GIV ET BLAD I JULEGAVE TIL ÉN, DU HOLDER AF

Julie Nordahl fik fjernet sine nye silikonebryster efter 14 dage.
Foto: Julie Nordahl 28-årige Julie Nordahl blev inspireret til at fortælle sin historie, da hun læste artiklen 'Brysterne ingen vil tale om' i Eurowomans maj-nummer.

Julie fjernede sine silikonebryster efter 14 dage: ”Det var ikke udseendet af dem, men følelsen indeni”

14 dage med silikonebryster var nok for Julie Nordahl. Her fortæller hun sin historie.

Inden jeg fik lavet silikonebryster sidste år, har min grundtanke, som jeg især har fra min mor, altid været, at man ikke bør lave om på sig selv.

Men i 2013 begyndt jeg at arbejde et sted, hvor jeg havde tre kolleger, der havde fået lavet silikonebryster. De var alle tre vildt glade for deres bryster og syntes, at det var det bedste, de havde gjort for dem selv. De kunne godt fornemme på mig, at jeg også gerne ville have store bryster og opfordrede mig til at bestille tid til en forundersøgelse i stedet for at tænke så meget over det. Så det gjorde jeg.

Som teenager var jeg sent udviklet og fik min menstruation to år senere end alle andre. Mange af mine veninder havde store bryster, hvor jeg selv endte med en lille 70B. Så jeg fyldte lidt ekstra i bh'en, så det så ud som om, at der var lidt mere, end der egentlig var.

Ville godt vise brysterne til kærester
Jeg har aldrig brudt mig om at gå i svømmehallen og stå og klæde om foran alle andre. Jeg ville godt vise brysterne til kærester, men over for veninder har jeg ikke haft lyst til at vise mine bryster frem.

Til forundersøgelsen hos en plastikkirurg var jeg positivt overrasket over, at det ikke virkede så slemt med sådan en operation, som jeg ellers havde tænkt, at det ville være. Men da jeg gik fra klinikken, sagde jeg til mig selv, at jeg lige skulle tænke lidt mere over det.

LÆS OGSÅ: Derfor liker jeg dig ikke på Tinder

I november sidste år – et år efter jeg havde været til forundersøgelsen - bestilte jeg så tid igen hos plastikkirurgen og blev overbevist om, at nu skulle jeg have foretaget operationen. Jeg fik også en tid til den i starten af marts i år.

Som min kæreste sagde til mig, inden jeg besluttede mig for at få lavet bryster, så har jeg altid haft den perfekte røv. Hvis jeg så også havde brysterne, ville jeg have den ideelle kvindekrop. Min kæreste har aldrig presset mig til at få lavet bryster, men han har heller ikke afvist, at det ville være pænt, hvis jeg fik det lavet. De færreste fyre vil nok i virkeligheden sætte foden ned og sige, at du i hvert fald ikke skal have større bryster.

Da jeg havde bestilt tid til operationen, var jeg så glad og lettet over, at nu skulle jeg endelig have brysterne. Jeg har også en god veninde, der havde fået sine lavet kort tid forinden, og hun var simpelthen så glad for det. Hun sagde til mig, at jeg godt kunne glæde mig.

Jeg var så klar som overhovedet muligt til at træffe beslutningen om en operation.


Julie Nordahl

Det værste smertehelvede
Jeg synes altid, at det har været grænseoverskridende at skulle tage bh'en af, når jeg var sammen med en fyr. Men jeg har aldrig oplevet, at nogen har udtrykt, at jeg ikke var pæn, men derimod har jeg fået at vide, at jeg havde pæne, men små bryster.

LÆS OGSÅ: Michala Kjær: "Jeg elsker at gå med numsen bar"

Da jeg vågnede op efter operationen, var jeg glad og lettet over, at det var overstået. Og jeg havde slet ikke så ondt, som jeg havde frygtet. Min veninde, der havde fået lavet bryster, havde fortalt mig, at det var det værste smertehelvede, hun var igennem, og hun var på morfin i seks dage. For mig var det ikke så slemt. Selvfølgelig var jeg hæmmet og skulle sidde op og sove osv., men det var ikke sådan, at jeg troede, at jeg skulle dø af smerterne.

