Min ven!
Foto: Alamy

"Vi heteroseksuelle mænd er vænnet til at opfatte kvinder som primært seksualvæsener snarere end som mennesker"

Feminist Henrik Marstal er træt af mænds sexisme.

Klumme: Ligesom mig er du en hvid, heteroseksuel mand. Og ligesom mig har du måske brug for at gøre dig selv lidt klogere på, hvordan du kan holde dig fri af den sexisme, som desværre præger mange af vores kønsfællers adfærd i alle tænkelige sammenhænge - på Facebook, i den fyldte morgenbus, på baren eller på gaden, hvor vi af lutter begejstring, kedsomhed eller fordi vi tror, vi har lov til det, udøver sexisme af mere eller mindre grov karakter måske helt uden at tænke nærmere over det.

Min nye bog Breve fra en kønsforræder består af ni breve skrevet til dig. De omhandler en del af de problemer, som vi mænd desværre ofte gør os skyldige i, når vi i hverdagen er i kontakt med andre mennesker, ikke mindst kvinder. Men måske skulle vi mænd vænne os til at opføre os mere hensynsfuldt og at være mere opmærksomme på, hvordan vi virker på andre - ikke mindst når vi henvender os til kvinder, vi slet ikke kender i forvejen.

LÆS OGSÅ: Utroskab: Hvem siger, partneren gerne vil vide det?

Problemet er, at vi heteroseksuelle mænd som følge af de særlige 'rettigheder', som det patriarkalske samfund nu engang har skænket os, er blevet vænnet til at opfatte kvinder som primært seksualvæsener snarere end som blot mennesker. Samtidig oplever vi nærmest aldrig selv at blive behandlet på måder, som alene skyldes vores køn, vores seksuelle observans eller vores hudfarve. Vi har med andre ord en enormt privilegierigdom, som ingen andre har. Men mange af os er desværre samtidig blinde for de privilegie, fordi vi tager vores egen position for givet og glemmer, at når vi er sexistiske over for kvinder, er der samtidig en ældgammel magtrelation mellem kønnene på spil, som ikke er hensigtsmæssig.

Vi er alle sexister fra tid til anden, og jeg er det så sandelig også selv. For det ligger så dybt i os at komme til at opføre os fordomsfuldt eller seksualiserende over for et andet menneske alene på grund af dets køn. Kvinder er også sexstiske over for eksempelvis andre kvinder, og i kraft af samfundets soilde evne til at opdrage kvinder til altid at skulle være noget for mændene, er mange kvinder desværre undertiden også sexistiske over for sig selv (fænomenet kaldes "internaliseret sexisme").

Her er nogle af de forhold, som jeg ser nærmere på i de ni breve, og som jeg her for nemheds skyld har udformet som fem gode råd.

1) Du skal droppe hyggesexismen
Afhold dig fra hyggesnakken på arbejdspladsen om jeres kvindelige kollegaers udseende! Og lad være med at lyde som din egen far ved at sige: "Kvinder og teknik", "Er det nu den tid på måneden igen?" eller "Ku' godt". Og kald dog kvinder for det, de er: Kvinder. Ikke "piger", "tøser", "duller", "høns" eller det, der er værre. At sige "kvinder" er nemlig det mest respektfulde og det sikreste, hvis du ikke vil risikere, at de tager afstand fra dig alene på grund af dit ordvalg. At kvinder så undertiden kalder sig selv for "tøser" eller "piger" er ikke noget, som giver dig ret til at gøre det. Og nu hvor vi er ved det: Afhold dig fra at glo på en kvindes lår, bryster, røv eller læber, heller ikke i situationer hvor du tror dig uset. For ved du hvad? Du gør ikke verden til et ret meget bedre sted på den måde, og du får formentlig ikke noget ud af dine bestræbelser alligevel.

2) Du skal sige fra over for dine venners sexisme
Du har formodentlig ligesom jeg mandlige familiemedlemmer, venner og bekendte, som du i samtaler eller i opdateringer på Facebook undertiden hører omtale kvinder på lattervækkende eller direkte nedladende måder. Men du skal sige klart fra, når dine venner fortæller om, hvilken "sæk" de har "flækket" i weekenden, når de joker med, at kvinder bedst transporteres i en sort plasticsæk i et bagagerum, eller når de siger om en kvinde, at hun da godt nok skulle have noget kølle (underforstået: med eller mod hendes egen vilje). For hvis ikke du siger fra, blåstempler du faktisk andres sexisme og bidrager derved til, at mænd godt må tale stærkt nedladende om kvinder - til gavn for ingen og intet, og da slet ikke for de ligestillingsprocesser, som de fleste mænd i deres mere nøgterne øjeblikke jo godt ved, er fornuftige nok. Så husk: Stiltiende accept er accept.

3) Du skal ikke flirte med alt og alle
Ikke alle kvinder, du tilfældigt møder på gaden, har lyst til at få kastet et "Smil, så er du smukkere!" efter sig. Ikke alle kvinder gider at følge din lyst til at have din lidt for intens øjenkontakt. Og ikke alle kvinder vil som det første mødes med ordene "God røv!" eller "Hvor ser du sød ud i dag". Kort sagt: Ikke alle kvinder vil bedømmes af dig. Spørg dig selv med hvilken ret du egentligt uden videre bedømmer et andet menneske på en seksualiserende måde. Kunne du måske selv tænke dig, at du ikke kunne gå rundt i det offentlige rum uden hele tiden at blive bedømt og vurderet af mennesker, som du slet ikke kendte?

4) Du skal aldrig røre ved en kvinde ...
... uden hendes tydelige accept. Hold nallerne for dig selv, også når du har fået lidt for meget at drikke i byen, og dine venner synes, det er sjovt, at du klapper en pige i måsen. Selvom du har en hyggelig samtale med en kvinde, skal du ikke uden videre begynde at kærtegne hendes skulder eller ae hende på kinden. Du har ganske enkelt ikke ret til det. Hvis du gør det alligevel, krænker du hende. Og husk, at den mandlige undvigemanøvre nummer ét, "Ah, men det var jo bare for sjov", aldrig har sat nogen mand i en bedre situation over for en kvinde.

5) Spørg dig selv, hvorfor du egentlig opfører dig galant ...
... for svaret kan meget vel være, at du alene gør det for din egen skyld. For når du eksempelvis holder døren for en kvinde, etablerer du nemlig en særlig situation, hvor manden yder, men også byder, og hvor kvinden nyder, men også lyder. Og sæt nu hun ikke bryder sig om det? I din iver efter at være galant glemmer du måske at registrere, om hun overhovedet har brug for din hjælp. Og husk: Det er jo ikke nogen kvindes pligt nogensinde at stille sin svaghed til rådighed, så manden kan få lov at vise sin styrke. Når det sker, er det jo kun dit behov, der bliver dækket - ikke hendes. Så vent til hun virkelig har brug for hjælp, og hold ellers lav profil.


LÆS OGSÅ: "Hun afspillede et klip, som var det første i rækken, hvor en kvinde blev seksuelt ydmyget"

LÆS OGSÅ: "For første gang mærkede han sin egen krop og sig selv."

LÆS OGSÅ: "Jeg har set folk gå grædende fra forestillingen fordi krigen er blevet nærværende på en ny måde"

Om Henrik Marstal

Henrik Marstal er kønsdebattør og blogger blandt andet om køn og kultur for Politiken. Desuden er han musiker, producer, ph.d. i musikvidenskab, lektor ved Rytmisk Musikkonservatorium og medlem af Statens Kunstfond.
Se, hvad vi ellers skriver om: Kultur