Sponsoreret indhold

“Min undervisning kan betyde forskellen på liv og død. Det føles både angstprovokerende og ekstremt meningsfuldt”

“Min undervisning kan betyde forskellen på liv og død. Det føles både angstprovokerende og ekstremt meningsfuldt”

Som skibschef for THYRA står 33-årige Juliane Lykke Jensen for oplæring af kadetter i Søværnet. Et job, der kombinerer to af hendes passioner: at udvikle sig selv og andre. Men med det følger også et ansvar, hun er meget bevidst om.

En karriere i Forsvaret var aldrig noget, Juliane Lykke Jensen – kaldet Lykke – havde skænket en tanke.

Vejen var lagt: Efter sin bachelor i idræt skulle hun læse en kandidat i folkesundhedsvidenskab. Men for lige at få en pause fra universitetet valgte hun at tage til Thule Air Base (nu Pituffik Space Base) i Grønland, hvor hun stod for aktiviteter, der dækkede alt lige fra fitnesshold til bowling og biografture.

Det var første gang, hun var tæt på et militært miljø. Og da en sød kollega en dag påpegede, at Lykke ville være en god leder, og spurgte, om hun havde overvejet en lederuddannelse i Forsvaret, blev Lykke pludselig opmærksom på officersuddannelsen.

“Det hele var så tilfældigt. Officersuddannelsen startede 1. august, og min kandidatuddannelse startede 1. september, så jeg tænkte, at jeg bare kunne starte på officersskolen og se, om det var fjollet, eller om det kunne noget,” siger Lykke.

“Men jeg blev hurtigt bidt af den aktive hverdag, man havde under uddannelsen. Og så lærte jeg ekstremt meget om mig selv på kort tid – og det gør jeg i virkeligheden stadig.”

“Min undervisning kan betyde forskellen på liv og død. Det føles både angstprovokerende og ekstremt meningsfuldt”

12-talspigen kom under pres

Lykke havde altid troet, at hun havde et behov for struktur. Hun elskede at planlægge sin tid og ikke mindst at gøre tingene ordentligt.

“I løbet af gymnasiet fik jeg opbygget en form for 12-talspige-mentalitet, og den blev der pludselig rusket i, da jeg begyndte i Forsvaret. Vi blev trænet i omstillingsparathed og i at løse opgaver på et ufuldstændigt grundlag. Det var virkelig sundt for mig, og det lærte mig, at alt ikke kan være 100 procent perfekt hele tiden,” siger hun.

Så Lykke blev hængende. Men selvom kandidatuddannelsen i folkesundhed blev droppet, troede hun stadig ikke på, at Forsvaret ville blive en karrierevej for hende.

“Jeg tænkte i lang tid, at jeg bare skulle have min officersuddannelse og så ud at lave noget andet i det civile. At jeg bare skulle booste mit CV med en lederuddannelse.”

Men tiden gik, og nu er det 8,5 år siden Lykke påbegyndte sin uddannelse til taktisk officer i Søværnet. Det er den løbende udvikling og de mange kursustilbud, der har holdt hendes interesse ved lige, fortæller hun.

“Og så er det blevet en livsstil. Det er ikke bare et arbejde, men en oplevelse. Man bruger så mange timer på sit arbejde, så for mig er det også væsentligt, at der er en større mening med det end bare at tjene penge.”

“Min undervisning kan betyde forskellen på liv og død. Det føles både angstprovokerende og ekstremt meningsfuldt”

Underviser og leder

Da Lykke læste idræt, vidste hun udmærket godt, at hun ikke skulle være gymnasielærer eller folkeskolelærer. Men det at undervise havde alligevel hendes interesse, og derfor blev hun da også hurtigt interesseret, da hun en dag blev ringet op med et spændende tilbud.

“Efter officersuddannelsen er man sikret et job fra dag ét. Min første tjeneste var som navigationsofficer ombord på Esbern Snare, men jeg var faktisk ikke vildt interesseret i det,” fortæller hun.

“Så da jeg pludselig blev ringet op og spurgt, om jeg kunne have interesse i at komme ind på sergentskolen og undervise på den militære akademiuddannelse, var det ikke et svært valg. Herfra blev min karriere meget mere målrettet uddannelse og pædagogik, og det passer mig rigtig godt.”

