Præsident Vladimir Putin er blevet udfordret af den feministiske punkgruppe Pussy Riot. Igennem politisk performancekunst, hvor sex er hovedingrediensen, skriger kvinderne på frihed, mens de risikerer deres liv og deres families sikkerhed.
Da Madonna sidste år var på verdensturne, råbte hun til publikum, at når kvinder blev fængslet for at give deres mening til kende, gav det hende lyst til at gøre noget voldeligt og farligt – det gav hende lyst til at starte en revolution. ”Free Pussy Riot, Free Pussy Riot. Vil I starte en revolution med mig?” gjaldede hun.
Til koncerten i Moskva stod hun i bh på scenen med bogstaverne Pussy Riot i tusch ned ad hendes ryg og en elefanthue på hovedet. ”Jeg beder for Pussy Riots frihed,” råbte hun. Hvad får tidernes største popstjerne til at bede for tre hidtil ukendte russiske kvinder med begrænset sangtalent i en verden, hvor man kan bede for helbredelse af kræft, en ende på aids-epidemi, sult eller krig i Mellemøsten?
Noget "gudsjammerligt lort"
Fem kvinder gik den 21. februar 2012 i diskret vintertøj ind i Frelseren Kristus-katedralen i Moskva. De tonsede op foran det guldbelagte alter, flåede vinterjakkerne af, trak neonfarvede hætter over hovedet og kastede hoppende hænderne i vejret, lagde sig på knæ ved alteret, bad teatralsk og korsede sig, mens de råbte ”Gudsjammerligt lort”.
Et sidste medlem af gruppen forsøgte at spille på en elguitar, men blev hurtigt hevet væk af sikkerhedsvagter, som også forvirret forsøgte at indfange de andre farvestrålende kvinder. Hele redeligheden blev filmet og tog kun knap 60 sekunder. Men efterdønningerne var historisk omsiggribende.
Om aftenen rapporterede de russiske medier, at en feministisk punkgruppe havde udfordret præsident Vladimir Putin og den russiskortodokse kirke. Nyheden bredte sig på det sociale medie Twitter, den filmede video blev tilsat gruppens punksang ”Mother of God, drive Putin away” og blev set heftigt på Youtube.
Skrålede fra cellevinduerne
Det var ikke første gang, at Pussy Riot uventet var poppet op i Moskva. Godt et år forinden var de dukket op i samme mundering på et stillads i en metro, havde sprættet dunpuder op og ladet fjerene regne ned i metroen akkompagneret af en råbende protestsang mod det forestående parlamentsvalg.
Få måneder før deres indtrængen i katedralen havde samme gruppe stillet sig op på et garagetag uden for et fængsel i Moskva, hvor oppositionsaktivister var indespærret. De skreg melodisk på frihed til fangerne, og de indsatte klappede og skrålede fra deres cellevinduer. Den slags mishagende kunstnerisk udfoldelse slipper man ikke godt fra i Rusland.
Annonse
Tre af kvinderne fra Pussy Riot, som blev fanget efter Katedral-aktionen, fik alle i første omgang to års fængselsstraf til afsoning i en arbejdslejr. De blev dømt for at forstyrre den offentlige orden med ”hooliganisme drevet af religiøst had”. Den russiske stats undertrykkende adfærd over for homoseksuelle, minoriteter og systemfjendtlige ytringer var gennem flere år blevet beskrevet grundigt i vestlige klassiske avisartikler, af den slags som man ofte læser af pligt og samvittighedsnag, ikke lyst. Det lavede Pussy Riot om på. Med deres opsigtsvækkende aktioner blev systemkritik pludselig sjovt og hipt og lige så meget lystlæsning som et sladderblad hos frisøren.
Kvinder over hele verden bakker op om "fisseoprøret"
Pussy Riot betyder direkte oversat ”katteoprør” eller ”fisseoprør”. Det provokerende internationale navn og gruppens poppede udtryk med blokfarvede elefanthuer og korte kjoler appellerede direkte til vestlig ungdomskultur. Overalt i Vesten kopierede unge kvinder Pussy Riots påklædning og spredte budskabet ”befri Pussy Riot” på de sociale medier. Klippet blev samlet i en sang om, at ”vi er alle Pussy Riot”.
