Hellere alkoholiker end shopaholic
Da Camilla var 26 år, fik hun et nervøst sammenbrud. Års ophobning af gæld og utallige forsøg på at få den betalt knækkedehende pludseligt.
Efter flere måneders sygdom kom hun endelig på benene igen og stødte på en reklame for Acceptcard.Den første tanke var: „Sådan et kan du godt få igen“. I dag er Camilla 31 år og har erkendt, at hun er shopaholic. Hendes redning blev Debtors Anonymous (DA), som er et fællesskab af anonyme skyldnere.
– Helt fra jeg var teenager, har jeg haft en angst for ikke at have nok og stå uden penge. Men selvom jeg altid havde job ved siden af skolen, så havde jeg aldrig nogle penge. De blev brugt på tøj, fester og sjove ting.
Camilla fik sit første kreditkort, da hun blev 18 år, og med det fulgte hendes første gæld. Hun kom ind i en ond cirkel, hvor hun brugte sin løn på forhånd, og når regningerne var betalt først på måneden, var
kassen tom, og hun måtte igen ty til kreditkortet.
– Gælden begyndte at vokse, og jeg blev bare ved. Jeg troede på et mirakel, at jeg ville vinde i Lotto, og så ville det hele forsvinde. Jeg var ligeglad med min fremtid og tænkte ikke på næste måned eller næste
år.
Jeg var nødt til at have penge nu, så fuck konsekvenserne! Men konsekvenserne var tydelige, da Camilla rundede de 24. Hun havde to lån i to forskellige banker og havde fået sine forældre til at kautionere for det ene.
Men selvom hun havde fuldtidsarbejde ved siden af sit studie på en designskole, slog pengene ikke til. Afdragene var for store, og hun måtte låne penge et tredje sted for at få råd til mad.– Jeg var meget fokuseret på at betale afdragene tilbage på det rigtige tidspunkt, for ellers ville mine forældre få besked.
Udadtil opretholdt jeg en facade og viste, at jeg var okay, selvom jeg egentlig havde det rigtig skidt. Jeg syntes, at det var utroligpinligt og kunne ikke finde ud af at sige til min bankrådgiver, at det ikke gik. Hvis
jeg fortalte nogen, hvad jeg lavede, så blev jeg jo også nødt til at stoppe med det. Det var min måde at straffe mig selv på. Jeghavde gjort noget forkert, og derfor skulle jeg lide.
Camilla levede på ris og kartofler i noglemåneder, hvorefter hun flippede ud og brugte en masse penge igen. Så vendte den dårlige samvittighed, selvmedlidenheden og behovet for at straffe sig selv tilbage.
– Jeg fortjente ikke at være lykkelig eller komme videre med mit liv, før gælden var betalt. Den blev en undskyldning for ikke at udleve mine drømme, fordi folk med en gæld som min ikke fortjente at tage en uddannelse eller købe en lejlighed. Jeg havde rigtig meget selvmedlidenhed og mente, at jeg var et offer.
Efter halvandet års sultekur fik Camilla et nervøst sammenbrud. Hendes plan havde været klar, førsteprioritet var afdragene på lånene, så kom buskort og frisør, og når alt andet var betalt, havde hun et minimalt beløb tilbage til mad.
– Det mindst vigtige for mig var mig selv. Men man er nødt til at give sig selv lov til at leve et normalt liv, inden man begynder at afdrage på sine lån, ellers stifter man bare mere gæld, gør noget kriminelt eller får et sammenbrud, som jeg gjorde. Ingen kan holde til sådan en sultekur i længere tidHellere alkoholiker
Da Camilla havde været syg i to-tre måneder, begyndte hun at praktisere buddhisme, og det hjalp hende ud af sengen. Et år efter begyndte tingene at lysne. Hun havde fået et bedre job, højere løn og rimelig styr på økonomien. Men hun var alligevel ikke mere rask, end at hun faldt i igen, da hun stødte på reklamen for Acceptcard.
– Jeg havde det bedre, end jeg havde haft i mange år, så jeg kunne ikke forstå, hvorfor jeg begyndte at låne flere penge. Tidligere havde jeg følt, at jeg kunne retfærdiggøre det, fordi jeg havde ondt af mig selv, men det kunne jeg ikke denne gang.
På det tidspunkt skyldte hun omkring 200.000 væk. Penge som hun ikke aner, hvad hun har brugt på, og som heller ikke har livet hende meget glæde.
– Hvis jeg kunne vælge, ville jeg hellere være alkoholiker, så er man i det mindste fuld i mange timer.
Men når du køber noget, varer det kun fem minutter, og når du kommer hjem, er du bare fyldt med tomhed og dårlig samvittighed. Jeg var villig til at sabotere min fremtid for fem minutters glæde. En veninde, som havde været i samme situation, introducerede Camilla for DA. Det første møde var et chok, og der gik en måned, før hun satte sine ben i gruppen igen.
