Klumme: Jeg blev døv som gravid…

Jeg står i Netto to minutter i termin og forsøger at finde noget mad, der ikke mætter, så jeg kan tage mere end tre bidder, før jeg må bøje bagover. Jeg er spændt. Jeg kan næsten ikke vente på, at vores datter snart gør sin entre. Jeg glæder mig til at møde hende. Se hvem hun er. Om hun får sin fars flotte hår, min mund og hans øjne, og om hun bliver…

”Nyd jeres liv, før det er for sent! Gå i biografen. Gå ud og spise. Se en serie. Snart ved du ikke, hvad der ramte dig” siger en kvinde i den søndagsflænsede frugt og grønt-afdeling og flår mig prompte ud af min lyserøde tankestrøm.

LÆS OGSÅ: Derfor er det mig, der dropper karrieren for børnenes skyld

Jeg kigger chokeret på hende. Et anstrengt smil lægger poserne under hendes øjne i nye folder, før hun vender sig og hvæser ”Augusta!” i retning af pigen, der nu løber fem meter længere fremme ved køledisken med assorteret svin. Hun sætter hastigheden op med sit andet barn i klapvognen, og så er hun væk.

”Hold nu op, hvor upassende,” bliver vi enige om. Bare fordi hun ikke kan overskue sit eget liv eller børn. Tsk Tsk. Vi bliver enige om, at vi i hvert fald ikke skal være de forældre, der forpester andres lykke.

NU FORSTÅR JEG, HVAD HUN PRØVEDE AT SIGE.

Kære Nettomor med håret smurt op i en selvsiddende knold – den slags, der kun kan skabes efter fem dage uden hårvask. Du havde ret. Men ved du hvad, dit problem var? At gravide ikke kan høre! Det vidste du åbenbart ikke. De udvikler en momentan døvhed, der først fortager sig, når den lyserøde boble, de ruger i, sprænger nogenlunde samtidig med, at vandet går. Du talte slet og ret for døve ører, kære Nettodame med barselskn… nej, morknold.

Det er bare sådan, det er. Så sent som for en måned siden, hørte jeg min mand sige med foragt, at folk lyver om det at blive forældre. Det er ikke kun ren lykke, som de prøver at bilde andre ind. Det er også hårdt med hårdt på. Men han stod jo også der i Netto, tænker du måske.

LÆS OGSÅ: Le Gammeltoft: ”Man bliver en bedre udgave af sig selv, når man bliver nogens mor”

HAN VAR ANDENHÅNDSDØV.

Jeg er kommet frem til, at nogle ting er så ekstreme, at man bliver nødt til at opleve dem på egen krop, førend de giver mening. Man kan ikke forstå, hvordan et brusebad bliver en luksus på niveau med en ansigtsbehandling, eller at nattesøvn på fire sammenhængende timer er noget, man helt alvorligt overvejer at betale prisen for et hotelværelse og en barnepige x 10 for at få.

Så kære Nettomor og kære nybagte forældre. Det er ikke jeres skyld. I taler for døve ører.

Mit håb er, at vi alle sammen vil fortsætte med at italesætte det udfordrende ved at få børn – måske bare uden en så stædig iver, at vi ender med at bræge det ud til fremmede, drægtige kvindfolk foran icebergsalat og artiskokker til lavpris…

Måske vi bare smider nogle hints på vores forstillede virtuelle profiler eller til middagen med vores absolut favorit mennesker, så det ikke bliver til virkelighed, at alle løj. Men du skal også vide, at ingen rigtigt kan høre det, når vi prøver. Derfor er det vigtigste, du kan gøre i solidaritet med nyslåede medlemmer af forældreordnen at sætte ind med lasagne på frost og gåtur med regenten, når de er endt der, hvor de mest af alt ligner Voldemort, og trænger til at ligge i ske, mens de sover til en serie. Det er i hvert fald min strategi.