Har du fulgt Dronning Margrethes opfordring fra nytårstalen?

Dronning Margrethes seneste nytårstale gav genlyd i mange medier. For bad hun os virkelig om at gøre noget unyttigt? Ja, det gjorde hun minsandten. En noget overraskende udmelding i en tid, hvor vi ellers kun hører om effektivisering, optimering og accelerering.

Spørger man kultursociolog Emilia van Hauen, hænger det sammen med, at flere og flere lider af alvorlig stress. Ifølge Stressforeningen er 12 % af den danske befolkning alvorligt stressramte, og det koster årligt samfundet 27 milliarder. Det er altså en decideret folkesygdom, der har lagt sig over det danske land. Derfor er dronningens tale ikke særligt overraskende.

LÆS OGSÅ: "Vi fandt en ekstrem tryghed i hinanden, mens alt andet føltes lidt utrygt"

Key Performance Indicators er et amerikansk managementværktøj, som virksomheder bruger til at måle, om man når de resultater, som man har budgetteret med. Det forkortes populært til KPI, men Emilia van Hauen har lavet en ny oversættelse, der matcher vores konkurrencesamfund ude af kontrol: Konstant Pressede Individer:

– Problemet er, at mange af os føler os konstant pressede. Ikke kun på arbejde, men også i privatlivet, hvor vi måler os selv hele tiden. Vi overvåger og tjekker os selv konstant, og det gør os ikke lykkelige. Tværtimod betyder det, at vi ikke føler os sikre i vores egen væren – altså at det er godt nok bare at være til, forklarer hun.

– At dronningen tager det op i nytårstalen, sker nok i en kombination
af den bevågenhed, som stress og andre psykiske sygdomme får – lagt sammen med det pres, som et dødsfald nær én altid medfører. Og måske har hun selv oplevet roen ved "blot" at sidde ved siden af sin døende mand og være til i hans nærhed.

Fortab dig i noget

Emilia van Hauen påpeger, at der er rigeligt af statistikker til at vise os, at vi er for pressede. Alt i vores verden handler om resultater. Men hvis vi skal blive lykkelige og komme af med stress, er der mange undersøgelser, der peger i én retning: nemlig relationer:

– Gode relationer skaber lykkelige og sunde liv. Det er den måde, man kan øge livet i livet på. I min seneste bog skriver jeg en del om, a vi har brug for to ting i livet for, at det giver mening; nemlig at få lov til at bidrage med noget til fællesskabet, ofte et arbejde, og så at dyrke de mennesker, der betyder noget for os. Så det er faktisk ret enkelt: vi vil bruges og elskes, forklarer Emilia van Hauen. Så snart vi drejer fokus væk fra os selv og de præstationer, vi tror, vi skal klare – og i stedet kaster blikket mod de mennesker, som vi holder af, har vi nemmere ved at falde til ro og mærke livet.

LÆS OGSÅ: Bodil Jørgensen: "Livet har lært mig disse to vigtige ting"

Vi skal simpelthen glemme os selv og fortabe os i noget andet. Og hvad det andet er, er meget individuelt:

– Selvforglemmelse er en fantastisk ting, og den opstår, når vi bliver så optagede at noget andet end os selv og vores eksistens, at vi faktisk føler os berigede bagefter. Hvordan vi hver især opnår det, er meget forskelligt, og hvor nogle foretrækker at gå en tur i en grøn skov, er der andre, der vil finde det stressende, så det handler om at finde sit eget frirum, hvor man giver plads til den totale selvfortabelse, siger Emilia van Hauen.

– Stil dig selv spørgsmålet: Hvis liv er det egentlig, jeg lever? En australsk hospice-sygeplejerske undersøgte blandt sine patienter, hvad det var, de fortrød mest i deres liv, og nummer 1 var, at de havde prøvet at leve deres liv, som de troede, at andre gerne så, at de levede deres liv – i stedet for at leve det, som de selv havde mest lyst til.

Og det er jo vildt! Jeg sammenligner det med, at alt for mange lever deres liv som en generalprøve, hvor de skal gøre alt rigtigt, uden at det rigtigt tæller – som det gør til premieren. I stedet opfordrer jeg folk til at leve deres liv som et eksperiment, hvor erfaringen er det vigtige, ikke det endelige, forventede resultat. På den måde er du langt mere levende og åben over for, hvad livet bringer dig.