Hvad der skulle have været en straffeaktion mod Pussy Riot fra russisk side og have lukket munden på dem, blev i stedet en viral international befrielsesaktion for Pussy Riot og retten til det frie ord. Verdenskendte kunstnere som Sting, Red Hot Chili Peppers, Yoko Ono og Paul McCartney udtrykte også deres støtte.
I stedet for at demonstrere en straf mod blasfemisk adfærd endte de russiske autoriteter altså med at udstille sig selv om undertrykkende og gammeldags. Et højt profileret reklamebureau kunne ikke have drømt om en mere effektiv måde at sætte fokus på Ruslands undertrykkende adfærd over for systemkritikere på.
Kvinderne, der hver fik to års fængsel for punkbønnen, havde længe været en del af den russiske undergrundskultur. Gruppens primære talmand, 24-årige Nadesjda Tolokonnikova – kaldet det vestligt klingende Nadja – har læst filosofi på Moskvas statsuniversitet. Hun går under navnet ”filosoffen”, hun er veltalende, dragende smuk og har været naturligt centrum for vestens kameraer.
I en dokumentar om punkbandet fortæller hendes far, hvordan hun som barn var genert og introvert, men blev mere og mere hæmningsløs, da hun flyttede til Moskva og blev en del af kunstnerkollektivet Voina, som på russisk betyder krig.Gruppen bruger vulgære seksuelle symboler til at illustrere deres kamp mod kapitalisme, autoritære systemer og borgerlige normer.
Da Nadja var højgravid i 2008, deltog hun i en protestaktion på det zoologiske museum i Moskva. Hun havde inviteret sin far til at overvære den hemmelige happening. Han måtte skamfuld gå derfra, da happeningen gik i gang, og de 10 medlemmer af Voina nøgne gav sig til at dyrke hård sex midt på museet. Nadja lod sig tage bagfra af sin kæreste. Hun fødte i øvrigt sin datter fire dage senere. Sommeren 2013 forklarede et af gruppens nuværende medlemmer i dansk radio, at den grænseoverskridende aktion havde til hensigt at vise, hvordan ”alle knepper hinanden i det russiske samfund for at få indflydelse, og hvordan præsidenten ser lystigt til”.
Annonse
Talsmanden begrundede de vulgære og seksuelle symboler med, at de var letforståelige. De var nødvendige, fordi det gjorde det umuligt at ignorere og glemme gruppens politiske aktioner.
Ud af Voina voksede Pussy Riot i sensommeren 2011 som en reaktion på nyheden om Vladimir Putins tilbagevenden til præsidentembedet.
Den vestlige verden fik øjnene op for Pussy Riot, efter gruppens aktion i Frelseren Kristus-katedralen i Moskva.
En opvækst præget af landets kaos
Det andet medlem i Pussy Riot hedder Jekaterina Samutsevitj, kaldet Katja, og er 31 år. Hun har holdt sig ude af rampelyset under retssagen. Indtil anholdelsen boede hun hjemme hos sin far, og han fortalte i dokumentaren om Pussy Riot, hvordan Katja voksede op i 90’ernes Rusland i en tid præget af kaos efter Sovjetunionens sammenbrud. Det fik datteren til at afsky autoriteter fra en ung alder. I 20’erne designede Katja computersoftware til atomubåde, men skiftede pludselig spor,begyndte at studere fotografi og blev en af de absolut dygtigste på studiet.
Her mødte hun Nadja og tilsluttede sig Voina. Gruppens tredje prominente medlem er den 25-årige Maria Aljokhina med kaldenavnet Masha. Hun var indtil fængslingen journaliststuderende på et universitet og er dermed også formet af en akademisk baggrund. Hendes politiske vækkelse fandt sted i de russiske skove, hvor hun kæmpede som miljøaktivist for Greenpeace. Under hele retssagen svarede Masha spydigt dommeren igen og sagde eksempelvis, at hun opfattede sig om kristen.
“Jeg troede, at kirken elskede alle sine børn. Men det ser ud til, at kirken kun elsker de af sine børn, der tror på Putin,” udtalte hun som bidende kommentar til det tætte bånd mellem Vladimir Putin og den russiskortodokse kirke.
Moderen til Masha har refereret, hvordan hun efter datterens aktion i katedralen blev ringet op af nogen, der truede med at splitte Masha og hendes barn ad, så snart hun blev løsladt.
