sponsoreret indhold
Max og Trines jordomrejse blev aflyst: Ét opkald ændrede alt
SPONSORERET indhold

Max og Trines jordomrejse blev aflyst: Ét opkald ændrede alt

Kæresteparret Max Heiredal og Trine Kingo Nielsens sommer tog pludselig en uventet drejning, da de fik at vide, de skulle på vandreferie med pitstop ved nogle af Sydsjælland og Møns skønneste attraktioner og Bed & Breakfasts. Blandt andet har de vandret langs Stevns Klint og boet på ’kanten af verden’. Her deler de ud af deres bedste tips, så du kan følge i deres fodspor.

Foto: Mads Tolstrup
29. jul. 2021 | Livsstil | Destination sydkystdanmark

Max Heiredal og Trine Kingo Nielsen har om nogen rejst verden tyndt. De har været på safari i Tanzania, gastrotur i Litauen, badeferie på Zanzibar og storbytur i Porto. Men der blev sat en brat stopper for kæresteparrets rejseeventyr, da corona kom og lagde gaderne øde en efter en.

Kort forinden havde de ellers kvittet deres jobs for at tage på en 400 dages jordomrejse med start ved den transmongolske jernbane i Rusland og videre ned gennem Asien. I stedet blev jordomrejse byttet ud med europatur i en gammel ombygget varevogn. Undervejs blev parret dog ved med at støde hovedet mod en mur, og efter 100 dage på de europæiske landeveje måtte de kaste håndklædet i ringen. Tiden lige nu var ikke til at krydse landegrænser, måtte de indse.

I flere måneder sad de på standby herhjemme og ventede på grønt lys til at genoptage jordomrejsen. Men det kom aldrig, så i stedet genoptog de deres gamle liv med jobs og forpligtelser i København. Derfor kom det som en virkelig glædelig overraskelse, da de fandt ud af, at de var de heldige udvalgte, der skulle teste og anmelde nogle af SydkystDanmarks naturskønne vandreruter, nemlig Stevns Klint Trampesti , Camønoen og Lagunestien. 

Stevns-Klint-Trampesti_Mads-Tolstrup.jpg

Foto af Mads Tolstrup - Stevns Klint Trampesti

– Vi følte virkelig, at vi havde haft universet imod os i lang tid. Den ene udfordring efter den anden var vi stødt på, og vi var drænede af hele tiden at måtte ændre planer i sidste øjeblik. Så da vi fik det opkald, havde vi for første gang i lang tid en følelse af, at tingene begyndte at gå vores vej. Nu skulle vi ud på eventyr i SydkystDanmark som feriepiloter og teste vandreferie, siger Trine Kingo Nielsen.

Kuperet som Toscana

Kæresteparret er langt fra nybegyndere, når det kommer til at vandre mange kilometer om dagen i varieret terræn. Tidligere har de sammen besteget Kilimanjaro og vandret i Taiwan, Polen og Tjekkiet. Særligt naturen her i SydkystDanmark har gjort stort indtryk.

 – Mange tager til Møn for at se Møns Klint, og der er virkelig også smukt, men vi var mindst lige så fascinerede af det bakkede landskab på den østmønske del af Camønoen, der ligner et postkort fra Toscana på en solskinsdag. Stevns Klint Trampesti går ad små stier gennem højt græs, marker og langs klintens kant, og der er bare hele tiden noget at se og opleve. Lagunestien førte os til den hyggelige havneby Karrebæksminde, hvor vi nød at hænge ud ved kanalen, siger Max Heiredal.Max-og-Trine-Vandring,-Stevns-(2-of-33).jpg

Foto af Mads Tolstrup - Stevns Klint Trampesti

Parret tilbagelagde knap 150 kilometer på en uge. Det svarer til lige omkring 20 kilometer om dagen i gennemsnit.

– Tidligere ville jeg have daset på en strand i min ferie, nu synes jeg, det er fedt at bruge min krop, siger Trine Kingo Nielsen.

– Det er alt for kedeligt at ligge på en solstol mange dage i streg. Det giver en helt særlig glæde at være i naturen og bevæge sig. Vi får vendt mange ting og sager på sådan en gåtur, fortæller Max Heiredal.

Lokale råvarer

De to feriepiloter har transporteret sig bæredygtigt fra a til b under hele turen. Selv til vands, hvor enten armmuller eller elmotor har fået dem frem i verden.

– Vi er helt sikkert blevet mere bevidste om at indtænke bæredygtighed på vores fremtidige rejser. På flere måder. Flere af de restauranter, vi spiste på, var meget fokuserede på at bruge lokale råvarer, og den tankegang kunne mange lære noget af. På Egn Bed and Breakfast havde kokken selv været ude og hente kartoflerne på en nærliggende gård, og på Konference & Hotel Klinten kom stort set alle råvarer fra Stevns, fortæller Max Heiredal.

Netop de gode middage nød parret ekstra meget, for i hverdagene står den som oftest på en hurtig omgang spaghetti bolo. Desuden har de haft god tid til at komme helt ned i tempo.

– Det har været dejligt at have tid sammen og bare kunne nyde nuet. Vi vil aldrig glemme den her tur, siger Max Heiredal.

