”Hvis du er nødt til at smide en smiley efter en joke, ødelagde du den lige”

I dag får programmet "Hausgaard og Vers – rejsende i dansk" premiere på DR K. Her drager det umage par bestående af rapper og ordekvilibrist Per Vers og nordjysk entertainer og guitarentusiast Niels Hausgaard ud i Danmark for at høre, hvordan den er fat med det danske sprog. Spørgsmålet er, om det danske sprog er ved at smuldre mellem hænderne på folket, eller der bare er tale om kærkommen nytænkning?

I seks programmer vil de afdække de mange trusler mod vores modersmål; engelske ord, et hastigt tempo, der æder endelserne og ikke mindst de grumme, grumme bandeord, mange bruger uden overhovedet at tænke over det.

Vi udfrittede de to nyslåede sprogeksperter og bad dem fortælle, hvad de ved om seks sproglige benspænd i dagens Danmark.


Programmet har premiere torsdag d. 10. september 20:30 på DR K.

Unges brug af slang
Niels Hausgaard: Unge elsker slang og bruger det flittigt, som børn der rækker efter blanke ting. Sådan må det være, og fred med det. Det er dem, der danner sproget af i morgen. Som en sprogforsker siger i et af programmerne, sproget udvikler sig ved sjusk. Det er da sjovt. Snart hedder det ikke værtshus mere, men værsus.

Per Vers: Det ville da være et skidegodt navn til et værthus - Versus! Man sidder overfor hinanden - versus - og hvis man skal ud bagved og slås om hende så er det da for alvor versus. Det skal mit værtshus hedde. Jeg har altid haft stor optur over slang som legesyg sprogfornyelse. Når et udtryk optræder i en tv-reklame og lader som om det er "nyt", så kan man være sikker på at dem der opfandt det er holdt op med at bruge det ti år tidligere.

LÆS OGSÅ: 13 danske talemåde, du garanteret også siger forkert

Danglish – engelske ord, der overtager for danske
NH: Mange udenlandske ord dukker op og udkonkurrerer gode gamle danske ord, mest engelske/amerikanske. Det gør lidt avs på os gamle, det gør fucking avs. For Christ´s sake, nu havde vi lige en identitet i det gamle. Det går vel over igen, tænker man, men det gør det ikke. Det bliver til gengæld på et tidspunkt afløst af noget andet, der vil gøre de unge, der til den tid er gamle, utrygge.

PV: Nu er jeg jo enormt miljøskadet af at være vokset op med hiphop som mit udgangspunkt. Halvdelen af vores tale var over- og undersættelser af slang fra New York, så velkendte danske ord fik en helt ny betydning. "posse" (slæng) blev til "pose", et hurtigt graffiti-piece hed et "throw up", så man "kastede op på murene". Det har været komplet vrøvl for udenforstående, hvilket var en stor del af charmen. Den anden halvdel af vores vokabularium var uoversatte amerikanske udtryk. Så jeg er vaccineret fuldstændig overfor enhver forskrækkelse over for mange engelske låneord.

Bander vi for meget, eller er vi for sippede
NH: Der bandes lystigt, og sådan har det altid været, You son of a bitch! Der er ældgamle bandeord, der stadig bruges, klassikere, kan man sige. Det kom bag på mig, at en afholds-ed som, for pokker, i sit udspring er så slemt, som det viser sig at være. Pokker betød oprindeligt syfilis. Brug af mange bandeord afspejler for mig noget mindreværd, et ubevidst forsøg på at fylde lidt mere i pressede situationer, Fanden bankeme. Jeg er gammel nok til at synes, at mindre eller ingen bandeord vidner om en vis styrke og balance.

PV: På vores lille tur rundt i landet har vi jo fundet ud af at mundtligt dagligdansk grundlæggende er helt forkert, hvis man derved mener at det ikke følger de officielle regler. Den største lektie jeg har lært er at folk gør det helt frivilligt, og at de kan skrue ned for det. Om det er slang, 'perkerdansk' eller bandeord - så har folk fjernet det fuldstændig når vi er kommet med vores kamera. Så det vi har kørende mere eller mindre ubevidst i vores private kredse, bliver censureret når vi er offentlige.

LÆS OGSÅ: Dette ord optræder 23 gange i denne artikel, men ingen tør sige det højt.

Vores sms-sprog og brug af emojis og smileys
NH: Jeg er ikke på de sociale medier, orker ikke. Derfor kender jeg ikke så meget til det sprog, der udvikles der. SMS derimod, arbejder jeg med, og mon ikke det samme sprog går igen der. Jeg modtager ofte SMSer med hvad jeg kalder dårligt dansk. Det bliver aldrig mig. Jeg skriver ordene helt ud og sætter kommaer. Det er ikke effektivt, men pænt og føles godt. Det er mere mig.

PV: De forskellige sociale medier har en bestemt form, det er spændende at udfylde. Et haiku-digt skal være tre linier med et bestemt antal stavelser. Et tweet skal være 140 tegn. Facebook-updates har ubegrænset længde, men udfordringen er stadig at formulere dem præcist. Og med hensyn til emojis - Niels siger i programmet om floskler, at floskler er "den sirup, sproget glider i". Smileys er den sirup, mailen glider i. Jeg bruger dem i mails og sms'er med folk jeg ikke kender, men overfor mine venner - aldrig. Hvis du er nødt til at smide en smiley efter en joke, ødelagde du den lige. For smiley'en er dåselatter for dem der for dumme til at vide hvornår de skal grine.

Vendinger og talemåder, mange siger forkert
NH: Jeg kan godt lide sproget, og kan være ret smålig, når det lyder forkert i mine ører. Politikersprog finder jeg meget underholdende. Der er udtryk, der smitter af, så alle pludselig bruger dem. Problemstilling f.eks. Der findes ikke problemer mere, kun problemstillinger. Jeg har pt. nogle problemstillinger med min bil, der ryster i styretøjet.

PV: Jamen verden er af lava. På den lange bane. Der er lige kommet en bog der udelukkende handler om hvordan udtryk og ordsprog forvanskes - "Hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med". Har kun læst første kapitel, men den har rasende mange eksempler. Misforståelser af denne uskyldige karakter er en kilde til et godt grin.

Forskel på mænd og kvinders sprogbrug
NH: Kvinder har på mange måder en anden tilgang til sproget. Mænd bruger i højere grad end kvinder kraftfulde udtryk, flere eder og større armbevægelser. Ifølge psykoanalytikeren Erich Fromm, er mænd dømt til altid at forsøge at overgå sig selv. Det kommer også til udtryk i deres sprog. Fromm mener, at kvinder er så heldige, at de har overgået sig selv eller ved, at de kan gøre det ved at skabe liv.

PV: Jeg føler lissom at det er som om at mænd i højere grad er mere kortfattede agtigt, mens kvinder lissom har en måde hvorpå de på en eller anden måde får fyldt tomrummet mellem tankerne ud kan man sige, og der har jeg det lidt som om at - og det er bare min mening - at - og, må jeg lige indskyde, at alle skal ha' lov at ha' deres mening - hvor var det kedeligt hvis alle var enige - at det kan være fint at have noget der hedder pauser i talestrømmen. Synes jeg. Men det er bare mig.

LÆS OGSÅ: 5 fatale (stave)fejl, alt for mange begår  

LÆS OGSÅ: 11 gamle slangudtryk, du vil takke os for at huske dig på

LÆS OGSÅ: Sådan får du jobbet: 15 ting, du skal skrive i din ansøgning