Ny kampagne gør nordiske blogs ulæselige

Ny kampagne gør blogs ulæselige

Har du bemærket, at flere danske blog-hjemmesider er blevet helt umulige at læse? Frygt ej! Denne gang er det nemlig ikke hackere, der er på spil, men tværtimod bloggerne selv, som i disse dage forsøger at sætte fokus på analfabetismen i Senegal.

Mere end 30 danske bloggere er en del af projektet Sisters for Education, som støtter skolegangen for senegalesiske piger. Projektet er et samarbejde mellem Always og UNESCO og har til formål at samle penge ind, så flere piger og kvinder i Senegal får mulighed for at få en ordentlig skolegang.

De medvirkende nordiske bloggere lader fra den 15. oktober deres blog forsvinde langsomt – ord for ord, indtil der til sidst ikke er nogen ord tilbage. På den måde forsøger de at vise de nordiske bloglæsere, hvordan virkeligheden ser ud for de mange senegalesiske piger, som aldrig lærer at læse og skrive.

Omkring halvdelen af den senegalesiske befolkning er analfabeter, og størstedelen af dem er kvinder. UNESCOs har gennemført nogle undersøgelser, der viser vigtigheden af kvindelig uddannelse. Undersøgelserne viser blandt andet, at børn, der er født af en mor, der kan læse, har 65 procent større chance for at overleve sit 5. leveår end et barn med en uuddannet mor. Desuden viser undersøgelserne, at HIV/AIDS spredes dobbelt så hurtigt blandt kvinder med analfabetisme end blandt kvinder, der kan læse.

Målet med projektet Sisters for Education er at samle nok penge ind til at sikre uddannelse til 40.000 piger og kvinder i Senegal. Ved et enkelt klik på det donationsbanner, som findes på de medvirkende blogs og på Always' facebookside, kan man støtte op omkring sagen. Always donerer 2,07 kr. for hvert klik.

Læs mere her: Facebook.com

Nogle af de deltagende blogs:

Emilysalomon.dk

Guapizimo.com

Frkmuffin.blogspot.dk