sponsoreret indhold
Familie tester nyt smartwatch til børn: ”Det er trygt, at Ella altid kan få fat på os”
SPONSORERET indhold

Familie tester nyt smartwatch til børn: ”Det er trygt, at Ella altid kan få fat på os”

X5 Play skal gøre det nemt at holde kontakten med sit barn og sjovt at skrue op for fysisk aktivitet. Men hvordan passer sådan et smartwatch egentlig ind i hverdagen hos en børnefamilie? Det har parret Dalal og Kim og deres 5-årige datter Ella testet i en uge. Se her, hvordan det gik!

18. nov. 2021 | Børn | Xplora

Dalal og Kim tænker, ligesom mange andre forældre i dag, en del over digital sikkerhed. Det var derfor ikke planen, at 5-årige Ella skulle have hverken telefon eller smartwatch lige foreløbigt.

Alligevel blev parret nysgerrige, da de læste om X5 Play – en telefon designet som smartwatch, der kun kan bruges i det omfang, forældrene giver godkendelse til. Ella, som skal starte i skole næste sommer, er nemlig i en alder, hvor hun begynder at kunne gøre flere ting på egen hånd, og det er lidt nemmere at give grønt lys til, når Dalal og Kim ved, at hun altid kun er et opkald væk.

X5_x_3_front_Call_step_time_dypets_DK-(1).jpg

”Det gør en kæmpe forskel for os, at Ella kun kan bruge smartwatchet til at ringe eller sende beskeder til de bestemte kontakter, vi har indkodet i forældre-app’en. Så skal vi ikke være bekymrede for, om hun har dialog med nogen, vi ikke kender. Samtidig har det, at vi nemt kan komme i kontakt med Ella via uret, givet os en god tryghed, fordi hun til hver en tid kan få fat på os, når hun fx er til legeaftaler” fortæller Dalal og fortsætter:

”En anden situation var i lørdags, hvor vi tog i IKEA – normalt er det et mareridt i weekenden, fordi butikken er fyldt til bristepunktet med mennesker, og man hurtigt kan blive væk fra hinanden. Men da vi nu var i gang med at teste uret, aftalte vi, at Ella måtte kigge sig omkring, selvfølgelig i nærheden af os, og at hun så kunne ringe eller tage et billede af, hvor hun var, hvis hun ikke kunne se os. Det var dejligt befriende at vide, at hun hele tiden kunne få fat på os og omvendt.”

LÆS OGSÅ: 5 tips til at støtte dit skolebarns voksende selvstændighed

Styr på bevægelse og skærmtid

Foruden telefonfunktionen har urets indbyggede GPS og skridttæller også været et hit hos familien. Eksempelvis har Dalal og Kim været overraskede over at se, hvor meget Ella bevæger sig i børnehaven i løbet af en dag – og Ella synes også selv, det har været sjovt at følge med i.

Samtidig har det dog været vigtigt for forældreparret, at smartwatchet ikke bidrog til uanede mængder af skærmtid, og faktisk har de brugt X5 Play som værktøj til at holde styr på lige præcis dette. Ikke kun i forhold til uret, men når det kommer til daglig skærmtid i det hele taget.

”Ella spørger dagligt, hvornår det er skærmtid, og hvor lang tid, der er til, så vi valgte fra dag 1 at sætte en alarm på uret, der kunne give besked om det. I alarmen havde vi også indsat en tekst, der gjorde Ella nysgerrig på at spørge os, hvad der stod samt at lære at læse det”, siger Dalal og forklarer, at de har haft en fast aftale om, hvornår uret skulle bruges:

”Vi opdagede ret hurtigt, at uret kan indstilles til skolemodus. Det har det været, fra Ella er mødt i børnehave, til hun er blevet hentet, hvilket har sparet os for en del diskussioner om, at der ikke skal bruges tid på at sende beskeder, tage billeder osv., mens hun er der. Vi bemærkede også, at hun var meget optaget af uret i starten, men efter 1-2 dage begyndte hun at glemme, at hun havde det på og var helt med på, at det i børnehaven ”bare” var et ur, der viste, hvad klokken var.”

”Megasejt” og ”pivstolt”

Spørger man 5-årige Ella, er konklusionen også klar: ”Det er det fedeste ur og megasejt, at det kan en masse ting som at ringe til mor og far, bedsteforældre og tage billeder,” citerer Dalal. Men udover at uret har været sjovt at bruge, har det ifølge forældrene også givet andre plusser hos børnehavebarnet. For eksempel når Dalal har ringet og bedt om hjælp til små ting i dagligdagen:

”Jeg har her i testugen bevidst ringet til Ella for at høre, hvordan det gik, og om jeg skulle handle noget med hjem, når jeg var på farten. Hun har været meget hjælpsom med at undersøge med far, hvad der skulle handles ind og videregive informationerne til mig. Jeg kom hjem til en pivstolt datter, der blev ringet op i stedet for far, samtidig med at hun kunne hjælpe til”, siger Dalal.

Generelt har Dalal og Kim oplevet, at deres datter har nydt godt af den ekstra frihed, som fx GPS- og telefonfunktionen på uret har gjort det muligt at give hende. Ella har i nogle situationer, som fx IKEA-turen, fået lidt længere snor, og forældrene har givet det med god ro i maven.

”Uret giver tryghed, fleksibilitet og mulighed for at lade Ella gøre flere ting selv. Hun er blevet så glad for det og er vokset enormt meget af at få mere frihed under ansvar.”

Læs meget mere om det nye X5 Play smartwatch her 

double-angle-black_Call_Klokke_DK.jpg