Projektleder Anne-Sophie Lahme mener, at de smukkeste mennesker er dem, som tør springe ud i livet.
SPONSORERET indhold

Man skal turde at springe ud i livet

Anne-Sophie Lahme, 27 år, er projektleder i kommunikationsbureauet Lahme, som leverer strategiske kommunikationsløsninger for en række danske mode- og livsstilsprodukter. Læs her om hendes bedste skønhedsråd.

Af:: Marie Brodersen Foto: Line Thit
22. mar. 2012 | Livsstil | ALT for damerne

Hvis du kun måtte give ét skønhedsråd, hvad skulle det så være?
Skønhed handler lige så meget om selvværd som om pleje. Derfor er det allervigtigst, at man har det godt med sig selv og gør de ting, der gør én glad. Hvis man for eksempel er led og ked af sit job, er det måske på tide at prøve noget nyt. De smukkeste mennesker er dem, der tør springe ud i livet og kærligheden.

Hvilket skønhedsprodukt har overrasket dig mest positivt?
Min frisør anbefalede mig at prøve Purepacts saltvandsspray, men da jeg har nogle lidt vanskelige krøller, troede jeg helt ærligt ikke på det. Men med hjem kom den, og nu er jeg totalt fan! Den frisker håret op med det samme, og så dufter den helt vidunderligt af lavendel.



Thyme and Clary Salt Water Spray, 150 ml, Pure Pact, 168 kr.
Pure Pact, 57 66 03 00

Hvem har god skønhedsstil?
Det er et utroligt svært spørgsmål at svare på. Mange kvinder har deres helt eget look, og derfor er det svært at have forbilleder på den måde. Men én der formår at få look, karriere og hverdag til at gå op i en højere enhed er helt klart Margrethe Vestager. Hun er simpelthen så naturlig at se på, og det er jeg ret vild med. 


Økonomiminister Margrethe Vestager (R) foran Christiansborg (foto: Kim Vadskaer/Radikale Venstre)

Hvilken behandler kan du anbefale?
Jeg kan anbefale Eva Klenz-Kitenge, som er kosmetolog hos Complete Me, og som også blogger om skønhed. For Eva handler skønhed om at være den bedste udgave af sig selv, og det synes jeg simpelthen er vidunderligt. Jeg glæder mig allerede, til jeg skal ind til hende næste gang.


Følg Evas blog på Evak.dk og læs mere om Complete Mes behandlinger på Completeme.dk.


Læs også om kosmetologen Stella Kanaans skønhedsråd.  

Nøgleord: Kosmetolog, skønhed, saltvandsspray, Complete Me