Mød de seje kvinder fra IT-landsholdet: "Du behøver ikke være en kæmpe nørd"
De bryder med fordommene om den typiske it-nørd og er bølgebrydere for en ny generation af kvinder i fag, der har brug for, at alt talent kommer i spil. Mød de skarpe kvinder fra IT-landsholdet.
Amalie Sander Jensen var 11 år, da hun begyndte at spille Counterstrike på sin fars PC.
"Jeg har jeg altid interesseret mig for gadgets og computere. Jeg kan godt lide at finde ud af, hvordan ting fungerer," fortæller hun.
Hendes far er svagstrømsingeniør, og helt fra hun var lille, syntes hun, det var spændende at være med ham på arbejde.
"Jeg har altid været fascineret af, at man kan bruge det til så meget, og at man arbejder løsningsorienteret. Jeg interesserede mig også for samfundsfag og engelsk, men min fars arbejde inspirerede mig, fordi han havde så til spændende et arbejdsliv."
LÆS OGSÅ: ALT for damerne fylder 75 år: Kan du gætte, hvornår forsiderne er fra?
I dag læser Amalie softwareudvikling på SDU og er bølgebryder for en ny generation af kvinder. Hun er nemlig udtaget til IT-landsholdet – et korps af kvindelige studerende fra STEM-uddannelserne (kort for Science, Technology, Engineering og Mathematics). De fungerer som rollemodeller og skal inspirere flere piger til at vælge en it-uddannelse.
"Det er vigtigt at få flere kvinder ind i STEM-fagene. For mig var det min far, der introducerede ingeniørfaget, men jeg vil gerne vise andre kvinder, at vi hører til i it. Tech er ikke kun for mænd, og det er meget vigtigt, at vi er repræsenteret – for vi udgør jo halvdelen af befolkningen."
Fire gange om året medvirker deltagere fra IT-landsholdet på nationale events, der afholdes i samarbejde med landets største teknologi-virksomheder. Her udvikler de kvindelige studerende med rådgivning fra et mentorkorps nye teknologiløsninger, som skal vise, hvad teknologi kan bruges til. Formålet er at vise, at der er plads til – og brug for – kvinder i it-branchen.
"De fleste tænker stadig på en mand, når de tænker på en programmør. Vi vil gerne vise, at it-branchen ikke kun er forbeholdt mænd. Derfor laver vi en række events for de gymnasielle uddannelser i samarbejde med virksomheder fra it-branchen, hvor kvinderne fra IT-landsholdet løser en case," fortæller Mette Beck-Nielsen, direktør iTechnology Denmark, en non-profit-organisation, der arbejder på at bygge bro mellem it-uddannelserne og landets techvirksomheder.
Her mangler kvinder
Og der er god brug for at få kvindelige øjne, hænder og hjerner i spil. Størstedelen af den teknologi, vi bruger i hverdagen, er lavet til mandlige forbrugere. Og det kan få fatale konsekvenser for kvinder.
For eksempel viste en amerikansk rapport fra 2019, at kvinder har 17 procent højere risiko for at dø i et biluheld end mænd, fordi de testdukker, der bruges i bilindustrien, tager udgangspunkt i en mandekrop. På landets it-uddannelser er antallet af kvindelige studerende blot 30 procent, og det er en skam, mener Mette Beck-Nielsen.
"Branchen er i hastig udvikling, og vi har et arbejdsmarked, der tørster efter både specialister og generalister. It-branchen i Danmark er kun vokset under coronakrisen. Det vurderes, at vi kommer til at mangle mellem 22.-80.000 ansatte i it-branchen frem mod 2030. Så som samfund har vi faktisk ikke råd til at holde nogen ude," forklarer hun.
LÆS OGSÅ: Ritt Bjerregaard: Dette vigtige citat har spillet en rolle for mig som kvinde
Ifølge forskningen er der ikke den store kønsforskel, når det gælder interessen for STEM-fag i folkeskolen. Men det ændrer sig, når det drejer sig om valg af videregående uddannelser, hvor langt størstedelen af de studerende på STEM-uddannelser som ingeniørvidenskab eller software-udvikling fortsat er mænd.
