Få råd til ferie
Foto: Istockphoto Få råd til ferie ved at tage et kig på din økonomi og begynde at spare op.

Få råd til ferie

Drømmeferien: Sådan sparer I op!

Det kan godt lade sig gøre at tage på drømmeferie, selvom i ikke umiddelbart har råd. Tag et kig på økonomien og lær at spare op - gerne sammen med dine børn.

Faktaboks

10 tip til bedre økonomi

1. Fjern dyre enkeltposter

Kan du spare dyre enkeltposter helt væk til glæde for sommerferiebudgettet? F.eks. droppe skiferien, den dyre sommerfest eller venindeturen til Rom?

2. Skær 5 procent fra dit rådighedsbeløb

Kan du skære fem procent væk på alle dine poster fra dit rådighedsbeløb?

Kig på posterne for husholdning, tøj, ferier, gaver og diverse.

3. Skær ned på middage

Halvér dem og tænk over, hvad du byder på. Det kan sagtens være lækkert, selv om det ikke har kostet en bondegård.

4. Hvordan er renten på din kassekredit?

Den bør aldrig ligge højere end 10,5 procent. Tjek mybanker.dk, hvor du kan se, hvilke renter de andre banker tilbyder. Og husk, din bank er ikke din skrappe far eller gode ven, som du ikke må skuffe. Du er kunden – og du har ret til en fair behandling.

5. Gå alle dine faste udgifter igennem

Er der nogle forsikringer, du ikke længere har brug for? Aviser og blade, du ikke har råd til?

Fitnesskort, du ikke længere bruger. Sportsklubber, som børnene kun har besøgt få gange.

6. Skær ned på antallet af indkøb

Køb ind fast hver lørdag, og så spæd op med mælk og så videre i løbet af ugen. Du sparer rigtig meget ved det. En times planlægning kommer tifold igen. Saml dine boner sammen, og læg dem i en kasse, det har en psykologisk effekt.

7. Gør det til en sport

Det er et godt psykologisk trick at gøre en sport ud af nødvendigheden. Og man er ikke nærig, fordi man holder op med at være ødsel.

8.  Arbejd mod at sænke din kassekredit

Selvfølgelig er kassekreditter ikke smarte med de dyre renter, men Rom blev ikke bygget på en dag, så beslut dig for et realistisk beløb, du ønsker at nedskrive det med hvert år. Og husk, hvis man begynder at have nogle konti med overskud, så smitter det faktisk også af på de andre.

9. Tænk i netto og brutto

Hvis du sparer 2.000 om måneden, så er det netto kroner – tænk på, hvor lang tid det tager for dig at tjene dem. Nogle arbejder over og tjener 10.000 kr. ekstra en måned og glemmer så, at efter skat er det faktisk kun 3.000 kr.

10. Meld ud

Hvis det hjælper dig, så meld ud til venner og bekendte, at det er slut med ødselhed. Så er du trendsætter, for ødselhed er yt.

Sommerferien er rundt om hjørnet, men pengene fosser desværre ikke ind. Hvis I alligevel planlægger en drømmeferie, er det nu, den skal planlægges økonomisk.

Hvordan var det nu, mormors dyder var, da hun var ung?

Det er faktisk et godt spørgsmål at stille sig selv og sine børn som udgangspunkt, mener økonomisk rådgiver Lisbeth Nebelong. 

– Lær dine børn, at der ingen grund er til at være ødsel – det er en gave at få lov at lære at give slip på den ucharmerende vane med brug og smid væk! Vi har jo faktisk været så ødsle, at vi selv har haft lidt kvalme over det, siger Lisbeth Nebelong, som foreslår en helt konkret tilgang til det med at spare op til sommerferien.

LÆS OGSÅ: Tre storbyferier, der ikke gør (lige så) ondt på pengepungen

Det involverer, at man laver en decideret ferie-kasse. Hvorvidt det er en sjov sparebøsse eller en kreativ kreation lavet af børnene er for så vidt ligegyldigt, bare de voksne og børnene i huset er enige om, at den skal fyldes op, inden det bliver sommer og gerne på utraditionel vis.