Min forventning til at få større bryster var, at jeg ville blive meget mere selvsikker omkring f.eks. at ligge i en trekantsbikini på stranden, fordi jeg ikke ville skulle bekymre mig om, at hvis jeg lagde mig ned på ryggen, lignede jeg en dreng, fordi mine små bryster bare fladede ud. Med de større bryster ville jeg kunne gå i stramt tøj, så man rigtig kunne se mine bryster.

Psykisk havde jeg det også godt efter operationen. Selvfølgelig skulle jeg lige vænne mig til, at brysterne nærmest sad helt oppe i halsen på mig, da huden var helt spændt og hård, jeg var gul af jod over det hele, måtte ikke gå i bad i tre dage og følte mig enormt ulækker. Men da jeg endelig måtte gå i bad, var det helt fantastisk, og jeg sagde til mig selv, at det her nok skulle blive rigtig godt. For brysterne var rigtig rigtig flotte; der var ikke en finger at sætte på dem.

Da jeg var inde og få taget sting ud, roste sygeplejersken brysterne til skyerne og sagde, at hun havde set mange bryster, men at mine virkelig var flotte, og at det nok skulle blive helt perfekt, når de faldt helt på plads. Og det var også det, jeg hele tiden sagde til mig selv; at det her nok skulle blive godt.

Alle kunne se mine nye bryster
På intet tidspunkt havde jeg det sådan, at det bare var super fedt med mine nye bryster. Jeg tænkte hele tiden, at det nok skulle blive godt. Og dén tankegang havde været mit udgangspunkt for at få brysterne lavet; at brysterne ville gøre alt godt. Det var lidt en indbildning, jeg havde, at jeg med de her bryster ville få alt til at blive præcis, som jeg ville.

Men brysterne nåede aldrig at falde helt på plads.

Efter jeg havde været inde, en uge efter operationen, for at få stingene fjernet, skulle jeg i biografen med mine veninder om lørdagen. Det var første gang, jeg rigtig skulle ud og lave noget efter operationen. Da jeg stod og skulle tage tøj på, kunne jeg ikke rigtig vælge. Jeg havde ikke lyst til at tage noget stramt på, så alle kunne se mine nye bryster, som jo stadig var hævede. Så jeg forsøgte at tage en løs bluse på for at undgå opmærksomhed, men der var bare ikke noget, der sad løst, for brysterne var jo så store.

Mine veninder var selvfølgelig vildt nysgerrige og ville se mine nye bryster, men jeg var meget afværgende og sagde, at det havde jeg ikke lige lyst til, for brysterne var jo ikke faldet på plads endnu og sad derfor ikke, som de skulle, så de måtte lige vente. Jeg var ikke på noget tidspunkt rigtig glad for brysterne, men sagde hele tiden til mig selv, at det nok skulle blive godt.

LÆS OGSÅ: "Bare vent til du ligger der og har flænset skræv, hjertebanken fra helvede og nogen skriger, at du skal trække vejret"

Ingen havde forberedt mig på inden operationen, at det kan tage et helt år, før brysterne bliver, som de skal være. Og et år er altså langt tid at vente på at komme til at se ud, som man skal. Og så var jeg gul og blå på mine ribben og følte mig fuldstændig ved siden af mig selv.


Julie Nordahl på ferie efter silikonebrysterne var blevet taget ud.

I 28 år har jeg været vant til at se mig selv som en pige med små bryster. Jeg har kunnet tage en stram bluse på, uden at det har været vulgært, men har til gengæld haft den flotte røv, som har opvejet det. Med de nye bryster følte jeg nærmest, at jeg var nødt til at tage en løs bluse på, for hvis jeg havde en stram nederdel på sammen med en stram top, ville jeg ligne en anden Kim Kardashian. Jeg kunne slet ikke tone brysterne ned, så jeg følte virkelig, at nu så man mine bryster, før man så mig. Jeg var blevet en af de der "piger med silikonebryster". Hvad ville det næste blive? Kunstige negle?

Havde ikke lyst til at røre ved dem
Jeg har altid været en "naturlig pige": Jeg får ikke sat ekstensions på eller lavet kunstige negle, og jeg skal ikke have fyld i læberne eller sat vipper på. Jeg er mere sådan en drengepige, der ikke bruger sindssygt meget makeup. Så det jeg gerne ville have haft, var naturligt større bryster, men det gik op for mig – desværre alt for sent – at silikonebrysterne jo aldrig ville komme til at ligne naturlige bryster. For fylden komme ikke forneden med et par silikonebryster – det var nærmere to halve bolde, jeg havde fået.

