Study drugs i Danmark
SPONSORERET indhold

Emma tog study drugs: "Det har været svært for mig at reparere alle de ting, det har ført med sig og ødelagt"

Antallet af studerende, der bruger study drugs i Danmark, er tredoblet inden for de sidste fem år.

Foto: Alamy
26. nov. 2015 | Livsstil | Eurowoman

For Emma blev en enkelt eksamen med Ritalin som præstationsfremmede hjælpemiddel startskuddet til et dagligt forbrug af piller for at klare hverdagen som gymnasieelev. Her er hendes historie fortalt til journalist Tilde Mariann Broge-Starck.

- Jeg var lige begyndt i gymnasiet, og jeg havde to klassekammerater, der havde ADHD. De var begge medicinerede med Ritalin, og de to blev mine rigtig gode venner. Vi snakkede om, at de begge havde svært ved at koncentrere sig. Det var ikke så meget mit problem, det var mere det der med at tage mig sammen til at læse. Jeg har aldrig været særlig god til at sætte mig ned og sige, "nu læser jeg". Min venner havde oplevet positive effekter ved at skære ned for deres daglige dosis Ritalin i de sidste uger op til en eksamen og så tage ekstra lige inden eksamen. På den måde slap de af sted med at læse mindre uden at være påvirket negativt af det til eksamen.

LÆS OGSÅ: "Jeg tager Ritalin hver gang, jeg skal forberede mig til eksamen"

- Jeg tror, jeg havde brug for, at der skulle ske et eller andet. Jeg kedede mig. Jeg tænkte, jeg kunne bruge min tid på noget andet end at læse og alligevel redde røven til eksamen, så jeg prøvede det. Min venner sagde, "vi tager så meget", ok, jamen, så gjorde jeg også det. De var rimelig hardcore stofmisbrugere, fandt jeg senere ud af, så det var måske ikke det smarteste træk at starte med samme dosis som dem.

- Jeg havde det faktisk ualmindeligt dårligt til eksamen. Jeg fik 4, og jeg havde ellers aldrig fået under 10. Jeg kunne slet ikke koncentrere mig om opgaven, for mit hjerte bankede så vildt. Men da effekten aftog, var det som om, det ikke var dét, jeg huskede. Jeg huskede bare, at jeg fik det anderledes. Der udløses neurotransmittere (kemiske stoffer, red.) og hormoner, som føles som en 'feel good'-ting i hjernen, når man tager Ritalin. Det var det eneste, jeg kunne huske allerede dagen efter.

- Vi var til en fest. Mine venner var i gang med at knuse nogle af deres Ritalin-piller. Min venner sagde, man fik det federe, hvis man sniffede det frem for at tage det som piller. Om jeg ville have noget? Jeg havde altid været bange for stoffer, men jeg var lidt fuld og kunne egentlig meget godt lide den følelse, jeg havde, da jeg tog Ritalin til eksamen. I hvert fald kunne eller ville jeg kun huske følelsen af den første Ritalin som positiv, selvom den jo egentlig ikke var det, så jeg hoppede med på vognen. Før jeg vidste af det, var jeg blevet rigtig fuld og blev tilbudt kokain, hvilket jeg sagde ja tak til, for min dømmekraft var ualmindeligt svækket på det her tidspunkt.

LÆS OGSÅ: 30 ting jeg burde have droppet, inden jeg fyldte 30

- Da næste eksamen kom, var det jo ikke engang et spørgsmål længere, for selvfølgelig skulle vi lige have noget Ritalin. Og så var det weekend igen, og eftersom det var mine bedste venner - det var de jo ikke - så røg vi ind i en vane med, at vi selvfølgelig skulle have noget Ritalin, så var der lige noget coke, og efterhånden blev det bare til flere og flere stoffer. Og så blev det pludselig også i hverdagene, vi tog dem. Før jeg vidste af det, var det mig, folk kom til, hvis de skulle bruge noget til weekenden.

- I min familie løber der bipolar affektiv lidelse (det, der tidligere hed at være maniodepressiv, red.). Lidelsen bliver påvirket negativt af især Ritalin, men stofmisbrug generelt fremmer også både manien og depressionen. Jeg begyndte at udvise tegn på lidelsen og blev diagnosticeret fire måneder efter den første eksamen, hvor jeg tog Ritalin. Og så begyndte jeg jo at få medicin imod det. Og den medicin delte jeg med mine venner. Jeg blev bare mere og mere forstyrret oppe i hovedet.

