"Jeg er modstander af ægteskabet"

KLUMME: Det flød til op over kvalmepunktet med Facebook-regnbuer, da USA for nyligt gjorde det lovligt for homoseksuelle at blive gift.

Det er fra mit synspunkt kun glædeligt, at homoseksuelle får de samme rettigheder som alle andre, men jeg kunne ikke lade være med at tænke på, hvorfor de overhovedet gider? Hvorfor er mange af os så forhippede på at blive gift?

I USA blev en passage skrevet af højesteretsdommer Anthony Kennedy i samme anledning delt og hyldet igen og igen for dens indhold af "smukke" ord om ægteskabet. Anthony Kennedy var den afgørende ja-stemme, da loven om homoseksuelles ret til at blive gift blev vedtaget. I den anledning skrev han dommen, der indeholdt flere hyldester til ægteskabet som en institution, der giver mennesker værdighed samt følgende:
"Der findes ingen enhed mere dybtgående end ægteskab, for det indkapsler de højeste idealer inden for kærlighed, troskab, opofrelse og familie. To mennesker bliver stærkere end før, når de indgår et ægteskab."
Og:
"Deres håb er, at de ikke bliver fordømt til et liv i ensomhed, ekskluderet fra en af civilisationens ældste institutioner. De beder om ligeværdighed i lovens øjne. Forfatningen giver dem den rettighed."

Copy-pastet fra en dødehavsrulle?
Jeg kunne næsten ikke lade være med at le lidt, da jeg læste det. Er det virkelig skrevet i 2015, eller har han copy-pastet det fra en dødehavsrulle? Flere amerikanske kommentatorer påpeger da også det absurde i, at andelen af ugifte amerikanere har oversteget andelen af gifte, mens en ældre højesteretsdommer på denne måde fortolker ægteskabet som det eneste saliggørende i livet.
Ingen vil bryde magien

USA er naturligvis på mange måder et mere ekstremt land end Danmark, hvor vi kommer rimelig godt ud af det med hinanden og er ret lige, uanset om vi er homoseksuelle eller singler. Her i landet har vi dog den samme tendens til at forherlige ægteskabet og parforholdet.

Når forelskelsen raser, kommer ideen om at flytte sammen med sin elskede i et smukt hus for evigt - med et par søde unger, hvis man er i den alder - helt automatisk. Ingen kunne finde på at bryde magien for et elskende par ved at påpege de åbenlyse ulemper og risici ved at træde ind i noget så omsiggribende som et ægteskab på baggrund af noget så flygtigt som forelskelse og kærlighed. Vi forventes alle at ønske hvinende tillykke, mens vi kaster med flag og flokkes om den kommende brud m/k for at se forlovelsesringen og høre ALT om frieriet.

Når en brud går ned ad kirkegulvet i sin 10.000-kroners kjole og får tårer i øjnene af alle talerne til sin 100.000 kroners-fest bagefter, tænker de færreste på, hvad det sandsynligvis er, de også fejrer udover deres fremtid sammen: Et liv styret af terminer, afbetalinger, arbejdsgivere, pensionsordninger, børnehavens åbningstider - et liv holdt nede og sammen af mursten, forbrug, pligter og konventioner. De fleste ser kun idealet "Den lykkelige familie" lokke i horisonten, fordi det er sådan, livet skal være: Skole, uddannelse, job, ægteskab/parforhold, børn, pension, begravelse. Hvor blev friheden og alt det sjove og pjattede fra forelskelsen af? Hvor blev livet af? Forsvandt det ind under (ægte)skabet og alle murstenene?

At være bundet af mursten
For noget tid siden mødte jeg en kvinde i 50'erne, der skulle skilles fra sin mand efter 25 års ægteskab. De blev tvunget til at bo sammen i to år, efter beslutningen var taget, fordi de ikke kunne sælge huset. Forestil dig at leve 2 ÅR med en mand, du ikke har eller skal have et liv med, fordi jeres økonomi er så sammenfiltret, at den holder jer fanget.
Eller som kvinden i et indlæg i en avis, der ikke vil forlade sin alkoholiske mand - som man må gå ud fra, hun engang var forelsket i - men som nu skræmmer børnene og ydmyger hende med nedladende kommentarer om hendes overvægt. Hun kan ikke overskue et brud, fordi hun økonomisk kommer til at stå rigtig dårligt...

Ja, det er ulækkert uromantisk og kynisk - nærmest blasfemisk - at tale om, hvor meget dårligt, der også er kommet ud af rigtig mange ægteskaber - vi vil kun høre skåltalerne og se drømmen.

Der kommer derfor ingen regnbuer på min Facebook-profil. Ikke fordi jeg er modstander af homoseksuelles ret til ægteskab, men fordi jeg vel i bund og grund er modstander af ægteskabet og vores naive syn på det som et ophøjet mål i livet.