Mette Vibe Utzon begik samme fejl, når hun blev forelsket: "Jeg troede, lykken lå i at skabe en ny familie"

1960’erne

En særlig lærer

"Jeg er født i Skive, men voksede op i først Viborg og siden Odense. Min far var momstolder, så vi flyttede fra toldkammer til toldkammer.

Min mor var hjemmegående med os tre børn, men uddannede sig siden til børnehavepædagog.

Det var en god solid middelklasseopvækst, og man mærkede ikke meget til de vilde 60’ere hjemme hos os. Det skulle da lige være singleplader med The Beatles som 'She loves you'. Jo, så lå der også en pibe i skabet, som min mor måske røg på en gang imellem.

I skolen havde jeg en dansklærer, som nærmest var min reservemor gennem hele folkeskolen, selv om man stadig var på efternavn med sine lærere dengang. Hun gik med en lilla ble om hovedet og havde fingrene fulde af sølvringe og var så smuk. Hun var også meget pædagogisk, for hun så mig og kunne se, at jeg var god til at læse bøger, så hun gav mig ekstra bøger, jeg kunne læse. Hun lærte os alle om kvinderettigheder og apartheid, for det havde generationen før os intet lært om, og på den måde var hun meget moderne."

1970’erne

Heste, bøger og værtshuse

"Mine forældre blev skilt lige omkring 1970, og min mor flyttede med os tre børn ind i et nyt betonbyggeri ved Odense, hvor der primært boede sygeplejersker, pensionister og enlige mødre. Der blev jeg teenager, gik i træskostøvler og smækbukser og hørte Christianiapladen og Shit og Chanel.

Jeg gik til håndbold og var også en hestepige. Det kan have en nedladende klang, men det er der ingen grund til. Vi var nemlig nogle seje damer, som kunne tæmme store heste, og jeg elskede det. Al min energi blev lagt i hestene, men desværre have min mor ikke penge til at give mig min egen, så jeg kunne blive eliterytter. Heldigvis fik jeg lov at låne heste af de rige piger på rideskolen, så jeg kunne starte konkurrencer.

Jeg troede, jeg skulle være forfatter, for jeg sad ofte derhjemme og skrev mine egne bøger på en gammel rejseskrivemaskine, min far havde givet mig. Når de var skrevet, hæftede jeg dem sammen som en rigtig bog og skrev 'Andre bøger i serien', som jeg havde set i de bøger, jeg elskede.

Det var også i 1970’erne, at jeg for første gang tog på diskotek Ambassadeur i Odense. Jeg var ret god til at hægte mig på de lidt større, så jeg lånte tøj af Susanne, sagde til min mor, at jeg sov hos en veninde og tog bussen til Odense sammen med de andre. I min fritid solgte jeg billetter til rutsjebanen i Fyns Tivoli, og det gav mig penge nok på lommen til, at jeg kunne gå med på værtshus og drikke en sodavand sammen med de andre ansatte, selv om jeg nok ikke var mere end 15 år."

1980’erne

På støtten

"Jeg havde en kæreste, som flyttede til København, og eftersom alle andre begyndte at læse, tænkte jeg, at det skulle jeg også. Så jeg flyttede med, fik en lang liste over studieretninger og overvejede både film og filosofi, men endte på teatervidenskab. Det holdt halvandet år, så fik jeg et scholarship til at læse et års journalistik i Georgia og fik bagefter job på Ugeavisen København, som vi selv stod og solgte nede på Strøget. Det var ulønnet, men dengang fik man bare bistand. Vi skrev alle sammen kun under vores fornavn i avisen, så de ikke kunne finde ud af, at vi arbejdede frivilligt.

Senere fik jeg job på bladet Penge & Privatøkonomi, samtidig med at jeg jævnligt søgte ind på Journalisthøjskolen i Århus. De første to gange, kom jeg ikke ind, men i 1988 kom jeg ind som 26-årig og var noget ældre end mine klassekammerater. Folk var nærmest flade af grin, for hvis man nærmede sig 30, var man jo godt og vel klar til plejehjemmet."

