Kære brevkasse: Vores søn nægter at flytte hjemmefra

Hjemmets brevkasse

Vi har en søn på snart 23 år, som siden sin (ikke særligt gode) studentereksamen har flakket rundt i sit liv. Han har i lange perioder været arbejdsløs og har derfor i de perioder boet hos os, hvor vi har afholdt alle hans udgifter og også stukket ham lidt lommepenge. Min søn er glad for at spille musik, men jeg synes nu ikke rigtig, at han får det gjort.

Vi har ad flere omgange opfordret ham til at gå i gang med et uddannelsesforløb, og det lykkedes så endelig sidste sommer, hvor han startede som tømrerlæring. De først måneder gik det godt, men nu har han meddelt, at han vil droppe ud, fordi uddannelsen keder ham. Han har også fået en advarsel, fordi han er kommet for sent flere gange.

LÆS OGSÅ: Kære brevkasse: Jeg føler mig holdt udenfor

Vi har prøvet på at få vores søn til at holde fast i sin uddannelse, men hver gang er vi blevet vrisset af og har fået at vide, at vi ikke skal blande os. Vi er bange for, at han trækker sig fra os, hvis vi fortsætter, men at han igen skal ligge og flyde herhjemme, er heller ikke til at holde ud.

Vi skændes meget om det, for min mand er vred og parat til at smide ham ud, men det er jeg ikke. Han har en storesøster, som vi aldrig har haft problemer med. Hvad tænker du?

Vibeke Dorph svarer

Jeg synes helt sikkert, at det er temmelig unormalt og ikke særligt sundt, når en fuldvoksen mand på 23 år insisterer så kraftigt på at blive ved med at være og opføre sig som et barn.

Det kunne tyde på, at han enten ikke helt har fattet, hvad det indebærer at blive voksen, eller at han frygter det så intenst, at han gemmer sig for virkeligheden i sit barndomsland. Hvad hans modvilje end bunder i, så er han myndig, og han skal tage ansvar for sit eget liv. Og at han er fuldt ud i stand til det, viser I ham bedst ved at give ham et blidt, men bestemt spark bagi og får ham ud i virkeligheden, så han kan få prøvet kræfter med den.

Her må du gemme dit kærlige moderhjerte af vejen, for det gør ham ikke længere noget godt. Hvis han ejer stolthed, så får han det kun mere elendigt af at være afhængig af jer og mærke ikke mindst din mands forståelige og sikkert også slet skjulte foragt. Er han ligeglad, så må I godt lægge lidt mere kraft i sparket, for så er det da kun på tide, at han ryger ud af reden, før han går helt til i dovenskab.

LÆS OGSÅ: Kære brevkasse: Min mand er kommet i dårligt selskab

Derfor, lyt til din mand og giv din søn chancen for at mærke glæden ved at stå på sine egne ben og klare sig selv. Det gøres bedst ved, at I får ham ud af vagten, før han gror helt fast i møblementet hjemme hos jer.