Lad dig styre af lyst

Med sin nytårstale samlede Dronningen op på et år, hvor psykologiprofessoren Svend Brinkmann forsøgte at lære os at "Gå glip", og en bølge af livstilseksperter og influencers har anbefalet at droppe de sociale medier, gå offline og være mere nærværende. Den amerikanske skuespiller Bill Murray tweetede for nylig: "De sociale medier skoler os i at sammenligne vores liv i stedet for at sætte pris på alt det, vi er. Intet under, at alle altid er deprimerede".

Tit skal vi konceptualisere selv de mindste ting. En løbetur er ikke længere blot en løbetur. Et måltid er ikke længere blot et måltid. Croissanten er nærmest blevet et symbol på hipster-kvalitet-living. Livet er simpelthen blevet en konkurrence, hvor vi særligt på de sociale medier sammenligner os selv med alle andre hele tiden. En god idé kunne være at lade sig styre af lyst – bare en gang imellem.

– Lyst bør mange gange komme før disciplin, for når du virkelig har lyst til noget, disciplinerer du dig også altid – fordi du ved, at du opnår det, du virkelig ønsker, forklarer Emilia van Hauen og uddyber:

– Hvis du øver dig i at mærke din lyst, bliver du også meget bedre til netop at gøre noget uden et særligt resultatmål. På den måde er du både med til at frigøre din sjæl og ikke mindst din kreativitet. Det er to gode ting, som er med til at gøre dit liv lykkeligere. Så mærk efter, hvad du virkelig har lyst til, og gør det mindst én gang om dagen. Sådan træner du din lystmuskel, og det vil helst sikkert forbedre din livskvalitet.

LÆS OGSÅ: Iben Hjejle: "Jeg ser det som en gave, at kroppen sagde fra, for ellers var jeg måske død af det"

Tag en pause fra at måle dig selv

For coach og indehaver af RecreateYou, Marie-Louise Bregendahl, taler dronningens nytårstale ind i hele diskussionen om konstant at være online, måle og veje os selv og sammenligne os selv med andre:

– Når hun siger, at vi skal lave noget, der taler til vores sanser, hænger det sammen med, at vores liv er så systemsat og stringent – og at vi konstant tjekker os selv via forskellige apps og ser os selv udefra via de sociale medier. Det levner ikke særlig meget plads til kreativitet, og når den mangler, kan det faktisk give os en følelse af at være fanget. Når man giver sig selv lov til at tænke kreativt, føler man sig fri, forklarer hun og påpeger, at når vi er kreative, kan vi netop ikke være optagede af vores mobiltelefoner, som mange af os er blevet afhængige af:

– At sidde med noget mellem hænderne er også en form for aktiv meditation. Og i meditationen frisætter vi også os selv til at være kreative og til at blive mere fri. I bund og grund handler hele denne snak om at lære at sætte
sig selv fri.

Marie-Louise Bregendahl mener også, at det er vigtigt at kigge på skyggesider, når man taler om at gøre noget unyttigt. For de fleste af os har ikke lyst til at gøre noget unyttigt – og det har igen noget at gøre med vores frygt for ikke at være gode nok – for at spilde tiden og bare være:

– Når man taler om skyggesider, handler det om sider af ens personlighed, som man ikke vil vedkende sig. Hvis du har en skyggeside på det at gøre noget unyttigt, får du det til at betyde noget negativt – at du er doven, ineffektiv, ligegyldig, overflødig, til overs, uden for gruppen. Men der ligger en værdi i at kunne være doven engang imellem. Vi har bare ladet ordet negativt, og derfor prøver vi at undgå det. Det, vi glemmer, er, at der er en grund til, at vi er udstyret med evnen til at være dovne. Og en af grundene til det er, at vi engang imellem netop skal være unyttige: at vi skal kunne lægge os ned og slappe af, tage en pause, se en film. Vi skal altså gøre noget, der ikke har noget større formål, som ikke kan måles, og som ikke har noget outcome. Det er en pause – det er det, doven betyder.

Hvis du vil arbejde med din skyggeside på at være unyttig, bliver du nødt til at udforske, hvorfor du ikke har lyst til at være det:

– Når du har fundet ud af det, kan du prøve at kigge på, hvad værdien i at være netop unyttig kunne være for dig? Hvis du engang imellem tør at være doven, hvad kunne gaven så være for dig? Det handler meget om at turde – både at undersøge, hvorfor du frygter at være unyttig, og hvad du kan få ud af at være det, siger Marie-Louise Bregendahl og understreger, at det faktisk er umuligt at rådgive om, hvad der er unyttigt og nyttigt, da det er så individuelt fra person til person.