5 tips til at støtte dit skolebarns voksende selvstændighed

Den ene dag starter de i vuggestue, og den næste er det tid til skolestart. Sådan kan det i hvert fald føles, når ens store 5-6-årige pludselig står klar med skoletasken på og skal tage hul på et nyt kapitel med nye omgivelser, nye kammerater og masser af nye ting at forholde sig til. 

Bag det seje ydre og den voksende lyst til at klare flere ting på egen hånd, gemmer der sig dog stadig et lille barn, som har brug for os og vores støtte – nogle gange også i højere grad, end vi lige tror. Selvstændighed kræver nemlig tryghed, siger familieterapeut Mette Marie Thornam. 

1 Støt og giv plads

Børn er i konstant udvikling helt af sig selv, så egentlig er selvstændighed ikke noget, vi som sådan skal lære dem, forklarer familieterapeuten. Som forældre er det i stedet vores fornemste opgave at stå klar med støtte og sørge for, at barnet har de bedste vilkår for at rykke sig i sit eget tempo:

”Børn har et iboende ønske om at være selvstændige, og det skaber en dejlig selvfølelse at kunne noget selv. Hos små børn er det meget kropsligt, og fra 5-6-års alderen vil det også være mere kognitivt - at kunne løse opgaver som at være med i madlavningen eller smøre madpakke. Her handler det som forældre om at støtte selvstændighedsprocessen ved at tåle, at resultatet måske ser lidt anderledes ud, end hvis vi havde klaret det,” siger Mette Marie Thornam.

2 Hold fokus på processen

Ifølge familieterapeuten gælder det som forældre generelt om at fokusere på processen frem for resultatet. Det vigtigste er, at barnets selvfølelse styrkes gennem de nye erfaringer – ikke om tingene lige ligger pænt og overskueligt, når gymnastiktasken skal pakkes for første gang, eller om agurkerne til salaten lige er skåret i den størrelse, vi godt kunne tænke os. 

”Vi lærer gennem gentagelser, og vores børn kan gå glip af meget, hvis vi gør alting for dem, fordi det er hurtigere og nemmere. Vi skal ikke være så optagede af præstationsdelen i det, men i stedet glædes over sammen, at de har lyst til at prøve nye ting. Det kan fx være ved at sige: ’Ej, hvor må det være dejligt for dig, at du kan smøre din egen mad selv,” fortæller Mette Marie Thornam og tilføjer:

”Og så er det vigtigt at give trøst, når der er brug for det – igen uden at vurdere resultatet. At være den sikre havn, der skal til for, at barnet tør træde ud igen. Vi kan også anerkende forsøget. Det er så fint at sige noget om, at det gør en stolt, at barnet forsøgte, og at vi bare prøver igen. Det, der styrker selvtilliden, er jo også at mærke, at ens forældre tror på, at man kan klare det. Når vi har tillid til, at vores børn godt kan, så har de det at læne sig ind i, når de skal prøve noget nyt.”

3 Vær klar med tryghed

Vil dit barn have hjælp til at lyne jakken, selvom han eller hun fint plejer at kunne gøre det selv? Eller er det pludselig svært at gå på toilettet alene? Det kan ofte mærkes på hjemmefronten, at skolestart kræver en hel del af vores børn. Fordi alt i skolen er nyt, kan børn i særligt de små klasser have brug for ekstra tryghed, når de kommer hjem – og det skal vi endelig give dem:

”Der kan være et relativt stor skift i 5-6-års alderen. Den første tid i skolen skal mange børn være lidt mere selvstændige, end de er klar til, og derfor kan vi opleve, at de får mere brug for os derhjemme. Den ekstra hjælp og tryghed kan vi trygt give vores børn – og det er helt okay, at vi skal hjælpe dem lidt mere i de her år. Fx kan vores barn få brug for, at vi er der, når de skal sove selvom de måske var stoppet med at have brug for det. Her er det vigtigt, at vi ikke begynder at sige: ’Ej, det plejer du da godt kunne selv’, men i stedet støtter ved at hjælpe der, hvor barnet giver udtryk for at have brug for det. For den ekstra støtte kan faktisk være afgørende for, at barnet selv kan bevæge sig mere modigt ud i verden,” siger Mette Marie Thornam.

4 Lyt til barnets behov

I 5-6-års alderen er der masser af nye, spændende ting at øve sig i og lære! Men det kan også være rart at vide, for både børn og forældre, at der ikke er nogen rigtig eller forkert rækkefølge at gøre dem i, understreger familieterapeuten. Nogle 6-årige kan være klar til ting, som andre først har mod på, når de er otte år, og derfor afhænger processen fuldstændigt af det enkelte barn:

”Det er i orden at opfordre til noget, men det skal gerne være ting, som vi har en fornemmelse af, at barnet kan være parat til. I det hele taget er det godt at lytte til det, vores børn giver udtryk for, at de gerne vil. Hvis et barn siger, at han eller hun gerne vil prøve at gå hjem fra skole selv, betyder det jo faktisk, at barnet har troen på, at evnerne slår til her,” siger Mette Marie Thornam.

”Og så må vi jo så gøre op med os selv, om vi er parate til, at barnet tager det skridt. Hvis vi ikke er, må vi vende det hen på os selv. I stedet for at sige: ’Det tror jeg ikke, du er parat til’, kan vi sige: ’Jeg kan mærke, at jeg ikke er parat til, at du gør det selv endnu’.”

5 Vær opmærksom på tonen

Måske kan det, i hvert fald lige ved første tanke, vække mere bekymring end glæde, når ens barn gerne vil cykle i skole selv for første gang. Følelserne er helt naturlige, men vær opmærksom på ikke at give dem for meget plads i samtalen med dit barn, lyder sidste råd fra familieterapeuten:

”Børn vokser i tillid, og de kan ikke bruge vores bekymringer til særligt meget, så det er her, vi virkelig må bruge vores partner eller en veninde. Det er ikke fordi, vi ikke må forberede vores børn. Vi kan sagtens gå ruten med dem eller lave en aftale om, at de ringer, når de kommer frem. Vi skal bare være opmærksomme på, at vores tone ikke bliver for bekymret, når vi taler om det, fordi det kan skabe en usikkerhed inde i barnet, der kan gøre det sværere at komme i mål med det, som barnet jo ellers lige havde fornemmelsen af, at han eller hun var parat til.”