Gravid: “Jeg gav min mand babysokker”

Jeg fandt ud af, at jeg var gravid, dagen før min mand Sørens fødselsdag. Klokken var lidt i fem om eftermiddagen, jeg stod på badeværelset og så de to streger på tissepinden. Så faldt jeg bare ned på knæ på den røde, runde måtte, der lå på gulvet og lo og græd på samme tid. Fløj op og kiggede på mig selv i spejlet og tænkte: ‘Det kan da ikke passe!’

Vi havde mødt hinanden 14 måneder tidligere og var blevet gift i New York efter syv måneder sammen, og nu stod jeg her og var gravid. Men jo, den var god nok! Jeg kan huske, jeg tænkte, at den her følelse af taknemmelighed, den kommer jeg aldrig til at glemme.

LÆS OGSÅ: Gravid: “Vi sagde det spontant til Viggos toårs fødselsdag”

LÆS OGSÅ: Gravid: “Vi sagde det til bedstemors begravelse”

Svært at holde masken

Jeg gik ind og hentede min lille bog, som jeg bruger til at skrive ting i, der giver mit liv værdi, og skrev: Dette er den mest taknemmelige dag i mit liv. Indeni mig vokser et mirakel! Men hvordan skulle jeg fortælle det til Søren? I en fødselsdagsgave, selvfølgelig! Jeg fløj ud af døren og ned i indkøbscentret og købte nogle små babysokker og en lille hue med en snegl på.Det var helt tydeligt, at Søren kunne mærke, at jeg var i kanonhumør den aften. Det gjorde ham snakkesalig, og vi havde det rigtig hyggeligt, selv om det var forfærdelig svært at holde masken. Næste morgen vækkede jeg ham med morgenmad, sang og gaver på sengen. Jeg havde købt en masse lækkert tøj til ham, som han blev rigtig glad for. Til sidst sagde jeg ‘der er en gave mere’ og fandt den frem.LÆS OGSÅ: 10 hemmeligheder om at blive morSøren udbrød muntert: ‘Det er da noget børnevenligt papir, den er pakket ind i!’ Jeg svarede bare ‘det var, hvad de havde i centret’. Han pakkede gaven op, og de småbitte sokker faldt ud på dynen. På det tidspunkt tænkte jeg: ‘Nu siger du ikke noget, Annki, han skal have lov til selv at forstå det!’

Babyudstyr …?!

Han kiggede på mig, på gaven og på mig igen, men jeg fortrak ikke en mine. Jeg kunne næsten mærke, hvordan det kørte rundt i hovedet på ham, mens han ledte efter en forklaring: Havde butikken forbyttet gaven? Var det et fejlkøb?Var det en hentydning til hans status som familiens legeonkel? Hvorfor skulle han have babyudstyr i fødselsdagsgave? Så faldt tiøren. Og så kom tårerne. Vi lo og græd sammen og var bare så glade.Samme aften havde jeg arrangeret et surpriseparty for Søren, men vi var enige om ikke at fortælle det til nogen endnu. Så aftenen fik et magisk skær: Gode venner, der fejrede Søren i festligt lag, mens personalet smuglede alkoholfri vin ind i mit glas. Og så de blikke, vi sendte hinanden over bordet, fordi vi havde den mest fantastiske hemmelighed sammen.

Tilbage til: 3 kvinder: Sådan fortalte vi om graviditeten