Malala
Foto: Getty Images Flere og flere piger går i skole verden over, og Malala er en af dem, der er fortaler for pigers ret til at uddanne sig.

7 gode grunde: Derfor er verden et bedre sted, end du tror

Går du også med indtrykket af, at alting bliver værre, og at du konstant bliver bombarderet med negative nyheder? Så stop lige op engang – der er nemlig masser af opmuntrende fremskridt at lune sig på. Hermed en digital lykkepille til dig, der savner et positivt indspark.

Forbedringer og fremskridt er ofte gradvise, og deres nyhedsværdi er typisk lavere end ved et flystyrt eller en terroraktion. Derfor præsenteres du ikke nødvendigvis for alle de positive historier, som vores verden (også) har at byde på. Men bare fordi en katastrofe sælger flere overskrifter end en positiv kurve, skal du ikke snydes: Her er 7 skridt mod en bedre verden, som du bør kende til.

  1. Vi lever længere – i Danmark og på verdensplan
  2. Plastik bekæmpes skridt for skridt
  3. Der er øget fokus på magtmisbrug og overgreb mod kvinder og børn
  4. Undertrykte kvinder har fået en større stemme
  5. Færre kvinder omskæres
  6. Flere børn går i skole
  7. Færre i verden lever i ekstrem fattigdom

1. Vi lever længere – i Danmark og på verdensplan

Vi lever længere end hidtil. I Danmark forventes mænd født i dag at blive 9 år ældre end for 50 år siden, mens kvinder bliver 8 år ældre. En kvinde født i dag forventes at blive 82,9 år, mens den forventede levealder for mænd er 79 år. Til sammenligning var den for tyve år siden 73,7 år for mænd og 78,7 år for kvinder.

Den forventede levealder har længe været stigende, også på verdensplan, hvor den gennemsnitlige forventede levealder i dag er på 72 år – verdens befolkning lever gennemsnitligt 10 år længere end dem, der blev født i 1970.

Kort sagt: Vi lever alle længere, end vi gjorde for 50, 30 og sågar 10 år siden. 

2. Plastik bekæmpes skridt for skridt

I 2016 kom det frem, at der snart ville være mere plastik i havene end fisk, og at den forurening, der finder sted, svarer til, at en skraldebil dumper sit affald i havet hvert eneste minut. Verdens øjne er rettet mod denne plastikforurening, og selvom der er lang vej igen, er der en omstilling i gang.

57 lande har frivilligt tilmeldt sig FN’s kampagne Clean Seas, heriblandt Danmark, og fra 2021 er megen engangsplastik forbudt i EU. Også gigantvirksomheder som H&M og Coca Cola har meldt sig ind i kampen, som indbefatter alt fra engangsbestik, sugerør og vatpinde til plastikposer og emballage.

Kort sagt: Verden er opmærksom på plastikforureningen og mange lande er i fuld gang med at udtænke lovgivning og løsninger, der kan være med til at bekæmpe problemet.

Vores mål er at ændre vores forhold til plastik, fordi det er den eneste måde, vi kan redde havet på. Hvad vi har brug for er en revolution.
Erik Solheim, lederen af FN’s miljøprogram UNEP

3. Fokus på magtmisbrug og overgreb mod kvinder og børn

Den 15. oktober 2017 startede Alyssa Milanno bølgen #metoo på Twitter som en reaktion på New York Times’ afsløringer af Hollywood-producenten Harvey Weinsteins omfattende sexovergreb.

Tusindvis af kvinders (og mænds) beretninger fik hashtagget til at leve og rettede verdens øjne mod overgreb, sexchikane og magtmisbrug i forskellige brancher.

Også den katolske kirke er blevet afsløret i systematisk magtmisbrug og overgreb, blandt andet portrætteret i filmen ”Spotlight”. Her er det primært drengebørn, der er ofrene.

De to skandaler tager afsæt i uretfærdigheder og magtmisbrug af værste skuffe, men afsløringerne har været et skridt på vejen mod en bedre verden, idet mediedækningen har givet en stemme til ofrene og sagerne haft konsekvenser for mange gerningsmænd. 

Kort sagt: Folk, som misbruger deres magt, er kommet i søgelyset.

Læs mere: Tarana Burke om Me Too-kampagnen

4. Undertrykte kvinder har fået en større stemme

Malala Yousafzai blev som 15-årig skudt i hovedet af Taleban i skolebussen i sin pakistanske hjemby, fordi hun talte højt om pigers ret til at gå i skole. Det skete i oktober 2012. Men hun kæmpede sig tilbage til livet, og i 2014 vandt hun Nobels fredspris som den yngste nogensinde. I dag studerer hun på University of Oxford og står bag Malala Fond, som bakker op om kvinders rettigheder til at lære og lede. En lille pige med en stor stemme.