"Der sker et frafald fra de gymnasiale uddannelser til de videregående uddannelser. I gymnasiet er der mange piger, der interesserer sig for matematik, biologi eller kemi. Men mange tror måske, at man skal kunne kode eller være en kæmpe matematiknørd for at tage en videregående STEM-uddannelse," siger Mette Beck-Nielsen.
Fordommene står i kø, og det mærker Marie Riskær Povlsen, der læser datalogi og informatik på RUC og også er en del af IT-landsholdet:
"Hvis jeg møder nogle nye mennesker, så siger de enten, at det lyder spændende, eller også tror de ikke på det. De siger, at jeg ikke ligner en computernørd. Men jeg synes faktisk, at det er fedt at kunne udfordre folks fordomme, for dem havde jeg jo også selv."
Mange muligheder
En anden faktor, der spiller ind, når det gælder pigers valg af uddannelse, er, hvad deres forældre arbejder med. Ifølge en rapport fra Tænketanken DEA fra 2019 er der nemlig markant større sandsynlighed for, at børn interesserer sig for STEM-området, hvis en af deres forældre gør det.
Det billede kan Mette Beck-Nielsen genkende fra flere af medlemmerne på IT-landsholdet. – Mange af de kvindelige it-studerende fortæller, at de har haft en lærer eller et familiemedlem, der har introduceret dem til, at teknologi kan være sjovt. Og det er jo tankevækkende.
Ifølge DEA's rapport præges drenge og pigers uddannelsesvalg også af forældrenes kønsstereotype opfattelser. For eksempel svarer 70 procent af forældrene, at drenge helt generelt er mere interesserede i teknologi og it end piger. Omvendt svarer under 1 procent, at pigerne har en større interesse.
Tilsvarende mener 54 procent af forældrene til drenge, at deres søn skal gå på en teknologi og it-studieretning. Det gælder blot 26 procent af forældrene til piger. Ifølge undersøgelsen er der et markant sammenfald mellem, hvilken ungdomsuddannelse og studieretning forældrene synes, deres barn bør vælge, og hvad barnet planlægger at vælge. Og det er et demokratisk problem, forklarer Mette Beck-Nielsen.
"Teknologien er med til at forme og udvikle vores samfund. Så nytter det ikke, at halvdelen af befolkningen er udenfor. Og kvindelige udviklere kan være med til at opfinde helt nye løsninger, fordi de kommer med et andet blik på verden."
Hun understreger, at der er mange muligheder for at gøre karriere i it-branchen, hvis man er en kvinde – både som programmør, udvikler og projektleder.
"It-branchen er ikke kun for mænd, og du behøver ikke være en kæmpe nørd, der har kodet siden teenageårene, for at finde attraktive karrieremuligheder her. Det er en branche i kraftig vækst med virkelig spændende arbejdsopgaver. De fleste danske tech- og it-virksomheder har et globalt marked og er inde i en rivende udvikling."
LÆS OGSÅ: "Jeg prøver på ikke at klandre mig selv for de beslutninger, som jeg træffer"
Hvad er IT-landsholdet?
IT-Landsholdet består af 15 kvindelige studerende fra landets STEM-uddannelser, der igennem aktiviteter og individuelle historier skal vise vejen for andre piger.
Holdet bakkes op af et mentorkorps af kvindelige it-specialister, der bistår med faglig ekspertise og viden om en karriere i branchen.
IT-landsholdet består af studerende fra Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet og University College Lillebælt. Deltagerne er udvalgt af de enkelte uddannelsesinstitutioner.
Læs mere på Technologydenmark.dk
"Jeg vil sidde i et team og kode og udvikle programmer"
Mia Simone de Fries, læser til datamatiker
Hvordan startede din interesse for it?
