Drømme er barnets filter

– Drømme er måden, vi bearbejder dagens oplevelser. Nogle drømme er rare og sjove, og man kan høre sit barn grine i søvne, men de fleste handler om farlige eller utrygge situationer, fortæller børnepsykolog Margrethe Brun Hansen.

LÆS OGSÅ: Find årsagen til dit barns mareridt

Vi kender alle til det at vågne og være følelsesmæssigt påvirkede af en drøm, og sådan har børn det også. Oplevelsen fra drømmen kan sidde i dem, når de vågner og et stykke tid efter.

Overgange giver drømme

Børn drømmer meget i de faser, hvor der sker mest i deres liv. Overgange som institutionsstart og flytninger.– Det kan jo virke voldsomt på et vuggestuebarn, når en af de store kommer hen i mod ham, og så drømmer han om det om natten, siger Margrethe Brun Hansen. Det lyder måske slemt, når barnet i drømme råber: „Nej, jeg vil ikke” eller „Gå væk!,” men det er helt naturligt, og udtryk for det, Margrethe Brun kalder angstdrømme.– De fleste drømme er i virkeligheden bearbejdninger af angst. At den lille er bange for, at mor og far forlader ham, at han møder noget uventet og utrygt og lignende, fortæller hun. Som forældre skal I tage det helt roligt, når den lille drømmer og er urolig. Margrethe Brun Hansen råder jer til at gå hen til barnet med det samme, tale stille til ham og lade jeres ro forplante sig til ham. Man kan for eksempel sige: “Så så, mor og far er her, vi passer på dig” eller „Du ligger lige og sover, bare rolig, der sker ikke noget, bare sov videre.” Jeres rolige stemme og berøringer vil for det meste være nok til at få barnet til at slappe af.

Vild i blikket

Enkelte gange drømmer børn så voldsomt, at de sætter sig op og bliver helt vilde i blikket. Så er det mareridt, og forældrene skal hjælpe barnet med at få roen igen.– Det værste, man kan gøre, er at panikke som forældre, det skal man ikke, siger Margrethe Brun Hansen, som påpeger, at man heller ikke skal begynde at give den lille noget at drikke eller spise. Det er ikke det, han har brug for. Det bedste er at gentage de beroligende ord: „Så så, mor er her, bare læg dig ned og sov, der sker ikke noget, jeg passer på dig.” Hvis det ikke er nok, kan man tage barnet op og sidde og vugge lidt.– Der er nogen, der mener, man risikerer at komme med ind i barnets dårlige drømme, hvis man taler til dem, mens de har mareridt, men det tror jeg ikke på, siger Margrethe og uddyber:– Vi er ikke med i dem, men vi skal hjælpe dem ud af dem igen.Hvis barnet er helt ophidset og sveder eller ligefrem ryster af den dårlige drøm, anbefaler psykologen, at man tager det med over i mor og fars seng, indtil roen er faldet over barnet.

Mareridt kan være et symptom

– Hvis et barn har meget mareridt, eller de dårlige drømme bliver ved over en længere periode, skal man kigge på, hvordan hverdagen ser ud, råder Margrethe Brun Hansen.– Det kan være et symptom på, at der simpelthen sker for meget, som barnet ikke kan nå at forstå eller bearbejde, og så kommer det på overarbejde om natten, siger hun.Noget af det, der giver mange drømme, er, når barnet oplever store udfordringer som nye venskaber i institutionen, hvis forældrene skændes eller simpelthen ikke har så meget tid til nærvær og ordentlig kontakt. Det kan også bare være mange nye ansigter, som den lille møder.– Er det fjerde nat i træk, dit barn har angstdrømme, skal du kigge på, hvad det skal kapere i løbet af dagen. Er der uro i institutionen eller for eksempel skilsmisse i familien? spørger hun.LÆS OGSÅ: Bamse – dit barns bedste ven

Ro inden sovetid

Børnepsykologen opfordrer forældre til at gøre tiden inden sengetid så rolig som mulig.– Hvis man ser fjernsyn om aftenen, er det godt at se det sammen med børnene, og det skal ikke være de vildeste film, siger Margrethe Brun Hansen.Det er måske et banalt råd, men mange børn ser tv eller leger med computerspil alene, og hvis man ikke ved, hvad de ser, ved man heller ikke, hvilke indtryk de får at sove på.– De skal ikke have for mange komplicerede tanker i hovedet, inden de skal sove, siger hun.

Kig tigeren i øjnene

Når barnet kan tale, kommer der af og til historier om vilde drømme. Og i treårsalderen begynder de at rode fantasi og virkelighed sammen. Margrethe Brun Hansen siger, man skal lytte og anerkende deres historier.

– Hvis barnet er bange for tigeren, skal man lytte og prøve at hjælpe med at løse problemet. Selvfølgelig skal man også sige, at der ikke er nogen tiger efter ham, men det er også en god idé at finde på en udvej.

– Jeg hørte engang om et barn, der sagde: „Jeg vil have tremmerne af min seng, så jeg kan løbe, hvis tigeren kommer,” og det syntes jeg, var en fin løsning, siger Margrethe Brun Hansen, der også kan finde på at sige til børnene: „Kig tigeren i øjnene, for så bliver den bange!”

Stadier med drømme

0-1 år
Her er barnet meget optaget af tillid og mistillid. Hvis den lille mister kontakt til forældrene, eller oplever forandringer, hvor trygheden er truet, vil der komme mareridt. Flytter man i denne periode, bliver barnet mere uroligt. Overgang fra bryst til flaske og anden mad kan også give lidt uro om natten. Det er typisk i denne periode, mange starter i dagpleje eller vuggestue, så der vil barnet drømme ekstra meget.

1-2 år
Denne alder er autonomialderen. Barnet undersøger alting og begynder at gå. Det åbner en spændende, men også voldsom verden. Ting kan vælte, og man kan møde en stor hund.  Barnet bliver også mere usikkert på de voksne, der begynder at skælde ud, når man gør farlige ting. Disse nye udfordringer giver også drømme.

3-4 år
Her har børn svært ved at skelne mellem virkelighed og fantasi. Det kan betyde, at de pludselig ikke tør sove alene eller gerne vil have lidt lys i værelset.  Børnepsykologen råder til, at man anerkender deres tanker og følelser. Man kan f.eks. sige: „Jeg kan mærke, du ikke synes, det er så rart, men jeg passer på dig, og der sker ikke noget.” De kan også blive bange for spøgelser eller tigeren under sengen. Det kan forplante sig til deres drømme.

LÆS OGSÅ: 10 myter om dit barns søvn

LÆS OGSÅ: Det drømmer dit barn om

LÆS OGSÅ: Forstå dit barns drømme