- Jeg var aldrig rigtig glad, og når jeg var glad, var det den her mani, hvor det er påtaget hysterisk: "Ej, hvor er det helt vildt super fedt!" - men uden rigtig at føle det. Man er bare tom. Det var ikke kun sygdommen, men også stofferne. Jeg kunne jo se det på mine venner: Man er bare ligeglad. Det var jo det, jeg selv blev. Jeg var ligeglad med mig selv, mine omgivelser, min sport, som jeg var på landsholdet i, jeg orkede ingenting. Jeg gad ikke stå op, jeg gad ikke læse, og jeg har ellers altid været meget ambitiøs omkring min sport, sociale relationer og min skole. Jeg tog ikke stoffer, fordi jeg syntes, det var vildt fedt. Men jeg kunne i hvert fald ikke få det dårligere, så hvad fanden?

- Jeg boede ikke hjemme, så jeg så ikke min familie særligt tit. Hvis du ser en person hver dag, og der sker små ændringer hele tiden, så lægger du ikke mærke til det. Men hvis du ser nogen en eller to gange om måneden, så er det pludseligt nemmere at se ændringerne. Min familie begyndte at kommentere, at jeg opførte mig anderledes og mere aggressivt. Jeg blev diagnosticeret med bipolar affektiv lidelse, efter jeg var fyldt 18, og derfor er det ikke noget, nogen i min familie ved.

- Det var næsten på to-års "jubilæet" for den første gang, jeg tog Ritalin, og det var lige inden et Europamesterskab. Det var det år, jeg blev student. Jeg tog kokain og amfetamin dagligt, og det var lettere at tælle de dage, hvor jeg ikke tog noget, for der sov jeg bare 21 timer døgnet, fordi jeg var så depressiv. Jeg husker ikke særligt meget af det, andre beskriver som den fedeste tid i deres liv. Jeg husker ualmindeligt lidt af min studentertid, men jeg husker et kæmpe skænderi med min mor. Jeg kan ikke huske, hvad der startede det, men hun sagde: "Fortæl mig det Emma, er du på stoffer?". Jeg råbte og skreg: "Nej, og hvad fanden tænker du på, og hvad tror du om mig?".

- Et halvt år efter ser de det i mine blodprøver, fordi de skal tjekke nogle andre værdier op til Europamesterskabet. Jeg blev taget af holdet for en periode, og folk stiller spørgsmål, når det stærkeste kort for landet pludselig ikke møder op til et Europamesterskab. Jeg mistede mine sponsorer - jeg syntes, det var så pinligt, og jeg gjorde op med mig selv, hvad der egentlig var det vigtigste for mig. Fra den ene dag til den anden skyllede jeg 10 gram blandede piller og stoffer ud i toilettet.

LÆS OGSÅ: "Det er blot en ny livsstil", forklarede jeg folk, når de spurgte ind til det store vægttab. Men jeg kendte selv sandheden

- Det har ikke været svært for mig at komme ud af det som sådan, men det har været svært for mig at reparere alle de ting, det har ødelagt: Andres tillid til mig, min families tillid til mig og min egen dømmekraft - den stoler jeg heller ikke på længere.

- Jeg holdt også op med at drikke og ryge, for så snart jeg får et shot tequila eller en cigaret, så kæder jeg det sammen med, at vi også skal have stoffer. Ligesom hvis man skal have pizza, og man bare skal have pommes frites eller en Faxe Kondi. Jeg falder stadigvæk i. Hvis jeg bliver tilbudt noget i byen, er det ikke sikkert, jeg siger nej. Men det er ikke sådan noget med, at nu skal jeg ud og brænde min hjerne af, for jeg har ikke nogen effekt af det længere. Det er trods alt det gode ved at have brændt enhver receptor i hjernen af: Der skal rimelig meget til, før jeg få noget ud af at tage stoffer igen.

- Der er ikke nogen, der kigger skævt til en, hvis man fortæller, man tager Ritalin til eksaminerne. Jeg læser på universitet nu, og jeg føler, det er noget, man snakker åbent om på min uddannelse. For mange af dem, jeg kender, er det en undskyldning for at snakke om stoffer uden at kalde det stoffer. Det er i hvert fald det, jeg ser. At der er ikke er større kontrol med sådan noget som Ritalin, der i høj grad bliver brugt som stoffer på lige fod med som kokain og ecstasy er helt åndsvagt

- Jeg tror, at den her fremdriftsreform skræmmer mange, men jeg har klaret mig igennem tre semestre på universitet uden at have været i nærheden af stoffer. Jeg synes, mit studie er hårdt, og der er meget læsestof, men jeg føler bestemt ikke, at det er nødvendigt at tage et fremmende stof, hvad enten det gælder studier, arbejder eller sport. Jeg tror også, stoffer er en undskyldning, fordi man synes, det er hårdt at blive voksen og komme ud af folkeskolen.

Emma er et opdigtet navn. Eurowoman.dk kender hendes rigtige navn.

LÆS OGSÅ: Knud Romer: "Hun skyllede min kokain ud i toilettet"

LÆS OGSÅ: Amalie er Jehovas vidne: "Det kan godt være grænseoverskridende at banke på folks dør"

LÆS OGSÅ: Pudrer Cara Delevingne næsen i hvidt pulver?