"Hjernen kan kun køre på sukker – det er derfor, det er så ufatteligt lækkert for os"

Der løber en steppebrand af sukkerfrygt gennem de danske børnehaver, fritidsordninger og skoler. Der er institutioner med nul-sukkerpolitik, købekager er bandlyst flere steder, og børn har oplevet at få figenstænger taget fra sig af pædagoger i børnehaven, fordi de ikke passede ind i madpolitikken på stedet.

Den bevægelse er til gengæld blevet angrebet fra en anden fløj, der kalder det hele for noget nypuritansk halløj og mener, at kampen bliver ført af oversunde speltmødre, hvis børn sagtens kunne tåle et stykke slik i ny og næ. Men spørger man videnskaben, får man et dobbeltsidet svar. De fleste forskere lægger sig midt imellem de to positioner. Det er ekstremerne, der er usunde, siger de, uanset om det er ekstrem afholdenhed eller ekstremt forbrug. 

Hjernemad

Sikkert er det, at et overforbrug af sukker er usundt, blandt andet fordi det tager pladsen i maven fra grøntsager og kød. Men forsøget på at leve et fuldstændigt sukkerfrit liv giver heller ikke mening. Det slår hjerneforsker Jon Wegener fast. Kroppens mest energikrævende organ har nemlig brug for sukker som brændstof.LÆS OGSÅ: Familien nul sukker: ’Børn skal spise sig mætte i ordentlig mad– Hjernen kan kun køre på sukker – det er derfor, det er så ufatteligt lækkert for os. Vores organisme omdanner meget af det mad, vi indtager, til sukker. Jo hurtigere den kan omdanne mad til sukker, desto hurtigere tilfredsstillelse. Derfor er vingummien så indbydende, for det er så nemt at lave den om til hjernemad, siger han.Hjernen har et indbygget belønningssystem, som går i gang, når du er ved at indtage sukker. Det frigiver blandt andet belønnigsstoffet dopamin. Systemet går faktisk i gang, længe inden du overhovedet lægger vingummien på tungen. Det reagerer, allerede når du tager beslutningen om at købe en pose slik.– Hjernen forbereder sig på, at nu får den snart en belønning. Dopaminsystemet går i gang og giver dig forventningens glæde. Hvis du for eksempel er virkelig tørstig, har lavt blodsukker og beslutter dig for at købe en cola, bliver systemet meget tændt, og du mærker et ekstra rush. Jo lavere dit blodsukker er, desto vildere er stigningerne i dopaminen, når sukkeret er på vej, siger Jon Wegener.Når sukkeret rammer hjernen, kommer belønningen meget hurtigt. Til gengæld klinger effekten også af igen allerede efter 20-30 sekunder, og man skal bruge mere for at holde dopaminen oppe.Et af sukkerets store imageproblemer i disse år er, at et af de signalstoffer i hjernen, som bliver aktiveret af sukkeret – dopamin – også er det stof, der bliver frigivet af for eksempel kokain og alkohol. Den sammenligning har blandt andet været med til at give sukkeret ry for at gøre børn hyperaktive. Men når man står til en børnefødselsdag og kigger på en flok opgejlede unger, skal man ikke give det hvide pulver skylden.– Der er intet videnskabeligt belæg for, at sukker giver hyperaktive børn, siger professor i ernæring Kim Fleischer Michaelsen fra Københavns Universitet. LÆS OGSÅ: Styr de sukkerglade bedster

Visse farvestoffer viste sig på et tidspunkt at være medvirkende til at gøre børn hyperaktive, men de skyldige kemikalier er næsten forsvundet fra det almindelige slik. – Børnene er oppe at køre, fordi der er fest og ballade – ikke på grund af sukkeret, siger han. 