"Min far har arbejdet hos Microsoft i mange år og har altid støttet mig i min interesse for it. Jeg har altid kunnet lide fysik og kemi, men var ikke så glad for matematik. Men i gymnasiet fandt jeg ud af, at jeg var god til matematik. Jeg fik en lærer, der gjorde det sjovt. Jeg begyndte at hjælpe med it-systemerne som studiejob i gymnasiet, og det var enormt tilfredsstillende. Efter gymnasiet søgte jeg ind på softwareudvikling på IT-Universitetet og på datamatikeruddannelsen, hvor jeg går nu."
Hvad går din uddannelse ud på?
"Uddannelsen går ud på at designe hjemmesider. Jeg kan både udvikle hjemmesider, men også kode og udvikle programmer. Lige nu er jeg i praktik hos et krydstogtfirma, hvor jeg hjælper dem med at udvikle et databasesystem, som de skal bruge. Det er fedt at kunne hjælpe med at løse en konkret opgave med et helt nyt system. Jeg har lavet rigtig meget design på uddannelsen, og det tror jeg tiltaler mange kvinder."
Hvordan kom du med på IT-landsholdet?
"Jeg blev jeg opfordret til at søge af en af mine undervisere. Jeg vil gerne have nogle flere kvinder ind it-faget, for på min uddannelse startede der kun 4-5 kvinder ud af 30 studerende. I dag er vi kun tre kvinder tilbage."
Hvad er den største misforståelse om datamatikere?
"At det er sindssygt svært, og at vi er nogle nørder. Men folk er ret forskellige på studiet. Og så svært er det heller ikke – en stor del af min arbejdsproces er trial and error. Jeg bruger meget tid på at prøve mig frem. Jeg arbejder også meget med design og sætter hjemmesider op. Jeg er meget glad for, at jeg har lært så mange forskellige ting."
Hvad drømmer du om i fremtiden?
"Jeg vil gerne læse softwareudvikling som overbygning til min bachelor. Når jeg er færdig, vil jeg gerne i sidde i et team og kode og være med til at udvikle programmer for kunder. Jeg vil ikke være projektleder, men gerne have mulighed for at fordybe mig i tingene i mit arbejde."
"Jeg har altid interesseret mig for gadgets og computere"
Amalie Sander Jensen, læser softwareudvikling på SDU
Hvad går din uddannelse ud på?
"Jeg læser civilingeniør i softwareudvikling. Min uddannelse går ud på at udvikle programmer, men der er også fag i organisation og ledelse. Det handler især om at lære at kode og løse problemer inden for forskellige former for software. Vi arbejder i grupper og udvikler programmer i fællesskab. På min uddannelse er vi nok 10-15 kvinder ud af 140 i alt. Hvad har overrasket dig mest ved uddannelsen? – At softwareudvikling bruges så mange forskellige steder. Men også hvor forskellige de studerende er. Der er nogle, der har arbejdet i virksomheder i flere år, men også sådan en som mig, der aldrig havde prøvet at programmere, før jeg startede med at studere. Det har jeg lært undervejs. Jeg har også fundet ud af, hvor fedt, jeg synes, det er at arbejde sammen som et hold."
Hvad siger folk, når du fortæller, hvad du læser?
"De er tit overraskede over, at jeg læser det som kvinde. Mange siger, at det lyder nørdet, eller at jeg ikke ligner en softwareingeniør. Det kan godt irritere mig ret meget, for hvad betyder det? Det vil jeg gerne være med til at ændre."
Hvad vil du gerne bruge det til?
"Jeg kunne godt tænke mig at arbejde som udvikler og få noget erfaring. Det tror jeg, er vigtigt, hvis man gerne vil være leder. Og så kunne jeg godt tænke mig at være projektleder eller måske arbejde i medicinalindustrien."
Hvorfor er du med på IT-landsholdet?