Annonse
Det er næppe ungdommelig trang til spontan spænding og provokation, der har fået de tre kvinder til at gribe til aktioner. Modsat danske unge risikerer de ikke kun skuffelse fra deres forældres side, de risikerer deres liv og deres families sikkerhed ved at lave politisk performancekunst. Den pointe blev illustreret to måneder efter katedralmiseren, da den ortodokse kirke kaldte til bønnemøde i protest mod deres aktion.
I forbindelse med protestbønnen oversætter en mand Pussy Riot til: ”Sindsforvirrede livmodere. De kæmper mod mandens verdenssyn.” Og op til protestbønnen siger en kvinde henvendt til kameraet, at Pussy Riot med aktionen i Frelseren Kristi-katedralen: ”Gik ind i Ruslands hjerte og sked på det.”
Mange russere er skeptiske
Det udsagn er hun ikke ene om. Mens store dele den vestlige verden ser på Pussy Riot som heltinder, er flertallet af russere aldeles skeptiske over for foretagendet. Det skyldes både, at store dele af den russiske befolkning får sin viden fra statsstyrede politiske tv-kanaler, og på den sendeflade udstilles Pussy Riot som farlige tosser. Men det skyldes også, at mange russere blev dybfølt stødte over den blasfemiske aktion, og at Pussy Riots straf ikke er mere urimelig end så mange andre systemkritikeres fængselsstraf. Pussy Riot er en snæver kreativ elites kamp, ikke folkets.
Under alle retsmøder var Pussy Riot-medlemmerne låst inde i et glasbur.
Under retssagen mod de tre Pussy Riot-medlemmer blev de illustrativt for Ruslands hardliner-stil ført til retssalen i håndjern, blot for at blive placeret bag lås og slå i et glasbur. Her sad de under alle retsmøder. Inden de tre kvinder modtog deres dom, var Mashas sidste ord: ”I kan tage min såkaldte frihed fra mig. Men ingen kan tage min indre frihed. Den lever i ordet og vil takket være omtalen leve videre, når tusinde læser om denne sag.”
De tre kvinder ankede dommen, og Katja endte med en betinget dom, fordi hun ikke havde nået at lade elguitarens toner skære gennem kirkerummet, før hun blev pågrebet og slæbt væk. Nadja og Masha forsøgte at få udsat deres straf, indtil deres døtre var ældre og var mere uafhængige af en mor. Det blev afvist med den begrundelse, at det var nødvendigt med øjeblikkelig isolering for at kurere dem for deres slette tanker. De har siden oktober sidste år siddet i hver deres arbejdslejr. Men de har ikke tiet.
Smuglede brev ud af arbejdslejren
Nadja fik smuglet et brev ud af arbejdslejren i september og brugte den frihed, der lever i ordet til at gøre opmærksom på vilkårene i arbejdslejren. I brevet påberåbte hun sig retten til at blive behandlet som et menneske frem for en slave og for at skabe en alvorlig understregning af sit budskab gik hun i syv dages sultestrejke. Ifølge Nadjas brev bliver kvinderne i arbejdslejren tvunget til at arbejde 16-17 timer hver dag, til at spise rådden mad, og al modstand mod ledelsen holdes nede ved at straffe kollektivt, så de indsatte ender med at bekrige hinanden i stedet for fangevogterne.
Kvinder er i nogle tilfælde blevet tvunget til at arbejde nøgne og frataget retten til at vaske sig, beskriver Nadja. Ved slutningen af otte dages sultestrejke blev Nadja tilset af en læge, men det var kun et kortvarigt pusterum. Efter russisk hemmelighedskræmmeri i tre uger, hvor ikke engang hendes mand anede, hvor hun opholdt sig, blev det den 12. november offentliggjort, at hun var blevet forflyttet til et fængsel i Sibirien, godt 3000 kilometer fra sin mand og datter. Det svarer til afstanden mellem Danmark og Algeriet. Kvinderne lider, men som Katja sagde i retten i nogle få, eftertænksomme sætninger: ”I det juridiske maskineri, er vi bare en flok tabere, men i realiteten har vi vundet.”
Kilder: Der Spiegel, The Guardian, Huffington Post, BBC, Berlingske, Dagbladet Politiken og Dagbladet Information og Radio- 24syv, dokumentaren ”Pussy Riot: A punk prayer”
