Lars Bom om sine for tidligt fødte tvillinger: "I løbet af natten havde de fået brandsår på knæene"

Hvornår føler du dig ­allermest lykkelig?
– Når jeg er sammen med min kæreste – i alle mulige situationer. Når vi holder fri og laver simple ting som at gå tur, eller jeg tager min cykel eller kajak med ud i det fri. Jeg kan få en følelse af at svæve vægtløs henover jorden, og jeg føler mig let om hjertet. Det er meditation for mig.

Hvordan tror du, andre ser dig?
– Der er lige så mange måder at se mig på, som der er mennesker. Nogle har måske et indtryk af mig fra medierne­ eller fra sladder. Det er kun få, der for alvor kender mig. Men det er ikke noget, der generer mig. Med det store­ element af konkurrence i faget, er det uundgåeligt, at der er nogen, der står klar til at tale dig ned for at kunne tale sig selv op. Jeg tror, at mine venner ser mig som en meget loyal og trofast person, der vil gå gennem ild og vand for dem.

Hvilken beslutning har du fortrudt?
– Uha, jeg har fortrudt mange beslutninger gennem livet. Nogle af dem husker jeg levende endnu, men de fleste har jeg glemt. Det kan i øvrigt være svært at vide, om det, man fortryder, måske egentlig er godt, når det kommer til stykket.

Hvornår har du været mest bange?
– Den 16. maj 1991. Der kom mine tvillingepiger Louise og Ida til verden tre uger for tidligt. Selve fødslen forløb fint ved kejsersnit, og alt var ellers normalt. De var lidt blålige i huden, fordi de var så små, derfor blev de lagt i en vugge i hver sin ende med en varmedunk imellem sig, som deres underben hvilede på. Jeg skulle spille forestilling på Aalborg Teater og var derfor nødt til at tage af sted. Da jeg vendte tilbage næste morgen, fik jeg et chok. I løbet af natten havde de fået brandsår på knæene af at ligge op ad varmedunken. Det viste sig, at vandet havde været for varmt, og de blev forbrændt, fordi de lå så stille. Et spædbarns smertetærskel i tiden efter en fødsel er fem gange højere end vores. Heldigvis klarede de det uden mén. Men frygten for, at ens børn skal dø, fik min krop i højeste alarmberedskab. Og jeg var en pylret hønefar lang tid efter.

Hvad er det bedste råd, du vil give til dine børn?
– At de tager del i livet med den smittende glæde, der stråler ud af dem, når de har det godt, og at de også lærer andre at leve på den måde. At de lever et liv fri for stress og jag. At de er høflige og behandler andre med respekt. At de stoler nok på sig selv til at være åbne og modtagelige overfor andres ideer og måde at være på. Det er vigtigt at kunne lære af andre gennem hele livet.

Hvad er den største ros, du har fået?
– Engang jeg var ude at spise, stødte jeg ind i en kvindelig tjener, som sagde til mig, at jeg havde forandret livet for hendes søn. Jeg har holdt foredrag i mange år om antimobning på skoler, og hendes dreng havde været med til et af dem. Han havde været meget deprimeret inden, og hun havde været bekymret for ham. Men mødet med mig blev et vendepunkt for ham. Jeg havde været i stand til at give ham et andet syn på sig selv. Der blev jeg rørt og glad.