Blog: ”Det gavner ikke dine børn, at servicen er for høj”

Hvor højt er serviceniveauet hjemme hos jer? Hvor mange pligter har dine børn? Hvor meget må de selv bestemme over?

Der har mange gange, i mange medier været skrevet rigtig meget om curlingbørn og deres forældre. Jeg kan ikke lide ordet curlingbørn, ikke desto mindre er det heftigt omdiskuteret og jeg ville i hvert fald ikke gide, at have det prædikat siddende på ét af mine børn.

LÆS OGSÅ: Det er ok at være uenige om opdragelse

Ordet er negativt ladet, for det fortæller om forældre, som duknakket føjer deres børn og lader dem vælge sommerferie, aftensmad og så videre. Forældrene bliver husslaver med børnene som grever og grevinder. Men sådan er det ikke, det tror jeg i hvert tilfælde ikke.

Jeg tror, at hos mange er det forældrene der bestemmer og regerer med kærlighed og en overflod af penge, ressourcer og viden, som kun vores nutid kender den. Jeg tror, at i mange familier er der ikke curlingbørn, men serviceforældre. Serviceforældre som gør alt, hvad de overhoved kan, for at gøre livet og barndommen så dejlig, så nem, så sjov og så fantastisk for deres børn som det overhoved er dem muligt. Og det er beundringsværdigt og heldigt at vi kan det i vores samfund.

MEN og der er et men. Det gavner ikke dine børn, at servicen er for høj, de kommer nemlig til at tro, at det er normalen.

LÆS OGSÅ: Opdragelse: Slip dit barn fri

For mig som lærer er det tydeligt, at elever er vant til meget service fra deres forældre og min oplevelse er, at for nogle børn kan det betyde, at de får sværere ved at fungere rigtig godt i skolen. Lad mig fortælle dig lidt om hvorfor.

Moar, hvor er min bamse…

Nogle børn er vant til, at mor finder alt det, de har brug for hjemme. Situationen er måske genkendelig for mange. Barnet kan ikke finde sin bamse, bil eller skolebog og råber på mor, som kommer ind og løfter tæppet, dynen, bunken med lego og finder den manglende bamse eller den anden ting, som var væk. Det som barnet oplever er, at det de ikke kunne finde, det kunne kun mor finde. Den oplevelse forsvinder ikke i skolen, hvor der så er behov for, at jeg som deres lærer hjælper med at finde bogen, blyanten, opgaven og så videre. Det er der selvsagt ikke altid tid til i skolen og nogle elever bliver dybt frustrerede og kede af, over ikke at få den hjælp de synes de har brug for. 

Når børn er vant til hjemmefra at have voksne, som gør deres bedste for at de skal have det godt, nemt og sjovt, så tror de, at det er sådan livet er, og i skolen er livet ikke sådan. I skolen er det anderledes og for nogle elever er den overgang svær at forstå og det er ofte her, tror jeg, problemerne bunder. Den måde børn lever på hjemme forventer de i nogen grad også at leve på i skolen. Jeg oplever klart, at det er netop det, som er roden til, at mange elever ikke klarer det at gå i skole lige så fantastisk, som de burde. 

Og lige en sidste ting, det er ikke synd for dit barn, at arbejde for tingene. For eksempel for at finde den manglende bamse, for at tømme opvaskemaskinen, for at rydde op eller lægge vasketøj sammen. Det gør ikke deres barndom dårligere, at der er en masse sure øjeblikke, hvor man skal glemme, hvad man selv synes og bare arbejde videre. Sådan er livet og det er jo livet vi skal vise dem, er det ikke? Det giver børnene styrke at komme igennem svære opgaver, kæmpe med dem selv og deres egen frustration. Det gør dem robuste og klar til skolen. Høj service gør dem forvirrede og sure på den verden som ikke yder den velkendte behagelige grad af service. 

Så kære forældre sænk graden af service – ikke graden af kærlighed. 

Kilde: Maria Baldus, godiskolen.dk 

LÆS OGSÅ: Opdragelse: Stå fast, kære mor!

LÆS OGSÅ: Farvel til kristendom, goddag til livsglæde

LÆS OGSÅ: Når far siger ja, og mor mener nej