1990’erne

To døtre og sjove fester

"Jeg blev færdig som journalist med en kæmpe mave på, for Emilie blev født i august, og hendes far og jeg blev færdige på Journalisthøjskolen i juni det år, 1992. Så proppede vi alle vores ting ind i hans lille spand af en bil og kørte til København, hvor min 50 kvadratmeter ejerlejlighed på Nørrebro stod klar til os. Jeg havde kun tre måneders barsel, hvor jeg brugte tiden på at købe brugt børnetøj og en gammel barnevogn.

Fire år senere kom Amanda, og vi flyttede til en større lejlighed i København. Det var nogle sjove år, for Søren og jeg blev centrum for en masse selskabelighed. Alle folk kom til fester hos os. Jeg havde fået en karriere, som gjorde, at jeg kunne stille krav til mine arbejdstider, og jeg var i det hele taget meget privilegeret."

2000’erne

Vingeskudte fugle

"Da mine børn var fire og otte år, blev jeg i 2001 skilt fra Søren, fordi vi havde et arbejdsfællesskab mere end et parforhold. Meget sigende har vi indtil for nyligt været værter sammen på Orientering på P1. Jeg kan huske, at allerede første gang vi sendte sammen, var der en kollega, der kiggede på os og sagde: ”Jeg kunne sgu ikke lave to timers radio med min eks”.

Men Søren og jeg har altid været gode kolleger, og vi er stadig bedste venner. Han har fået en kone og en datter mere, og jeg holder rigtig meget af dem alle sammen. Det kan godt lade sig gøre for mig at være venner med min eks, og hvis vi en sjælden gang er uenige, er vi ikke sure ret lang tid ad gangen.

Der gik ikke ret lang tid efter skilsmissen, før jeg mødte Jesper, som jeg flyttede sammen med. Det var nok lidt af en fejl, for vi var vingeskudte fugle, men vi flyttede sammen med vores tilsammen fire piger på to, fire, seks og otte år. I dag ved jeg, at det er en fejl at flytte sammen så tidligt, men jeg troede, lykken lå i at skabe en ny familie."

2010’erne

Om igen

"Det var igen en fejl, at jeg ikke tog noget tid alene, men jeg er altid blevet meget forelsket, og jeg falder meget hurtigt for en ny mand. Det skete også efter Jesper, hvor jeg mødte Jan, som jeg boede sammen med frem til omkring 2018. I hele den periode var der fuld fart på karrieren, og jeg skiftede så mange gange mellem DR og TV2, at jeg i dag ikke kan huske det."

2020’erne

En del af noget

"Jeg er bare mig selv i dag, og jeg er glad for, at du ser så overrasket ud, når jeg siger det. Hvis jeg føler mig lidt ensom, tænker jeg på, at jeg har været sammen med fantastiske mænd de seneste 30 år. Men jeg kan også godt få tanken, om jeg skal være alene de næste 20 år? Der er en tomhed, men på den anden side elsker jeg friheden i det.

Ligesom jeg har et stort behov for selvstændighed, har jeg også brug for at være en del af noget – en arbejdsplads eller en familie. Det fandt jeg ud af sidste år, da jeg blev fyret fra DR. Jeg har stået og krammet og sagt farvel til mine kolleger, som er blevet fyret gennem årene, og sagt trøstende ting som ”der er en verden uden for DR”. Den dag i dag ved jeg ikke, hvorfor det blev mig, men i september sidste år, da jeg lå syg derhjemme, fik jeg et opkald fra min chef om, at jeg skulle deltage i et møde over computeren.

Jeg ringede straks til mine børns far, som var ansat samme sted, og han kom straks over med morgenmad, og jeg havde samtalen med DR, mens han var der og kunne stille alle de rigtige spørgsmål. Det er sgu ikke særlig woke at fyre en kvinde på 60, og de kommer aldrig til at overbevise mig om, at jeg ikke er god til det, jeg laver. Måske var jeg ikke en super god kæreste, men jeg er en fandens god journalist.

Heldigvis har jeg et godt netværk, og da jeg fik min fyreseddel, skrev jeg til hele mit netværk – også mennesker, jeg ikke kender – og spurgte om vi kunne drikke en kop kaffe. Det resulterede i, at jeg i dag er selvstændig ordstyrer og freelance morgenvært på Radio4. Jeg er ikke vred på DR, for jeg har så tit mødt bitre mennesker. Så stor en rolle må DR aldrig få i mit liv."