Andre fantasivæsener holder ikke
Let’s face it, de fleste af de fantasivæsener, voksne har digtet for børns skyld, er på den ene eller anden måde nederen. Er julemanden ærlig talt ikke en lidt fordømmende type, der sådan går og holder øje med børn året rundt og som en anden gud afgør, hvem der er artige eller ej? (Og hvem gider, hånden på hjertet, have børn, der HELE TIDEN er artige?).
Og tandfeen er vel strengt taget mest af alt en underlig stalkertype, der lusker rundt om natten på børns værelser. Som ikke ligefrem er blevet mere velkommen, efter at de færreste efterhånden render rundt med kontanter, man kan låne tandfeen, og det der med MobilePay ikke rigtig har fanget an i aldersgruppen, der har det med at tabe mælketænder. Og påskeharen … ja, den lægger så påskeæg. Ud over at det rent biologisk er noget underligt noget at bilde børn ind, så har vi aldrig rigtig helt fået den tænkt til ende, vel?
Nisser er sjove
Næ, nisser derimod, de er både sympatiske og sjove. Jo jo, de kan være drillenisser, men ellers er de små bæster mest sat i verden for at sprede god stemning i hele december, og det kan man da ikke have noget imod.
Nisser er dejligt ukomplicerede at lyve om
Netop som man sammen med sin bedre halvdel og diverse bedsteforældre har opnået en eller anden form for konsensus om, hvorvidt julemanden bor på Grønland eller Nordpolen (eller sågar Finland – der ligger nemlig noget, der hedder Julemandens Landsby), kommer der en eller anden julekalender i fjernsynet, hvor julemanden pludselig bor på Rigsarkivet eller ligner Lars Hjortshøj, og så går der rod i løgnehistorierne igen. Det samme gør der, når man har fortalt alle mulige skrøner om, at julemanden kommer med gaver juleaften, og ynglen så undrer sig over, at der står ’Fra mor og far’ på gaverne. For slet ikke at tale om al den tid, man skal bruge på at forklare, at selv om julemanden SOM UDGANGSPUNKT kommer ned gennem skorstenen, så kan han også godt få adgang til matriklen, selv om man bor i lejlighed og ikke har skorsten. Det bliver hurtigt meget kompliceret. Ingen har til gengæld noget særlig detaljeorienteret forhold til nisser, og det ligger enhver familie frit for at opfinde deres egen historie.
Nem aftensmad
I enhver børnefamilie med 2-3 små mennesker boende kan aftensmaden nemt udvikle sig til et værre cirkus, idet der altid er en, der ikke kan lide løg, og en, der ikke kan lide ost, og en, der hellere ville have haft noget med kartoffelmos, og en, der i princippet godt kan lide både løg og ost, bare det ikke rører ved hinanden på tallerkenen, og så videre. Men alle kan lide nissens livret: risengrød. Også forældrene, idet sådan en baljefuld kan stå og passe sig selv, indtil den er klar, og generer et minimum af opvask.
Det er hyggeligt at stille mad frem til nissen
Og skulle der blive en rest tilbage af førnævnte risengrød, er der to muligheder, der er næsten lige awesome: A: Klatkager, der, som alle gourmeter ved, er en skammeligt overset delikatesse i dessertkøkkenet. Og B: At stille en lille skål grød frem til nissen, han kan spise om natten. Det er da hyggeligt, især i disse tider, hvor velmenende biologer har fortalt os, at man fucker økosystemet totalt op ved at fodre ænder med gammelt brød, og de dage, hvor alle dyr i zoo kunne fodres med makaroni, er forbi, og man i det hele taget ikke rigtig må fodre nogen eller noget. Selv hvis man under en natlig tissetur, hvor man ikke har tændt lyset, kommer til at jokke i nissens grød, er det at foretrække frem for eksempelvis at træde en Lego-klods op i sin bare fod.
Nissetrusler
Hvis man spørger familieterapeuter, psykologer og alle mulige andre med et minimum af pædagogisk indsigt, er de fleste nok enige om, at trusler ikke ligefrem bør være noget, der ligger allerøverst i den forældremæssige værktøjskasse, men altså … de virker jo. Og helt ærligt: ”Hvis du ikke går i bad med det samme, bliver nissen nok sur, og så kan det være, at der bare er en kartoffel i julesokken i morgen.” Det er der vel aldrig nogen, der for alvor er blevet traumatiseret af, vel?
Nisser giver morgenfriske børn
Kan man købe sig til kærlighed? Nej, naturligvis ikke. Kan man købe sig til morgenfriske børn? Absolut! Når først nissesokken bliver monteret på væggen, har man sikret sig næsten en hel måned, hvor de små labaner (altså børnene, ikke nisserne) springer ud af sengen helt af sig selv, uanset hvor koldt og mørkt det er. Det gælder så også lørdag og søndag, hvor mor og far måske godt kunne tænke sig at trække den med at stå op, bare indtil solen i det mindste var på vej op, men man kan ikke vinde hver gang.
Gratis parterapi
Så ligger sutskoene pludselig i fryseren, og far har fået neglelak på tæerne, og mælken er pludselig blevet blå, og om morgenen er stuen viklet ind i gavebånd. Åh, den drillenisse er en værre en, hva’? Og mor og far sidder og fniser sammen hver aften for at finde på nye løjer – hvilket kan være en fin afveksling fra at halvsove til Netflix og vrisse: ”Det er fandeme din tur til at smøre madpakke!” til hinanden.