Flyt fra en konto til en anden

Og hvordan gør man så det? Og hvor skal pengene tages fra?Direktør Kim Valentin, Finanshuset i Fredensborg A/S, lever af at rådgive og forbedre økonomien hos danske familier. Han siger det meget klart. Man kan altid flytte nogle af pengene fra husholdningsposten ned på ferieposten.Hver familie har et rådighedsbeløb, når alle de faste udgifter er betalt. Et almindeligt par med to børn fordeler deres rådighedsbeløb med 40-50 procent på husholdning, 10-20 procent på tøj, 20-30 procent på rejser og ferie, 5-10 procent til gaver og endelig 10-15 procent til diverse.– Da ens faste udgifter per definition er faste, og det er svært for de fleste at flytte på indtægterne, så er det rådighedsbeløbet, man har at gøre med. Det vil sige, at man reelt kun kan flytte rundt på posterne her, og da husholdningsposten er den største, er det også den, man nemmest kan skære i, siger Kim Valentin.LÆS OGSÅ: Spar penge på dit barns udstyrKim Valentins påstand er, at alle familier kan skære 10-15 procent af husholdningsudgifterne bare ved at tænke sig om en ekstra gang.– Og de penge kan så flyttes direkte ned til rejseposten, siger han.Han understreger, ligesom Lisbeth Nebelong, at der ingen anden vej er end at spare op. Også selv om man har en lang horisont og planlægger en rejse tre år ud i fremtiden.

Skab overblik

En god måde at få styr på sit husholdningsbudget og gøre det konkret er ved først at kigge på, hvor meget I reelt bruger på vores husholdning, og dernæst på hvor meget I reelt har råd til eller har lyst til at bruge. Her er de to eksperters erfaringer, at man roligt kan regne med, at man faktisk bruger det dobbelte af, hvad man selv går og regner med.– Dankort og PBS er nemt og praktisk, men det fjerner folks bevidsthed fra, hvor deres penge reelt forsvinder hen. Derfor er det vigtigt engang imellem at kigge sin betalingsservice og sine kontooversigter efter. Jeg har været ude for, at folk i flere år gik og betalte til en fitnessklub, de ikke havde været i, eller til kabel-tv i en lejlighed, de var fraflyttet to år forinden. Den slags betalinger er for åndssvage, siger Lisbeth Nebelong.En god tommelfingerregel er, at man til almindelig husholdning har brug for 3.000 kroner per par (2.000 kroner hvis man blot er én voksen), og 1.000 kroner per barn. Det vil sige, at en familie med tre børn har brug for 6.000 kroner hver måned til mad, toiletpapir, vaskepulver med mere.LÆS OGSÅ: 6 råd til den bedste campingferie– Den familie kan så hæve 6.000 kroner hver den første, lægge 1.500 kroner i fire kuverter, og hver uge ved de så, at de KUN har de penge at bruge. Og alt, hvad der bliver tilovers, ryger direkte over i feriekassen. Det, kan man sagtens få børnene til at synes, er rigtig sjovt, siger Lisbeth Nebelong, som har oplevet, at så snart der går sport i det, er folk utrolig gode til at tænke sig om og spare på husholdningen.De opdager, at de ikke behøver spise kød hver eneste dag og genindfører måske en fast grød- eller suppedag. Det er rigtig nemt at spare penge, hvis man tænker sig om. Og når pengene er fysisk foran én, så kan man også sagtens indse, at man ikke kan invitere ti mand på fin middag hver eneste uge for eksempel. Og nu vi er ved madindkøb, så drop al form for fast food.– Det er både usundt og dyrt. Det har mange mennesker brugt alt for mange penge på i de sidste par år, siger Lisbeth Nebelong.