I dag er hun kaptajnløjtnant og skibschef på THYRA: et skoleskib, der i 65 år har været platform for kadetter og et led i deres uddannelse. En stilling, hun er ekstremt stolt af.

“På skibet er jeg både underviser for seks kadetter og leder for ni besætningsmedlemmer. Kombinationen af at undervise og være leder er super givende for mig. Det er jo sådan en lille arbejdsplads med få mennesker, så de helt små justeringer kan have en afgørende betydning for vores opgaveløsning,” siger hun.

“Min undervisning kan betyde forskellen på liv og død. Det føles både angstprovokerende og ekstremt meningsfuldt”

“Det er fedt at se mennesker udvikle sig”

Lykkes interesse for undervisning handler i bund og grund om at se andre lykkes.

“Jeg synes, det er så fedt at se mennesker udvikle sig. At være tæt på dem og kunne støtte dem i deres udvikling. Det fedeste er, når en person siger: ‘Nå, er det sådan, man gør?’ og pludselig mestrer en ny færdighed. Det møder jeg flere gange om dagen, når jeg er ude at sejle med kadetter,” forklarer hun.

Men det kan også noget andet, det dér med at sejle med kadetter.

“Vi befinder os i et undervisningsmiljø, som er meget hands-on og en til en. Det er jo ikke simuleret, og vi skal ikke bare have det teoretiske på plads,” siger hun.

“På skibet træner vi samarbejde, at færdes til søs og grundlæggende navigation. Det gør vi med tanke på, at hvis man en dag står på en moderne fregat, og tingene ramler eller strømmen går, så kan vi stadig navigere rundt og sejle sikkert – og måske i sidste ende vinde krigen.”

“Min undervisning kan betyde forskellen på liv og død. Det føles både angstprovokerende og ekstremt meningsfuldt”

En del af noget større

Vinde krigen. Et aspekt i en uddannelse og karriere inden for Forsvaret, vi ikke kommer udenom. For det hele handler ikke om selvudvikling og lederskab, men som ansat skal man være klar til – og rustet til – at kæmpe for sit land, hvis situationen kræver det.

I Lykkes situation skal hun ikke bare selv kunne kæmpe for sit land. Hun skal også lære andre at gøre det. Det er et ansvar, hun er meget bevidst om.

“Jeg ved, at den undervisning, den viden og de færdigheder, jeg giver videre til kadetterne, kan have indflydelse og i sidste ende betyde forskellen på liv og død. Det kan godt føles angstprovokerende. Men samtidig er det også det, der gør mit job meningsfuldt,” siger hun.

For Lykke personligt skal det meningsfulde i hendes job også findes i udviklingsmulighederne. Kombinationen af selv at udvikle sig og se andre udvikle sig betyder meget for hende og er i virkeligheden grunden til, at hun – mod egen forventning – stadig arbejder i Forsvaret den dag i dag.

“At formålet så samtidig har så stor betydning for Danmarks sikkerhed, det er jeg da kun stolt af. Jeg synes i særdeleshed, at jeg gør en forskel ved at være en del af uddannelsessystemet. Jeg som ene officer på krigsskibet kan ikke gøre meget, men hvis jeg kan styrke færdighederne hos mange officerer, bliver hele kæden stærkere.”

Vil du også være officer?

Forsvarets officersuddannelse udbydes i 8 forskellige uddannelsesretninger fordelt på Hæren, Flyvevåbnet, Søværnet eller Beredskabsstyrelsen og udmønter sig i en unik lederuddannelse, der styrker dine faglige og menneskelige kompetencer.

Hvis du har en gymnasial uddannelse eller en relevant erhvervsuddannelse, kan du søge ind på professionsbacheloruddannelsen til officer. Har du en bacheloruddannelse, kan du søge ind på diplomuddannelsen til officer.

Værnepligt eller anden form for militær erfaring er ikke et krav for at kunne søge ind. Du kan læse mere om officersuddannelserne og sende din ansøgning på blivofficer.dk

Ansøgningsfristen er senest den 15. marts.