Gensynsglæde

Max Heiredal og Trine Kingo Nielsen er nået vidt omkring på deres tour de Sydsjælland og Møn. De har både besøgt nogle af destinationens absolutte topattraktioner såsom Gavnø Slot og GeoCenter Møns Klint, men også fundet vej til små, hyggelige Bed & Breakfasts langt fra alfarvejen. Særligt et sted har dog pirret parrets nysgerrighed så tilstrækkeligt meget, at de var nødt til en vende retur kun en uge efter, de var kommet hjem til Nørrebro.Max-og-Trine-Gavnø-(10-of-45).jpg

Foto af Mads Tolstrup – Gavnø Slot

– Vi var åbenbart ikke trætte af at vandre, så vi tog en tur mere, griner Max Heiredal.

– Vi var bare slet ikke færdige med at udforske Møn, og så manglede vi også at opleve den lille bilfri ø Nyord. Denne gang sov vi i tipi og hængekøje på Camp Møns Klint, det var superfedt, slutter han.

Følg i vandreparrets fodspor

Snør støvlerne, og tag ud i det fri! Vandreparret har tilbagelagt knap 150 km undervejs på turen.

Sådan så parrets ferieprogram ud:

DAG 1

  • Limelight Watersports – SUP-kursus med instruktør i Rødvig Havn. Udlejer også kajakker.
  • Konference & Hotel Klinten – ligger med udsigt til hav og strand. Restauranten serverer mad lavet på lokale råvarer og kan også lave picnickurve.

DAG 2

  • Stevns Klint Trampestien – 22 km lang vandrerute, der går gennem marker, kridtbrud og langs Stevns Klint, der er UNESCO Verdensarv. Ruten strækker sig fra Bøgeskov Havn i nord til havnebyen Rødvig i syd. Feriepiloterne tog en pause ved Højerup Gamle Kirke, som er den delvist nedstyrtede kirke på kanten af Stevns Klint.
    Koldkrigsmuseum Stevnsfort - Stevns Klint Trampesti går bl.a. forbi det atomsikre militær­anlæg Stevnsfortet, der i dag er omdannet til koldkrigsmuseum 18 meter under jorden. Tag på en guidet tur i de 1,7 km lange under­jordiske gange, hvor soldaterne sov, arbejde­de og levede, kom helt tæt på et missil, og bliv klogere på Den Kolde Krigs vildeste spionagesager.
  • Rødvig Kro & Badehotel – løb med titlen som Årets Bedste Badehotel 2020. På menukortet finder man gode kroklassikere lavet af stevnske råvarer.

DAG 3

  • Sjællandsleden – naturskøn vandrerute. Feriepiloterne gik 20 km. langs kysten fra Rødvig til Faxe Ladeplads.
  • Slangerupgaard – vaskeægte Morten Korch-stemning med bindingsværkshus og stokroser.

DAG 4

  • Lagunestien – feriepiloterne gik fra Bis­serup til den charmerende havneby Karre­bæksminde. En strækning på 12 km. Turen går gennem skov, strandeng og langs Små­landsfarvandet. Karrebæksminde summer af liv på en lun sommerdag, og her er rig mu­lighed for at få en god frokost på en af de mange fiskerestauranter eller snuppe en is hos Enø Bageri, der langer hjemmelavet, økologisk is over disken.
  • MarineEvent – sejltur fra Karrebæks­minde til Gavnø. MarineEvent udlejer picnic­både, små joller, kajakker og SUP-boards.
  • Sophienlyst på Gavnø – hyggeligt udlejningshus, der ligger komplet uforstyrret på den yderste spids af Gavnø med udsigt til vand og dådyr.

DAG 5

  • Gavnø Slot – Danmarks smukkeste rokokoslot, hvor du kan opleve alt fra trætopbanen Go Fly, Danmarks største julemarked, tulipan- og havefestival, malerisamling og autentiske stuer.
  • Slusehuset – udlejning af kanoer på Danmarks femte største å, Susåen, der bugter sig gennem grøn bøgeskov og forbi Herlufsholm Kostskole.
  • Hotel Kirstine – firestjernet byhotel i Næstved med Susåen i baghaven. Klassisk bindingsværkstil og superflot indrettet med gamle møbler og lysekroner i loftet. Og med en restaurant hvor de kæler for råvarene.

Dag 6

  • Camønoen – feriepiloterne gik 22 km fra Fanefjord Skov til Råbylille, hvor skov og strand flere steder smelter sammen.
  • Egn Bed & Breakfast – unikt ophold i landlige omgivelser med blot 300 meter til en af Møns bedste badestrande. Værelserne er indrettet i smagfuld badehotelsstil.

Dag 7

  • Camønoen – Den 17 km lange kongeetape fra Råbylille til Møns Klint byder på kupe­ret terræn i noget af Danmarks mest impo­nerende natur. Foruden klinten er Klintholm Havn, Klinteskoven, Busende og Mandemar­ke bakker værd at gøre holdt ved.
  • GeoCenter Møns Klint – sciencecenter, der går helt tæt på klintens dramatiske historie med meteornedslag, supervulkaner og dinosaurer. Her finder du også Café Møns Klint og om sommeren er iskiosken åben.
  • Residens Møen – klimavenligt hotel i hjertet af den hyggelige købstad Stege med egen solcellepark og café. Menuen er nordisk inspireret, og alt er hjemmelavet.

Find inspiration til din ferie på Sydsjælland og Møn på SydkystDanmark.dk