Gravid uge 0 og uge 1
Foto: Getty Images Læs her om gravid uge 0 og uge 1.

Gravid uge 0 (0+0-0+6) og uge 1 (1+0-1+6)

Uge 0 og 1: Du er ikke gravid endnu

I uge 0 er barnet endnu ikke undfanget, men din krop gør sig allerede klar til at blive gravid. I uge 1 er du klar til befrugtning, når din ægløsning melder sig.

Det er første dag af din menstruation, alting føles nøjagtigt, som det plejer, og det er der en ganske god grund til: Selvom du er i uge 0, er du nemlig ikke gravid endnu.

LÆS OGSÅ: Gravid uge 2: Tillykke, du er nu gravid! 

I uge 0 begynder ved din menstruationscyklus’ første dag. Et ubefrugtet æg bliver udstødt, og et nyt æg skal til at modnes og blive klar til næste omgang. Der skal stadig gå yderligere to uger, før sædcellen møder dit æg, og det rent faktisk bliver befrugtet, men alligevel er det denne første dag af din menstruation, som bruges til at fastsætte, hvornår du er blevet gravid, og hvornår du skal føde. Når man siger, at en graviditet varer omkring 40 uger, så medregner man altså de to uger, der ligger før din ægløsning og selve befrugtningen. Derfor vil du allerede nu være gravid i uge 0 og i den del af graviditeten, man kalder første trimester, selvom en graviditet reelt kun varer i omegnen af 38 uger.

LÆS OGSÅ: Følg din graviditet uge for uge

I uge 1 er din livmoderslimhinde i fuld sving med at komme sig efter din seneste menstruation, så den står klar til at modtage et befrugtet æg. Sidst i uge 1 eller i løbet af uge 2 vil ægget i æggestokken være modent og derfor løsne sig, hvorefter det ledes ud i æggelederen. Du har ægløsning og altså endnu engang mulighed for at blive gravid.

Hvis du har regelmæssige menstruationer, vil din ægløsning typisk ske 14 dage før din forventede, næste menstruation. En cyklus på 28 dage vil altså give ægløsning på dag 14, mens en cyklus på 30 dage vil give ægløsning på dag 16.

LÆS OGSÅ: Er jeg gravid? 16 tidlige tegn på graviditet

Gravid i uge 0

  • Din graviditetsuge: 1. uge (0+0 – 0+6)
  • Din graviditet i dage: 0-6
  • Din barns gestationsalder: 0
  • Dit trimester: Første trimester

Gravid i uge 1

  • Din graviditetsuge: 2. uge (1+0 – 1+6)
  • Din graviditet i dage: 7-13
  • Dit barns gestationsalder: 0
  • Dit trimester: Første trimester

Din krop

Tegn på graviditet i uge 0

Du har menstruation i denne uge, men fordi du endnu ikke er gravid, oplever du ingen graviditetssymptomer. Det eneste, der gør lige netop denne uge særlig, er, at det måske bliver sidste gang, du har menstruation i de næste, mange måneder. Men egentlig er det jo sådan, at hvis dit æg ikke bliver befrugtet i uge to eller tre, så er denne uge slet ikke den første i din graviditet alligevel.

Tegn på graviditet i uge 1

I starten af denne uge vil din krop være helt normal. Du har ikke længere menstruation, og din ægløsning vil ikke begynde før i slutningen af denne uge eller starten af næste. Når det sker, vil du formentlig opleve at have klistret, gennemsigtig slim fra skeden, enkelte smerter i underlivet og ømme bryster. Måske har du også øget sexlyst, og måske mærker du slet ingenting.

Fordi du stadig ikke er gravid, vil du ikke opleve symptomer på graviditet.

LÆS OGSÅ: 10 typiske bekymringer som gravid

Det skal du vide om uge 0 og 1

Hvornår kan man blive gravid?

For at blive gravid skal du have samleje i dagene op til eller på dagen, hvor du har ægløsning.

Det kan ikke siges mere simpelt, end at regelmæssig, ubeskyttet sex vil gøre de fleste gravide før eller siden. Raske par kan altså ikke have for meget sex, hvis de gerne vil lave et barn, og har I samleje to til tre gange om ugen, kan du næsten være sikker på, at I rammer din ægløsning på et eller andet tidspunkt. Det er altså en skrøne, at det hjælper med afholdenhed, men det er korrekt, at timing er vigtig. En normal sædcelle kan leve op til 72 timer i kroppen, hvorimod en ægcelle kun lever i 24 timer, og det kan derfor være smart at have samleje allerede nogle dage før din forventede ægløsning.

Selvom regelmæssigt samleje typisk vil føre til graviditet før eller siden, er det kun 25 % af unge, raske par, som bliver gravide den første måned, de prøver. Men det må ikke tage pusten fra jer. Hele 90-95 % vil nemlig opleve succes inden for to år. Har du taget p-piller i en længere periode, kan der godt gå lidt tid, før din ægløsning starter igen, og før du kan blive gravid.