Hvert andet barn får for meget

Hjerneforsker Jon Wegener har selv en datter på syv år, og når de holder børnefødselsdag, er der slik og kage på bordet.– Min datters skole og institution har også et ret afslappet forhold til det, og det er jeg glad for, siger han.Men måske er det sukkerkorstog, der er opstået rundt om i landet inden for de seneste år, berettiget. Danmark er i hvert fald et af de lande i verden, hvor der bliver spist flest søde sager. Ifølge tal fra 2013 fra brancheforeningen Sugar Confectionery Europe spiste hver dansker 8,18 kilo slik om året – og så har man ikke talt chokoladen med. Vi spiser endda mere end amerikanerne, fire gange så meget som italienerne, og på verdensplan er det kun finnerne, der spiser mere slik end os.– Hovedkilderne til vores sukkerforbrug er slik, chokolade, kager og søde drikke, siger seniorrådgiver Jeppe Matthiessen fra DTU Fødevareinstituttet.– Men vi kan også se, at sukkerforbruget er svagt faldende. Vi er for eksempel blevet mere bevidste om de flydende kalorier i form af sodavand, og at vi får mange af de sukkerholdige produkter ved mellemmåltiderne. Den bevidsthed har formentligt været medvirkende til, at antallet af børn, der får for meget sukker, er faldet.Det er dog stadig cirka halvdelen af de danske børn, der spiser mere end de 30-55 gram sukker om dagen, som Fødevarestyrelsen anbefaler. Det betyder, at sukkeret tager pladsen fra den sunde mad – og at kroppen skal bruge energi på at forbrænde sukker i stedet for fedt. – Så det er en god ide at have nogle politikker i institutionerne om, hvor meget sukker, børnene må få. Vi er nødt til at gå op i de her ting, for at forbruget fortsat kan falde, siger seniorrådgiver Jeppe Matthiessen.

Hystrisk nul-sukkerpolitik

Hensigtserklæringer og små noter til forældrene om, at de skal passe på sukkeret, er en ting. Men flere steder oplever forældre, at der er deciderede nul-sukkerpolitik i børnehaven. Nogle steder er det velmenende pædagoger, andre steder er det forældregruppen, der har besluttet, at børnenes fælles rum er sukkerfrit område. Hvis man gennemfører det i ekstrem grad, bliver det hysterisk, mener professor Kim Fleischer Michaelsen.

– Jeg er altid bange for det ekstreme. Det ernæringsmæssige problem er, at hvis børn får for meget sukker, så tager det pladsen fra den sunde varierede kost. Børn skal ikke have sodavand og slik hver dag, men der skal være plads til, at de kan få det af og til. Og selvfølgelig skal far og mor have lov til at give et stykke kage en gang imellem.

LÆS OGSÅ: Kan slik give sukkersyge?

Kim Fleischer Michaelsen mener ikke, at der er nogen institutioner, der direkte hælder sukker ned i børnene. Og Jeppe Matthiessen er enig i, at det ikke er i institutionerne, kampen om sukkeret skal tages.

– Der har de faktisk ret godt styr på det. Det er det, der foregår hjemme i stuerne, der vælter læsset. Mange forældre går rundt hele ugen og gør en stor indsats for at begrænse børnenes sukkerindtag, og så kan det hele falde på gulvet i weekenden, hvor de ofte giver los for slik og sodavand, siger han. 

For nogle år siden fandt DTU Fødevareinstituttet ud af, at der er stor forskel på det, forældrene tror, børnene indtager af sukker, og på den mængde, de rent faktisk spiser.

– Der var mange forældre, der havde en opfattelse af, at de havde kontrol over deres børns sukkerindtag. Men det kan være svært at styre. Selv om man kender de største farer, så er det meget svært at være helt spids på, hvor meget vi hver især kan klare af de her ting. Selv hos de forældre, der var meget bevidste, endte børnene med at få for meget, fordi der skal så lidt til.

Verdenssundhedsorganisationen anbefaler, at højst 10 procent af vores energiindtag kommer fra sukker. Men den mængde dækker også sukkerrige basisfødevarer som morgenmadsprodukter og yoghurt, hvorfor der reelt er plads til mindre slik og chokolade, end man skulle tro.

– Der er ikke plads til meget tant og fjas. Man bør have fokus på de oplagte sukkerkilder, som kage, slik, sodavand, saft og chokolade. Hvis man formår at begrænse det, er man godt på vej, lyder det fra Jeppe Matthiessen, der ikke går ind for et totalt forbud, men er fortaler for ‘lidt, men godt’. 

Først og fremmest fordi vi alle sammen har brug for sukker. Men også fordi totalforbud mod det hvide pulver simpelthen ikke fungerer.

– Tværtimod, siger Kim Fleischer Michaelsen.

– Forskningen tyder på, at når noget bliver forbudt, bliver det også mere interessant for børnene.

Hjerneforskeren Jon Wegener nikker til den påstand.

– Jeg voksede op i et hjem, hvor sukker var forbudt. Men ved du, hvad det betød? siger han.

– Det betød, at jeg i smug proppede mig med søde sager, hver gang jeg kunne. Og garanteret spiste meget mere, end jeg ellers ville have gjort. Den store modreaktion ligger der, og den er lige så farlig. 

LÆS OGSÅ: "Det er som om, det er forfærdeligt, hvis ungerne får en kiks p

LÆS OGSÅ: Sukker – se hvad det gør ved dit barns krop

LÆS OGSÅ: Klumme: Har du smittet dit barn med sundhedssyge?