sponsoreret indhold
Joan Mouritzen blev kaldt tilbage til livet af sin 5-årige datter
SPONSORERET indhold

Joan Mouritzen blev kaldt tilbage til livet af sin 5-årige datter

Da Joan Mouritzen en kold september morgen i 2014 skulle til at køre sin datter i SFO, blev hun pludselig ramt af en overvældende smerte.

22. nov. 2021 | Livsstil | Novo Nordisk Danmark

Smerten startede ved den nederste del af kravebenet og fortsatte hele vejen ned i venstre arm. I stedet for at ringe efter hjælp prøvede hun at slå smerten hen. Hun nåede dog ikke at starte bilen, før et jag i brystet satte en stopper for det. Det hele sortnede for øjnene af hende, og hun segnede om.

Joan Mouritzen var væk i godt og vel ti minutter. Men pludselig vågnede hun til lyden af sin datters råben. Efter lidt forvirring fik hun fat i sin telefon og ringede 112. Kort tid efter blev hun fløjet i helikopter fra Falster til Rigshospitalet. Joan Mouritzen overlevede, men ikke uden en vis portion held.

»Lægen på Rigshospitalet fortalte efterfølgende, at hvis ikke min datter havde været med i bilen den morgen, havde jeg formentlig været død. Lægen mente, at det var hende, som kaldte mig tilbage til livet«.

Joan Mouritzen var i en alder af kun 33 år blevet ramt af en blodprop i hjertet. Det var endnu et bump på vejen i en svær tilværelse. Og en barsk påmindelse om, at det kan få store personlige konsekvenser, hvis man ikke tager type 2-diabetes alvorligt.Alt.dk_Joan_Tekstbillede_03 2.jpg

Manglende rådgivning fra lægen

Joan Mouritzen er dog langt fra den eneste dansker med type 2-diabetes, som er blevet konfronteret med risikoen for hjertesygdom. Ifølge en ny, stor dansk undersøgelse er det hver tredje person med type 2-diabetes, der også er ramt af hjertesygdom. For langt størstedelen er det åreforkalkning, som de døjer med.

Alligevel er det blot to ud af ti af dem, som er i en diabetesbehandling med beskyttende effekt på hjertet et år efter diagnosen. Og det er endda, selvom flere nye diabetespræparater har en dokumenteret beskyttende effekt på hjertet.

»Jeg følte ikke, at jeg var blevet gjort opmærksom på sammenhængen mellem diabetes og hjertesygdom. Jeg var ikke bevidst om det. Jeg havde aldrig nogensinde troet, at jeg som 33-årig ville blive ramt af en blodprop i hjertet. Men jeg blev klogere«.

Joan Mouritzen fik rettet kurs og opnåede kontrol over sin diabetes, men det var ikke lægernes anvisninger, som fik hende til at skifte kurs, men derimod den livsfarlige blodprop, som gjorde udslaget.

»Hvis jeg ikke var blevet ramt af en blodprop, havde jeg aldrig skiftet livsstil. Det var blodproppen, som satte det hele i gang. Det betød, at jeg forstod alvoren i at have type 2-diabetes. Det var en øjenåbner«.Alt.dk_Joan_Tekstbillede_01.jpg

Familiens hjælp var afgørende

Det havde dog ikke været muligt for Joan Mouritzen at skifte livsstilsspor, hvis det ikke havde været for familiens opbakning. Familien har stået last og brast med hende hele vejen og har hjulpet i en svær tid.

»Min familie har støttet mig hele vejen, og de har hjulpet, hvis jeg har manglet kræfter og energi. De har altid stået klar til at give en ekstra hånd«.

»Min datter har håndteret hele mit sygdomsforløb rigtig flot. Hun har været der, når det har været svært, og hun har hjulpet, når jeg har haft behov for det«.

Joan Mouritzen opfordrer alle danskere med diabetes til at søge den rette behandling. Og indlede en dialog med deres læge om, hvorvidt de er i risiko for at udvikle en hjertekarsygdom.

Læs mere om diabetes og hjertekarsygdom her.