"Fordi jeg synes, det er vigtigt at få flere kvinder i STEM-fag. Det er især min far, der har introduceret mig til ingeniørfaget. Men jeg vil gerne vise, at kvinder også hører til i it. Tech er ikke kun for mænd, og det er meget vigtigt, at vi er repræsenteret – for vi udgør jo halvdelen af befolkningen."
Hvad drømmer du om?
"Jeg håber, at jeg arbejder som projektleder for et hold i en virksomhed. Og så håber jeg, at jeg arbejder med en masse forskellige opgaver, der kan være med til at løse nogle af fremtidens teknologiske løsninger."
”Jeg havde en idé om, at man skulle være en introvert nørd for at være programmør”
Marie Riskær Povlsen, læser datalogi og medialogi på RUC
Hvordan begyndte du at interessere dig for it?
"I folkeskolen kunne jeg godt lide matematik, og i gymnasiet havde jeg både samfundsfag og engelsk. Det var svært at beslutte, hvad jeg skulle læse, men så opdagede jeg humanistisk teknologi på RUC, og da jeg var startet på uddannelsen, blev jeg grebet af at kode. Det er så fedt, at man lærer at udvikle helt nye programmer, og at det kun er dine evner, der sætter en begrænsning for, hvad du kan."
Hvad går din uddannelse ud på?
"Jeg har lige færdiggjort min bachelor i datalogi på RUC, hvor vi lærte at kode, men har også læst informatik, hvor man har fokus på forholdet mellem mennesker og teknologi. Jeg er lige startet på min overbygning i medialogi."
Hvad har overrasket dig mest ved uddannelsen?
"Det har overrasket mig, at jeg synes, det er så fedt at kode! Jeg havde en idé om, at man skulle være en introvert nørd, hvis man var programmør. Sådan er det ikke på min uddannelse – der er alle mulige typer, og faget kan bruges til alt muligt. Selvfølgelig er det en fordel, hvis man er god til matematik, men det er ikke et krav. Folk bliver overraskede, når de ved, hvor meget kode kan bruges til."
Hvad siger folk, når du fortæller, hvad du læser?
"Hvis jeg møder nye mennesker, siger de enten, at det lyder spændende, eller at de ikke tror på det. Og at jeg ikke ligner en computernørd. Men jeg synes faktisk, det er fedt at udfordre folks fordomme, for dem havde jeg jo også selv."
Hvorfor er du med på IT-landsholdet?
"Jeg blev opfordret til at melde mig af min underviser, der gerne ville anbefale mig til det. Og jeg vil virkelig gerne være med til at få flere kvinder ind i it, så vi kan være med til at skabe nye teknologier, som faktisk kan være med til at gøre verden bedre."
Hvad drømmer du om?
"Jeg er meget interesseret i AI (kunstig intelligens, red.), robotteknologi og machine learning, fordi der er så mange muligheder i det. Jeg vil gerne arbejde som programmør, men helst som en del af et team."
ALT for damerne fylder 75 år!
Hurra! ALT for damerne kan i år fejre 75-års jubilæum, og dét skal fejres med masser af fest og nostalgi – men mest af alt med søstersind.
For hvis der er noget, ALT for damerne kan og vil i dag, så er det at bakke op om vores medsøstre og hylde de kvinder, der styrker og løfter andre kvinder.
I 2021 har vi stadig brug for at stå sammen om at forbedre kvinders vilkår – og meget har heldigvis ændret sig, siden ALT for damerne blev sat i verden tilbage i 1946.
Dengang handlede artiklerne i bladet mest om, hvordan man kunne være den bedste kone og husmor. En tur i arkivet vidner om, at bladet til enhver tid har været et kvindelivs-spejl, og selv om noget indhold i dag virker helt skørt, så er det tydeligt, at ALT for damerne altid har haft til hensigt at være på kvindernes side, og i dag bærer vi med stolthed de værdier om søstersind, der er vævet ind i ALT for damernes historie.
Her kan du dykke ned i al vores jubilæumsindhold og komme med på en tidsrejse i de forgangne årtier – måske du genkender dig selv, din mor og din mormor undervejs...