– Min eneste tanke var: „Jeg er ikke lige så syg, som I er“. Men det var jeg. Jeg havde bare ikke lyst til at indse det. I starten fik jeg angstanfald, fordi jeg ikke længere kunne låne penge som udvej, når jeg var
deprimeret. Jeg tænkte, at livet aldrig ville blive sjovt igen. Men Camilla fik det hurtigt bedre. DA fik hende til at registrere alt, hvad hun brugte penge på, så bevidstløsheden omkring hendes forbrug forsvandt. Pludselig havde hun penge til den 26., hvor hun før havde tømt kontoen allerede den 5. i måneden.
– Jeg havde været i DA i flere måneder, før jeg forstod, at mit pengeforbrug var en tvangshandling. Jeg havde gjort mit bedste for at ændre det ved at lave planer med afdrag og sultekur, men jeg havde bare
gjort det værre. Havde jeg ikke fundet DA, havde jeg nok haft en gæld på over en halv million i dag.
Camilla har nu været i DA i fire år. Hendes kreditkort er for længst blevet klippet over, og hendes dankort har ikke kostet hende overtræk. Alle større ting sparer hun op til sammen med sin mand. Inklusiv deres bryllup, som er købt og betalt uden gæld.Selvom hun er begyndt på sin drømmeuddannelse, har fået barn og kun modtager SU, har hun ikke lånt flere penge, heller ikke SU-lån.
– Angsten for ikke at have nok er forsvundet i dag. Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle få en uddannelse og et barn, før jeg var gældfri. Men livet er fint, og det hele kan lade sig gøre, selvom jeg stadig betaler af på mine lån.Test dig selv - er du shopaholic?
Kan du genkende dig selv i tre eller flere af punkterne, kan det være tegn på problemer med shopping/overforbrug.
• Tankerne kredser om shopping og om at planlægge næste shopping-tur.
• Du shopper eller bruger for mange penge for at føle dig godt tilpas, for at opleve en rus eller et kick.
• Du køber ting, du ikke har brug for, for penge, du ikke har, uden at tænke på konsekvenserne, du må simpelthen bare have de ting. Du har forgæves forsøgt at finde frem til en normal balance i din shopping.
• Du shopper, når du føler dig skuffet, vred, angst, ensom, eller tom indvendig.
• Du oplever rastløshed og irritation, når du ikke kan shoppe, eller du oplever angst, når du har shoppet dig ud af kontrol.
•Du lyver om, hvor meget du har købt, og hvor meget det har kostet.
• Du fjerner prismærker og kvitteringer og skjuler de ting, du har købt.
• Du skjuler kontooversigten, lån og andet omkring din økonomi for at undgå en konfrontation omkring din shopping.
• Du har svært ved at huske, hvor meget du har købt, og hvad det kostede.
• Du husker ikke, hvem du var sammen med, eller hvor du har været.
• Du føler skyld, skam, er flov eller forvirret over alt, du har shoppet.
• Din shopping har en negativ indflydelse på dit forhold til familie og venner og på arbejdspladsen/skolen.
• Du bruger meget tid på at flytte rundt på konti og kredit for at få råderum til at bruge flere penge.
• Du begår kriminalitet for at finansiere din shopping, tager af kassen på arbejdet, stjæler fra dine børns konti, forfalsker underskrifter, sender falske regninger ud, begår bedrageri på jobbet eller røverier.
Kilde: Majorgården.Her kan du få hjælp
DA – Debtors Anonymous – er den eneste selvhjælpsgruppe i Danmark for tvangsmæssige gældsstiftere og overshoppere. DA bygger på samme Princip som AA og benytter de 12 trin, hvor 1. trin er at erkende,at man er magtesløs over for gæld.
En gang om ugen holder DA møde i København, men gruppenstøtter hinanden dagligt pr. telefon, hvis der er behov for det. Så bor du i Nordjylland, eller kan du ikke rive en dag ud af kalenderen til et møde i København, hjælper de meget gerne via telefon og mail.
I DA er det magiske ord handling, og du skal selv arbejde dig frem til at få det bedre. – Alle udgifter og indtægter skalregistreres. På den måde kan man se, om der er et særligt mønster, og om problemet er overshopping eller underearning (at du tjener for lidt, men har mulighed for at tjene mere).
– Fem-seks uger inde i programmet bliver du knyttet til to mere erfarne DA-medlemmer, som hjælper dig med at lave en „spendingplan“. I DA skal du bruge penge på tøj, frisør, lækker mad eller andre ting, som betyder meget fordig. Overbevisningen er, at ingen kan holde til at spinke og spare og prioritere sig selv lavest, for såender man i et købeorgie og mere gæld.
– At skulle tage fat i sin bankrådgiver og fortælle, at afdragene på et lån er uoverskuelige, kan være enormt pinligt. Derfor hjælper DA også med at få styr på kreditorerne.
– Regninger skal betales til tiden, og du må ikke stifte ny, usikker gæld (men gerne sikker gæld som
ved boligkøb, hvis man har råd til det).
På www.debtorsanonymous.dk kan du læse mere om DA. Har du lyst til at starte en DA-gruppe op i
en anden by, hjælper de gerne.