Har I svært ved at blive gravide, mener nogen, at bestemte samlejestillinger skulle være særligt gavnlige. Men faktisk har det ingen betydning for jeres fertilitet, hvilken stilling I bruger. Andre mener også, at orgasme kan hjælpe til at føre sæden højere op i skeden, men det er ikke videnskabeligt bevist, at det skulle virke. Det er heller ikke bevist, at visse samlejestillinger er bedre end andre, eller at du skal ligge med benene højt bagefter for at ”holde på sæden”.

Køn, hårfarve, øjenfarve og den potentielle højde på din baby bestemmes også allerede ved undfangelsen, og du kan altså ikke selv gøre noget for at bestemme dit barns køn, selvom der findes mange kreative råd hertil. Når ægget bliver befrugtet, blander 23 kromosomer fra mor sig med 23 kromosomer fra far. Det er sædcellerne, som bestemmer, om du får enten en dreng eller en pige. Halvdelen af dem indeholder det kvindelige kønskromosom X, mens den anden halvdel indeholder det mandelige kønskromosom Y. Er det en sædcelle med kønskromosomet X, som smelter sammen med ægget, bliver resultatet XX og derfor et pigebarn. Indeholder sædcellen Y-kromosomet, bliver resultatet XY, og du vil få en lille dreng.

Af de omtrent 300 millioner sædceller, som svømmer op i livmoderhalsen og gennem livmoderen, er det kun 1000, der når frem til ægget. Og som oftest er det kun én eneste sædcelle, som slipper ind og befrugter ægget. Hvis flere æg modnes og bliver befrugtet i samme cyklus, er der sandsynlighed for at få tvillinger, trillinger eller firlinger.

Sådan ved du, om du har ægløsning

Ikke alle kender symptomerne på ægløsning, men de mest almindelige tegn er smerter i nederste del af maven eller i underlivet, klistret, gennemsigtigt slim fra skeden, ømme bryster og måske øget sexlyst. Det er også normalt, at din kropstemperatur stiger med 0,5 grad omkring ægløsningen, men det er svært at måle uden at kende din gennemsnitstemperatur. Måske mærker du slet ingen symptomer på ægløsning, og i så fald skal du ikke være bekymret. Det er nemlig også ganske almindeligt.

Når ægget slipper æggestokken i slutningen af uge 1 eller løbet af uge 2, fanger æggelederen det og sørger for de sammentrækninger, der skal føre ægget videre ned i livmoderen. Vejen gennem æggelederen tager alt fra et par timer til fire dage, og slimhinderne i livmoderen er nu på deres tykkeste, så de er klar til at tage imod et eventuelt befrugtet æg.

Har du regelmæssig menstruation, vil du også have regelmæssig æggeløsning, men er det ikke tilfældet, og vil du gerne blive gravid, kan du tage en ægløsningstest, som kan købes på apoteket. Det er dog værd at medregne, at de kan være ganske dyre i længden. I stedet kan du også hente en af de mange apps til din telefon eller skrive ned i din kalender, hver gang du har menstruation. Kender du din gennemsnitstemperatur, kan du også bruge den lidt mere vanskelige ”temperaturmetode”, hvor du måler, om din kropstemperatur er steget de førnævnte 0,5 grader.

Sådan beregner du din terminsdato

Din endelige terminsdato vil blive besluttet ved nakkefoldsscanningen omkring uge 12, men du kan allerede begynde at lave et estimat nu. Den foreløbige terminsdato vil nemlig altid ligge 40 uger fra den første dag i din seneste menstruation, men det betyder ikke, at det lige nøjagtigt er den dag, dit barn vælger at komme til verden. Datoen vil altid være et skøn, og den kan godt blive flyttet med adskillelige dage, når du kommer til nakkefoldsscanning.

Du kan udregne din terminsdato ved at bruge vores terminsberegner, som du finder her.

Holder du ikke styr på, hvornår den første dag i din seneste menstruation nu var, kan en ultralydsscanning hjælpe dig med at fastsætte din terminsdag.

Sundhedstips

Derfor skal du tage folinsyre

Hvis du ikke allerede gør det, så bør du, udover de daglige vitaminer og mineraler, begynde at tage folinsyre allerede nu, hvis du prøver at blive gravid. Folinsyre mindsker risikoen for, at fosteret får rygmarvsbrok, og Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle kvinder, der overvejer at blive eller er gravide, tager 400 mikrogram folinsyre eller en multivitamintablet dagligt fra graviditeten planlægges til de er tre måneder henne eller i 12. graviditetsuge. Den vigtigste grund til at tage folinsyre er, at vitaminet er med til at forhindre rygmarvsbrok hos barnet, men forskning viser også, at det styrker hjernens udvikling.