På intet tidspunkt havde jeg lyst til at røre ved mine bryster eller se på mig selv i spejlet, for brysterne føltes ikke som en del af mig. Det var et fremmedlegeme inde i mig, og jeg kunne slet ikke forholde mig til dem. De var så hårde. Hvis jeg havde kunnet, så havde jeg selv hevet dem ud. Jeg var helt panisk til sidst, fordi det føltes så forkert at have noget inden i min krop som ikke var mig. Og de ville jo aldrig blive en del af min krop. Det var bare ikke rart, og jeg kunne hurtigt mærke, at jeg aldrig ville vænne mig til det.

Det hele hobede sig op. Og følelsen, af at bryster ikke var en del af min krop, tog til.

Tolv dage efter operationen, ringede jeg ind til klinikken og sagde, at jeg ville have dem ud. Men de forsøgte at få mig til at tænke over det og give brysterne en ordentlig chance.

Jeg var helt ulykkelig og græd hele tiden, ville ikke gå i bad eller tage tøj på, tog ikke makeup på, havde nærmest ikke lyst til at børste tænder, og jeg tabte mig seks kilo på to uger – og jeg vejer normalt 53 kilo og er 1,70 meter – så det var ret voldsomt.

Kirurgen ville ikke operere mig før efter tre måneder, da det var procedure, at patienten skulle tage sig tid til at vænne sig til brysterne. Men problemet for mig var, at det ikke var udseendet af brysterne, men følelsen af dem indeni mig, jeg ikke kunne klare.

Brysterne var helt flade og slappe
Min mor fik overbevist dem om, at jeg var på grænsen af en depression, og at jeg skulle have dem ud. Efter to dage blev jeg opereret – præcis fjorten dage efter, at jeg havde fået implantaterne ind.

Operationen kostede det samme, som da de skulle ind.

Efter operationen var mine bryster helt flade og slappe, men jeg var helt ligeglad og tænkte, fint, så må jeg være fladbrystet resten af mit liv. Jeg var så lettet og kunne mærke, at det var det helt rigtige.

Jeg kunne ikke have vidst på forhånd, hvordan det ville føles for mig at have implantaterne inde i kroppen. Og efter jeg havde fået taget mine implantater ud, sagde min brystopererede veninde til mig, at hun også stadig, et halvt år efter hendes operation, syntes, at følelsen, af at have noget fremmed i kroppen, var ubehagelig. Men det sagde hun ikke til mig, inden jeg blev opereret. Som om hun ikke ville indrømme sin mulige fejl, før en anden også havde begået den.

Jeg synes, det er helt okay at få lavet bryster, hvis man er overbevist om, at det er det rigtige for én. Men jeg ville ønske, at der var lidt mere fokus på, at det er helt okay at have små bryster, og at det her kvindeideal med store bryster, små numser og store læber er urealistisk.

Lykken er ikke at få en skønhedsoperation. Bussernes reklamer for silikonebryster har fotos med ægte bryster, tror jeg. Silikonebryster kommer aldrig til at se sådan ud.

Det er ærgerligt, at skønhedsidealet er blevet så forskruet, at en kendt kvinde som f.eks. Medina ikke går ud og taler åbent om, at hun har fået lavet silikonebryster, selvom jeg synes, at det er så tydeligt, at hun har fået det. Kvinder som hende er med til at skabe et kunstigt ideal, der får de "naturlige" piger til at føle sig utilstrækkelige. Og især de unge piger er disponeret for at føle sig "forkerte", hvis dem, de ser op til, ser helt anderledes ud – ud på en måde, man ikke naturligt kan se ud.

LÆS OGSÅ: 15 ting der går op for dig, når du bliver voksen

LÆS OGSÅ: "G-strengen er et tarveligt undertøj, der bedst akkompagneres af en slap lændetatovering"

LÆS OGSÅ: Er 'dad bod' det nye mandlige kropsideal?


Se, hvad vi ellers skriver om: Interview og Bryster