Min svigermor anklager mig for at være en dårlig mor

Spørgsmål om svigermor 

Jeg er så heldig at være gift med den mest fantastiske mand, jeg er stadig helt vild med ham, og vi har nu været sammen i 10 år. Sammen har vi to skønne drenge på fire og syv år. Mit problem er, at min svigermor ikke kan og aldrig har kunnet lide mig. Det er nu begyndt at smitte af på den yngste af mine drenge, fordi han ligner mig meget af sind. Min svigermor gør stor forskel på børnene. Den ældste kommer med i Legoland, legeland og på overnatning, mens hun er afvisende og skrap over for den lille og aldrig lægger skjul på, at hun og farfar ikke gider ham. Han er ellers en dygtig lille fyr, og har som sin storebror en helt fantastisk måde at være på. 

LÆS OGSÅ: Jeg magter ikke at være barnepige for mine sted-børnebørn

Min svigermor sviner mig også til over for min mand. Hun kritiserer min måde at opdrage på og siger ligeud, at jeg er en dårlig mor. Vi har af flere omgange haft familiemøder om hendes opførsel over for mig, men det har ikke ændret noget. Min mand er heldigvis en stor støtte. Han har sagt til min svigermor, at hendes angreb sårer mig, men hun forstår det ikke, og hun gør intet for at rette op på det. Jeg har aldrig gjort min svigermor noget, har aldrig været efter hende. Jeg tror hendes lede ved mig bunder i, at hun ikke forstår, hvad min mand ser i mig, men hun burde vel være lykkelig for, at han er lykkelig?

Hvad skal jeg stille op? Jeg har mest lyst til at droppe hende og min svigerfar, og jeg ønsker virkelig ikke, at hun skal styre mit humør på den måde. Jeg har flere gange talt med hende, deltaget i de værste møder i mit liv, hvor jeg som person er blevet flået i stykker af hende. Hvad, tænker du, er det mest konstruktive at gøre?

Vibeke Dorph råder til at tage føringen og opstille klare regler 

Nu skriver du, at din svigermor på trods af alle jeres møder stadigvæk ikke forstår, at hun skal ændre adfærd. Jeg tror nu nok, at hun udmærket har forstået budskabet, men det er ikke ensbetydende med, at hun har tænkt sig at ændre sin adfærd. For hvorfor skulle hun dog det? Hun får jo stadigvæk lov til at opføre sig utilstedeligt og styrende. Hun kan stadigvæk drage til Legoland med yndlingsbarnebarnet og kritisere din opdragelse og din rolle som mor, uden at det på nogen måde får konsekvenser.

LÆS OGSÅ: Brevkasse: Mine børn vil ikke acceptere min kæreste

Det skal du og din mand skynde jer at få lavet om på. For min skyld er du i din gode ret til helt at afbryde forbindelsen til hende. Det kunne måske i en periode være godt for dig og din familie, men har du ikke mod på det, så gør noget andet: Start med at droppe al den snak med din svigermor, for snak preller af på et menneske som hende. Vi befinder os mentalt nede i de mere primitive regioner, forsøger I jer med sund fornuft og moral, så løber hun derfor bare om hjørner med jer igen. Sæt i stedet nogle helt klare regler for hende, og gør din svigermor klart, at hvis de regler ikke bliver overholdt, så er hun ikke velkommen i familien.

Et par af reglerne vil helt klart være, at hun ikke skal tale grimt hverken til eller om dig. Hun skal heller ikke gøre forskel på sine børnebørn, men behandle dem lige. Lav flere regler måske også om, hvor tit og hvor meget, I orker at se hende og forelæg dem så for din svigermor. Sørg så for, at overskrider hun jeres aftaler – og det vil hun gøre i starten – så får det konsekvenser. Kort sagt, I skal tage føringen og behandle din svigermor lidt mere som en hund, som I belønner og straffer, og lidt mindre som det fornuftsmenneske, hun tydeligvis ikke er. Jeg er nemlig ret sikker på, at det er den eneste måde, I får hende til at ændre sin adfærd på.