Du kan vælge at tage folinsyretilskud ved siden af de multivitaminpiller, som du kan få i de fleste supermarkeder, eller du kan købe specielle graviditets-vitaminpiller, som indeholder det folinsyre, du har brug for. Har du før født et barn med rygmarvsbrok, skal du have en ekstra dosis folinsyre; fem mikrogram i stedet for 0,4 milligram (400 mikrogram). Folinsyre i så stor en dosis kan ikke fås i håndkøb, så der skal du et smut forbi din læge for at få en recept.

LÆS OGSÅ: 6 nemme øvelser for gravide

Husk kost og motion

Folinsyre er ikke det eneste tilskud, du skal spise, når du er gravid. Der findes nemlig masser af gode mineraler og vitaminer, som er vigtige for dit barns udvikling, herunder omega 3 eller tran. Køb pillerne på apoteket og tag dem de første tre måneder af din graviditet.

Omega 3 er ligesom folinsyre vigtig for hjernens udvikling, og selvom du spiser tilskuddet i pilleform, bør du også sørge for at få tilstrækkeligt med fed fisk, som for eksempel laks, ørred eller makrel. Hold dig fra tunbøffer og friske udskæringer fra andre store rovfisk som helleflynder, sværdfisk, gedde, sandart og aborre. Mængden af kviksølv i fisk bliver nemlig større op gennem fødekæden og vil derfor være for høj hos rovfisk.

Alle med en ukompliceret graviditet bør også holde sig fysisk aktive så længe, de kan. Har du ikke været fysisk aktiv tidligere, kan du med fordel begynde på træning af moderat intensitet allerede i uge 0. Der findes mange gode træningsgudies og apps, som kan hjælpe dig med at navigere i, hvad du må og ikke må, når du er gravid. I første trimester er stort set alle typer af motion og bevægelse dog tilladt, så vælg den type, du har allermest lyst til.

Glem ikke, at du også senere i graviditeten vil have stor gavn af en stærk bækkenbund. Du kan derfor allerede nu begynde at styrke den, så den er klar til at bære den øgede vægt senere i graviditeten. Det er vigtigt, både imens du er gravid og efter fødslen.

Ugens tip til mor

Du er ikke gravid endnu, men det er en god idé, at du forbereder din krop godt på den store opgave, den har foran sig. Opfør dig derfor, som om du allerede er gravid.

Spis sundt og varieret, få godt med søvn og undlad at drikke mere end tre kopper koffein om dagen. Du kan lige så godt også kvitte tobak, alkohol, snus og andre rusmidler allerede nu. Det anbefales nemlig, at gravide holder sig langt væk fra den slags, da særligt alkohol kan være skadeligt for det lille liv i maven. Det skyldes, at alkohol passerer let igennem moderkagen, og at dit barn derfor vil få samme alkoholpromille i sit blod, som dig. Husk på, at der findes mange, gode alkoholfrie alternativer, som du kan nyde i stedet. Tag også en snak med lægen, hvis du tager medicin.

Hyg dig, og stress ikke med at blive gravid. Det er måske lettere sagt end gjort, men stress har faktisk en negativ betydning for din frugtbarhed.

Ugens tip til partneren

Det er ikke bare mor, der skal gå sin livsstil efter i sømmene. Rusmidler og kemikalier kan nemlig også skade sædkvaliteten. Kommende fædre bør derfor kvitte smøgerne og undgå skadelige kemikalier i mindst tre måneder før undfangelse. Begræns for en sikkerheds skyld også dit indtag af alkohol og koffein.

Spar ikke på krudtet. Det er en myte, at du skal samle sædceller sammen, for at gøre din kære gravid. Hyppig sex op til ægløsningsdatoen fungerer, men sørg for, at I hygger jer, og at sex ikke bliver en pligt. Dine undertøjsvaner bør du dog tænke over. Det er nemlig et faktum, at sædcellerne mistrives i varme omgivelser. Brug derfor boxershorts og ikke stramme underbukser. De stramme varianter kan presse testiklerne ind mod kroppen og øge varmen.

Om eksperten

Artiklen er gennemlæst og rettet af jordemoder Stine Roswall. Hun har været jordemoder siden 2010 og har arbejdet på både Herlev og Hvidovre Hospital. Hun har erfaring med alt fra jordemoderkonsultation, fødsler og tiden efter fødslen.

Siden januar 2017 har hun haft sin private jordemoderpraksis i København, hvor hun hjælper gravide og fødende. Derudover er hun bestyrelsesmedlem i Dansk Jordemoderfagligt Selskab, som arbejder for at holde jordemødre opdateret på den nyeste viden om graviditet og fødsel.  

Stine Roswall er født i 1986 og bor i Rødovre med sin mand og to døtre.

Jordemoder gravid uge 0 og uge 1
Foto: Stephansen Photography
Se, hvad vi ellers skriver om: Gravid uge for uge og Gravid