samtidig skal man huske, at skuespillere godt kan lide at blive instrueret. Det er præmissen for vores arbejde. Jeg stiller mig til rådighed, og så guider instruktøren. Ole ved præcis, hvad han vil have.

Hvor er det bedste sted i verden at spise morgenmad?
– Det her er jo altså ret godt! For lige nu er jeg jo her, og det er nuet, der gælder. Det er ligesom John Mogensens sidste sang Hvad er der så mer'?, som han indspillede på kassettebånd hjemme i sin stue. Den handler om stress og jag. Vi styrter rundt for at tjene penge, men i virkeligheden handler livet jo om at være lige her, lige nu. Men ellers ville jeg sige hjemme i sengen, ja, morgenmad i sengen! En bakke med kaffe, juice, en yoghurt med mysli og ristet brød med ost og honning.