"Det var vildt at opleve en jordemor, der havde tillid til min krop"

Klokken tre om natten dagen før termin går vandet. Nervøsiteten melder sig med vandet, for hvad skal der ske nu? Jeg har ikke prøvet selv at gå i fødsel før, så jeg ringer straks til min jordemor, Anne, men jeg har ikke veer endnu. Hun beder mig gå i seng igen, men jeg kan da ikke sove! Veerne begynder så småt, og de bider lidt, men jeg kan godt holde det ud endnu.

LÆS OGSÅ: Den samme fødsel oplevet som far og jordemor

Klokken 7.45 er der fire minutter mellem veerne. Nu gør det ondt, og jeg har brug for tryghed og hjælp, så vi kører ned til klinikken. Jeg slapper med det samme mere af, da jeg ser Anne. Hun masserer min lænd og opfordrer mig til at stole på min krop. Jeg når at tænke, at det er mærkeligt, at hun ikke undersøger, hvor langt jeg er i fødslen, men ellers gør det så ondt, at jeg kun kan koncentrere mig om at trække vejret gennem veerne. Kasper pumper fødekarret op, og jeg kommer i det klokken ni. Åh, det lindrer!

LÆS OGSÅ: Hjemmefødsel: “Jeg ville have en unik oplevelse”

Anne siger pludselig, at jeg gerne må presse, hvis jeg føler for det. Allerede? Jeg føler, det går rigtig stærkt. Men så kommer presseveerne, og jeg kan ikke lade være med at presse med. Jeg ‘falder væk’ mellem veerne og bliver faktisk lidt bange for, om det er normalt. Anne siger, at det er min krop, der samler kræfter, og jeg stoler på hende, selv om det er ubehageligt. Klokken ti begynder jeg for alvor at presse. Det gør vanvittig ondt, og jeg føler ikke, at der sker noget, selv om jeg presser løs.

Pres – NU!

Sejt at føde kæmpe krabat

Fødslen har gjort sindssygt ondt, og det var ubehageligt at have det dårligt bagefter, men det har også været vildt at opleve en jordemor, der havde tillid til min krop i stedet for at gribe ind med medicin og instrumenter som under min første fødsel. Det gjorde mig tryg, selv om jeg var i smerte. Det var det eneste, jeg ønskede af denne fødsel: at føle mig tryg. Hvis nogen havde fortalt mig, at jeg var ved at føde en kæmpe krabat, ville jeg nok ikke have følt mig så tryg, så jeg er glad for, at jeg ikke anede noget om det.

Men nu synes jeg, det er ret sejt, at jeg har klaret at føde et barn på knap fem kilo. Jeg kunne ikke have gjort det uden Kasper‚ han var min klippe – bortset fra da han næsten besvimede. Vi havde jo været i gang hele natten uden vådt eller tørt. Han synes vist også, det er ret hårdt at føde.

LÆS OGSÅ: Hun var tæt på at dø under fødslen

LÆS OGSÅ: Bestilte et kejsersnit: “Angsten for at føde overskyggede glæden”

LÆS OGSÅ: Sådan styrer du din fødselsangst