Sluk espressomaskinen

Men det er ikke nok at spare op til ferien på den her måde. Derfor foreslår Lisbeth Nebelong, at man opretter en decideret feriekonto og hæver et fast beløb hver gang, man får løn og putter dem derover.– Det er selvfølgelig lidt et selvbedrag, hvis man har kassekredit og derfor burde få mere ud af at lade pengene stå på egen konto, så man ikke trækker så dyre renter. Men faktum er, at rigtig mange mennesker kommer til at bruge pengene, hvis de ikke fjernes helt fysisk fra resten af økonomien. Omvendt opdager de ikke, hvis der hæves et par tusinde hver måned. Så det er et brugbart selvbedrag, og det, at man har en konto i plus, smitter faktisk af på resten af ens privatøkonomi, siger Lisbeth Nebelong.Forstået på den måde, at når man først får smag for at have plus på kontoen, så får man også lyst til at have det på de andre kontoer. Så Lisbeths helt konkrete idéer er altså: Opret en feriekonto, sørg for overførsel automatisk og læg alt husholdningsoverskud over i feriekassen! Derudover mener hun, at man kan få mange feriepenge ved at spare på for eksempel lys og varme.– Det er helt vildt, hvad det suger. Jeg troede for eksempel, at jeg var enormt økonomisk bevidst, men opdagede ved at kigge på min regning fra DONG, at vores forbrug svarede til en helt gennemsnitlig familie. Så slukkede vi for vores espressomaskine, som ellers altid var tændt, og blev endnu mere opmærksomme på at slukke lys, vi ikke brugte – og vupti, ved næste regning var vi nede på det laveste forbrug, fortæller Lisbeth Nebelong.

Markedsøkonomi for børn

Det er en god pædagogisk øvelse at vise børnene, hvor meget I bruger på el, og bag på regningen står der, om I ligger i den gode eller dårlige ende i forhold til andre familier i lignende boliger – og hvis I ligger i den høje ende, så er det på med konkurrencebrillerne igen.– Hvis man så samtidig forklarer sine børn, hvordan vi ved at spare på energien passer på naturen og gør noget godt for verden, så er de top motiverede. Man bliver overrasket over, hvor meget børn er klar til at tage ansvar for – i hvert fald indtil de bliver egoistiske teenagere, siger Lisbeth Nebelong.Men skal man ikke passe på med at snakke for meget om penge med sine børn? Kan man ikke risikere, at ens børn får minder om deres fattige barndom eller bliver bekymrede, selv om det faktisk ikke er dem, der bør bekymre sig om familiens økonomi? Nej, lyder svaret fra de to eksperter.– Børn kan faktisk godt lide at lære lidt om markedsøkonomi, hvad tingene koster og hvorfor. Hvis man knytter det til børnene selv og deres eget liv, er de helt med. Konkretisér over for dem, at om de slukker lys og pc, kan være forskellen på, om I kommer af sted på skiferie næste år eller ej. Det kan børn forstå. Og de mest økonomisk uansvarlige voksne er netop dem, der er vokset op i en familie, hvor mor og far aldrig har drøftet økonomiske spørgsmål. De er vokset op med idéen om, at penge nærmest voksede på træerne, og det er en enorm bjørnetjeneste at gøre sine børn, siger Lisbeth Nebelong.

Ødselhed er yt

Både Kim Valentin og Lisbeth Nebelong mener sagtens, man kan melde ud over for venner og familie, at man ikke længere vil købe ind for penge, man ikke har.

– Sig det, som det er. Vi har ikke råd til at købe lige så dyre gaver, som vi plejer, fordi vi er ved at hakke af på vores kassekreditter. Det kan folk sagtens forstå og respektere, og der er faktisk en tendens i tiden. Jeg mærker en generel interesse for at være mere økonomisk ansvarlig, end jeg har gjort i mange år, siger Lisbeth Nebelong, som understreger, at det at være økonomisk bevidst ikke behøver at være sådan noget fornæret noget, eller noget med stor skyld og skam.

Hun råder til at kigge på sine indkøbsmønstre, som om det er et antropologisk studie:.

– Kig på, hvorfor du handler, som du gør, og så gør noget ved de uhensigtsmæssige mønstre, siger hun.

LÆS OGSÅ: Sådan lærer du dit barn om økonomi

LÆS OGSÅ: Økonomi: 7 råd når du skal skilles

LÆS OGSÅ: Ferie: Hvilken type er jeres familie?

Oprindeligt publiceret juli 2009

Se, hvad vi ellers skriver om: Rejseguide, Økonomi og Familieliv