Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Svend Brinkmann
Foto: Ulrik Jantzen Svend Brinkmann

Interview med Svend Brinkmann

Svend Brinkmanns råd til unge, der har for travlt med at samle på 12-taller og likes

Psykologiprofessor Svend Brinkmann er bedst kendt for sin nej-hat og opfordring til at slappe lidt af med al den selvudvikling. Vi har bedt ham give et godt råd til unge, som har lidt for travlt med at samle på 12-taller og likes og alle os, der skal lære at sige nej.

Hvordan ville Sokrates se ud, hvis han var på Instagram?
– Jeg tror ikke, at han ville være på Instagram. Han ville egne sig mere til Twitter. Sokrates var god til at stille spørgsmål og kunne med få sætninger og ord pille sine diskussionspartneres argumenter fra hinanden og vise, hvor de tog fejl. Når en Twitter-diskussion forløber godt, kan den godt nærme sig en sokratisk dialog.

Hvem er din yndlingsfilosof?
– Af de helt gamle må det være Aristoteles fra den antikke filosofi for cirka 2.500 år siden. Han beskæftigede sig med det hele. Etik, politik, æstetik og videnskab, og det er jo helt vildt at tænke på, at der var den form for sofistikeret intellektuel formåen i Grækenland på det tidspunkt, mens vi i Danmark rendte rundt og slog hinanden med køller. I Danmark holder jeg meget af Søren Kierkegaard og K.E. Løgstrup.

Hvorfor skal vi beskæftige os med filosofi?
– Jeg studerede filosofi, før jeg studerede psykologi og har været meget interesseret i forskellen mellem de to tilgange til vores tilværelse. I psykologien spørger man typisk: "Hvordan kan jeg blive lykkelig?" eller "Hvordan kan jeg opnå mine mål?" Hvorimod man i filosofien spørger: "Hvad er rigtigt at gøre?" og "Hvorfra ved du, at det mål er værd at stræbe efter?

Hvad er dit bedste råd til alle os, der har dødtravlt med hele tiden at udvikle os?
– Udvikling kan være fint nok, men de væsentligste ting i tilværelsen handler ikke om din egen personlige udvikling, men derimod om de relationer og forpligtelser, som du har lige nu. Det synes jeg er mere interessant og også befordrende for et godt liv end den evige hamsterhjuls-udviklingsmølle, hvor du konstant skal videre til noget nyt og andet og mere. Det bliver selvoptimering uden grænser. En præstationskonkurrence, som aldrig slutter.

Er du bedre end andre til at sige fra?
– Jeg er blevet bedre til at sige nej. Jeg skrev bl.a. bogen Stå fast til mig selv. Fordi jeg kunne se, at jeg fik mere og mere travlt og kom til at sige ja til alt det spændende, og så blev det for meget på et tidspunkt. Jeg havde brug for at tale om nej'et og fravalget og det at gå glip af noget som noget, der også er nødvendigt for os. Vi har den her fomo, fear of missing out, men måske er det ikke bare noget, vi bør frygte. Måske er det også noget, vi bør glædes ved.

Hvad er dit bedste råd til unge med ­præstationsangst?
– Vend det udad. Kritiser samfundet og præstationsnormerne i stedet for at kritisere dig selv. Noget af det farlige er jo, når du begynder at vende det indad og tro, at det er dig, der er noget galt med. "Hvorfor får jeg ikke 12?" Og hvis du får 12: "Hvorfor er jeg så ikke tynd nok?" Der er altid noget, du kan kritisere dig selv for. Denne dvælen ved egne fejl og mangler er jo giftigt rent psykologisk og grobund for depression.

LÆS OGSÅ: Hotelkongen: Hvad betyder millioner af kroner, når ens kone er dødeligt syg?

Hvad er det største problem med ungdommen?
– Jeg tror ikke, de har så meget at stå imod med. Unge, der måske endnu ikke har dannet en identitet, tager jo bare samfundets normer og krav til sig og gør dem til deres egne, og de krav de møder i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne er jo i høj grad præstationskrav. De er kun gode nok, hvis de præsterer hele tiden. Det er ikke kun i skolen, det er også i forhold til, hvordan de ser ud, hvor sunde de er, hvor meget de træner og spiser, hvor mange venner og likes, de får på sociale medier, hvilket arbejde de har på deres cv, og hvilket frivilligt arbejde de har, fordi de også skal være gode mennesker oven i det hele.

Hvilken bog burde alle unge læse?
– Den franske forfatter Michel Houellebecqs bog Elementarpartikler. Han er temmelig kontroversiel, fordi hans bøger både er voldelige og halvpornografiske. Bogen hedder Elementarpartikler, dels fordi en af hovedpersonerne er fysiker og arbejder med elementarpartikler, men det er også en metafor for menneskes situation i det moderne markedssamfund. Mennesket bliver en elementarpartikel, der ikke er forbundet til andre eller har forpligtelser over for andre, men som kun tænker på sig selv og sin egen succes og personlige udvikling. Houellebecqs pointe er, at det er samfundet, der er skyld i den udvikling.

Hvad ville du ønske, at du selv havde vidst som ung?
– Da jeg var barn, troede jeg, at de voksne vidste, hvordan tingene hang sammen, og at jeg en dag ville få sådan et klarsyn og forstå alting. Det troede jeg egentlig længe, og nu er jeg jo voksen og kan konkludere, at der sgu ikke er nogen, der har styr på det. Det tror jeg egentlig kan være beroligende at tænke på, for så går du ikke og synes, at du er forkert, fordi du mangler det. Vi mangler det alle sammen.

Se, hvad vi ellers skriver om: Psykologi, Interview og Ungdomsliv