TILMELD DIG KVINDELØBET SENEST D. 30. APRIL FOR KUN 259 KR.

Fødsel
Forskellen på at føde nu og for 20 år siden er enorm. Foto: Nimastock

10 ting, du ikke vidste om at føde – før og nu

Var du gravid og skulle føde for 25 år siden, var proceduren på mange måder anderledes end i dag. Her får du lidt tankevækkende fakta fra de sidste 25 år.

Mange ting har ændret sig selv på et så eviggyldigt felt som graviditet og fødsel. I dag er det for eksempel almindeligt at få foretaget private 3D-skanninger af sit barn inden fødslen, hvert 10. barn er blevet til med hjælp, og andel af fødsler ved kejsersnit er steget, for flere og flere kvinder beder om at få det på forhånd af mange forskellige grunde.

Vi har taget et kig på udviklingen og giver der her 10 ting, der har ændret sig meget de seneste 20-25 år.

1) Skanning:

I 1989 tilbød nogle få hospitaler alle gravide at blive skannet. De fleste blev dog kun tilbudt skanning, hvis særlige omstændigheder vakte bekymring. Først fra 2004 blev alle gravide rutinemæssigt tilbudt nakkefoldsskanning i uge 11 og misdannelsesskanning i uge 18-20.

2) Tvillinger:

Fordi flere og flere kvinder blev kunstigt befrugtet, steg antallet af tvillinge- og trillingefødsler op gennem 90’erne. I 1989 var 1,2 procent af alle fødsler ‘flerfoldsfødsler’, mens tallet i 2010 var 8 procent.

3) Epiduralblokade:

Ikke i 1989! Epiduralblokaden fandtes som et middel til smertelindring, men fødende kunne ikke blot ‘bestille’ den som i dag. Dengang var massage, morfin og lattergas blandt de mest brugte midler. Epiduralblokaden blev først for alvor kendt, da prinsesse Alexandra fik den i 1999. Mellem 2000 og 2014 steg antallet af kvinder, der fik epidural, fra knap hver 20. til over hver fjerde.

4) Klip:

For 20 år siden var det almindeligt at klippe en fødende kvinde i mellemkødet – næsten pr. automatik, for eksempel hvis baby skulle tages med kop. Siden har det vist sig, at såret heler bedre, er nemmere at sy og giver færre gener, hvis kvinden brister spontant – og måske kan de helt undgå at sprække.

5) Kejsersnit:

I 1989 var det ikke kutyme, at raske kvinder ikke ville føde normalt, men foretrak kejsersnit. Dengang endte 12,7 procent af alle fødsler i kejsersnit. I 2012 var det 21,2 procent – blandt andet fordi kvinder nu får kejsersnit efter eget ønske.

6) Sædefødsler:

Antallet af babyer, der fødes med numsen først, er faldet drastisk de seneste 20 år. I dag får stort set alle tilbudt kejsersnit, hvis baby ligger i underkropsstilling, efter at en stor undersøgelse har påvist større risiko for komplikationer ved sædefødsler. Det betyder også, at mange jordemødre ikke får erfaring med sædefødsler og derfor må tilkalde de ‘gamle’, hvis de står med en akut sædefødsel. I ‘89 blev knap 77 procent af babyer i underkropsstilling forløst ved kejsersnit. I 2003 var det 89 procent.

7) Klip navlestrengen:  

For 20 år siden var der ingen romantik omkring, at far klippede navlestrengen over. Det klarede sundhedspersonalet.

8) Sms på fødestuen:

Mobiltelefoner var ikke en fast bestanddel af alle menneskers liv i 1989, så de nybagte forældre fik rullet en mønttelefon ind på fødestuen, så de kunne overbringe nyheden. I dag må jordemødrene af og til bede farmand om at slukke for dyret og rette fokus mod kone og barn, så han ikke sidder og sender sms’er, når fødslen er overstået, og har mere travlt med at tage billeder end bare at nyde den første magiske tid.

9) Amning:

I 1989 var det godt, hvis baby ville sutte lige efter fødslen. Men ikke afgørende. På barselsafdelingen fik den lille både sukkervand, narresut og modermælkserstatning, hvis han eller hun var meget urolig. I starten af 90’erne fik man ny viden om babys sutteteknik, og der kom fokus på, hvor vigtigt det er at få amningen i gang lige efter fødslen, og at sut først skal på banen, når amningen er godt i gang.

10) På hospitalet:

For 20 år siden var det normalt at blive op til fem dage på hospitalet efter en fødsel uden komplikationer. Man passede selv barnet om dagen, men det var helt okay at sætte den lille plastikkasse ud på gangen til sygeplejerskerne om natten, så man kunne få noget søvn. Senere blev tiden på barselsgangen skåret ned til mellem et og tre døgn, og i nogle amter indførte man tvungne ambulante fødsler. I løbet af 90’erne blev det også velset, at mor selv passede baby – også om natten – fordi det er bedst for tilknytningen mellem mor og baby.

Kilder: Jordemoder Grete Basse, Danmarks Statistik, Sundhedsstyrelsen.

LÆS OGSÅ: Min fødsel: Lilli endte med at blive taget med tang

LÆS OGSÅ: Hvilken fødetype er du?

LÆS OGSÅ: Jordemødre: Vi har så travlt, at ting går galt

Bliv abonnent på Vores Børn og GRAVID, og læs meget mere om fødsel og graviditet. Se de gode tilbud her!

Se, hvad vi ellers skriver om: Barsel, Fødsel og Gravid