I Danmark har kurdiske Sara Omar med sin bog Dødevaskeren ligeledes sat fokus på et kvindesyn, som eksisterer i nogle muslimske samfund, hvor vold, social kontrol og seksuelle krænkelser er dagligdag for mange kvinder.

Senest har vi set saudiarabiske Rahaf Mohammed al-Qunun på bare 18 år, som udnyttede en rejse til at flygte fra kvindeundertrykkende familieforhold og et arrangeret ægteskab. Via sociale medier fik hun international opmærksomhed og siden asyl i Canada, og nu vil hun kæmpe for kvinders frihed. 

Kort sagt: Seje og stærke kvinder får stadigt mere taletid i medierne, og når de råber højt om kvindeundertrykkende samfund verden over, bliver vi alle klogere, hvilket er et skridt på vejen mod en mere oplyst - og bedre - verden.

5. Færre kvinder omskæres

UNFPA, som er FN’s Befolkningsfond, skønner, at 3,9 millioner piger bliver omskåret årligt, men i løbet af de sidste 10 år er kvindeomskæring blevet forbudt i hele 13 lande, og flere lande har afsat penge til at stoppe den praksis, som lige nu foregår i 30 lande - og er mest udbredt i Afrika.

Nu er der en positiv udvikling at se - særligt i Østafrika. Et nyt studie peger nemlig på, at 30 års oplysnings- og lovgivningsarbejde belønner sig, siger generalsekretær for UNICEF Danmark Steen M. Andersen til Verdens Bedste Nyheder. På verdensplan er andelen af omskårne piger nemlig faldet 25% siden 1990, og i Østafrika er 8% af alle piger under 14 år omskåret, og dette tal var i 1995 på 71%.

Kort sagt: Færre piger må gennemgå den traumatiserende oplevelse og smerte, der er forbundet med at blive omskåret.

Desert Flower

I filmen Desert Flower (Ørkenblomst) får du den autentiske historie om den somaliske kvinde, flygtning og topmodel Waris Dirie, der blev omskåret som 3-årig, og som i dag er FN’s talsperson mod omskæring af kvinder.

6. Flere børn går i skole

Skolegang for børn er et af de steder, hvor verden gradvist udvikler sig i en positiv retning. Flere og flere børn og stadigt flere piger går i skole. I dag går 90% af verdens piger og 92% af verdens drenge i folkeskolealderen i skole – altså ni ud af ti af verdens børn. I år 2000 gik 100 millioner af verdens børn ikke i skole, i dag er tallet faldet til 63 millioner.

Kort sagt: Retten til læring og skolegang udbredes, og flere piger får lov til at gå i skole end tidligere.

7. Færre lever i ekstrem fattigdom 

Der kan ske meget på tyve år, som flere af disse punkter illustrerer, men her er en af de helt store: For tyve år siden levede 29% af verdens befolkning i ekstrem fattigdom, i dag er tallet 9%. På bare 25 år er der blevet en milliard færre ekstremt fattige, selvom den globale befolkning er steget med to milliarder.  En positiv udvikling, som vi bør glæde os over.

Kort sagt: Færre ekstremt fattige i verden betyder færre der sulter, tørster og fryser.

Artiklen er ikke en opfordring til at læne sig tilbage og lade klimaændringer, racisme og radikal politik stå til, men blot en reminder om, at de positive forandringer findes, selvom medierne ofte flyder over med det modsatte. 

Husk at et positivt spin på verdenssituationen ikke betyder, at vi skal lukke øjnene:

 

Alt er ikke i orden. Vi bør stadig være meget bekymrede. Så længe der er flystyrt, dødsfald blandt børn, som kunne være forhindret, truede arter, klimabenægtere, mandschauvinister, vanvittige diktatorer, giftudslip, fængslede journalister og piger, der ikke får en uddannelse på grund af deres køn, så længe alle disse forfærdelige ting eksisterer, kan vi ikke slappe af. Men det er lige så tåbeligt og lige så stressende at ignorere de fremskridt, som er sket.
Hans Rosling, statistiker og professor

Video: I viser en lille del og kalder den for verden 

Se Hans Rosling udfordre mediernes tilgang til verden i dette indslag fra Deadline, som gik viralt.

Læs evt. mere i Hans Roslings bog: Factfulness: 10 grunde til at vi misfortsår verden - og hvorfor den er bedre end vi tror.

Kilder: UNICEF, Kvinfo, Føljeton, Verdens bedste nyheder, Danmarks statistik, Medical XpressKristeligt Dagblad, FN, Jyllands-posten, DR

Se, hvad vi ellers skriver om: Ligestilling, Politik og Bæredygtighed