Familieværdier
Jimmy Jørgensen er faldet mere til ro efter han er blevet far. Foto: Bulls Press

Jimmy Jørgensen: Når man får et barn, indgår man en pagt

Jimmy Jørgensen har fundet roen og en helt ny identitet som nærværende familiefar. Mød en mere fornuftig, mere lykkelig og måske mere hel Jimmy Jørgensen.

Af: Vores Børn i samarbejde med ALTfordamerne.dk, Februar 2013

Familiefar? Det er ikke den første tanke, jeg får, da jeg ser Jimmy Jørgensens skaldede isse, lange skæg, hængerøven i joggingbukserne og det intense blik, som holder mig fanget, mens han taler. Han er charmerende på en rastløs, drenget måde.

Pludselig slipper han mig og lader blikket fare hvileløst rundt i rummet. Bliver overmandet af lysten til at komme videre. Men han bliver siddende i stolen om end med utallige stillingsskift.

Rastløsheden har været gennemgribende i hans liv altid. Hvis han begynder at kede sig, skal der ske noget hurtigt. Han har været bange for at gå glip af det sjov og ballade, kammeraterne kunne have, mens han sad hjemme med kæresten. Det har aldrig været kvindernes skyld. Det pointerer han gentagne gange. Men nu er noget ændret. Måske er det kæresten, skuespilleren Signe Egholm.

Læs også på ALTfordamerne.dk: Qvortrup: Jeg røg ud i en eksistentiel krise

Måske er det deres 14 måneder gamle datter, Billie. Måske er han med egne ord “bare blevet træt af at leve et liv, der handlede om at komme sig over weekenderne”. I hvert fald har han dedikeret sig til rollen som familiefar for første gang.

Man tænkte nok ikke, at jeg var én, man skulle have barn med

− Jeg har gerne villet det i mange år. Tror jeg… Jeg tror, at jeg har bildt mig selv ind i nogle år, at jeg gerne har villet det. Men så har jeg levet på en helt anden måde. Hvis man var sammen med mig, så tænkte man ikke, at jeg var én, man skulle have barn med.

Men det mente 32-årige Signe Egholm nu alligevel, at hun skulle. Og det på trods af, at Jimmy Jørgensen i dag har rundet de 48. Alderen ses på de grå stænk i skægget, på hans diskografi, som tæller Hotel Hungers første plade “Who loves you baby” fra 1985, og på hans ældste datter Sally, som han fik med forlagsdatteren Lise Ringhof – fra Lindhardt og Ringhof – i 1991.

Han har nemlig været igennem de søvnløse nætter og stablerne af bleer én gang tidligere, så hvad er anderledes nu?

− Jeg tror, at det klæder mænd at være lidt ældre, når de får børn. Det klæder i hvert fald mig. Jeg havde på fornemmelsen, at jeg ville være bedre til det nu. Jeg er mere til stede og har ikke så meget imod at være hjemme. Jeg kan være i det nu og nyder at lege med Billie, mens Signe gerne må lave andre ting. Det er helt klart den store forskel, for det var omvendt før i tiden.

Læs også på ALTfordamerne.dk: Søren Huss: Drømmer om at blive forelsket igen

Da ungdomskæresten Lise Ringhof blev gravid med Sally, stod Jimmy Jørgensen og Hotel Hunger med en amerikansk pladekontrakt i hånden. Karrieren var godt i gang, og Jimmy havde endelig valgt det musikalske eventyr frem for arbejdet som blikkenslager.

Jeg troede, at mit liv var slut

− Jeg tog mig selv i at tænke: “Gad vide, om pladeselskabet synes, at det er fedt, at jeg skal være far.” Jeg tænkte på, om det ville gå ud over min karriere. Jeg troede, at mit liv var slut. Det viser, hvor dumme mænd kan være. Sådan har jeg slet ikke haft det den her gang. Tværtimod giver det mig glæde og lyst til at være der, hvor jeg er.

Men dengang var konsekvenserne hårde. Lise gad ikke være sammen med en mand, som så sit snit til at sløjfe de hjemlige forpligtelser, hvis der var en god fest med kammeraterne i sigte. Så Jimmy røg på porten, da Sally var tre år. Alligevel fortryder han ikke, at han ikke formåede at lægge samme nærvær i forholdet til sin ældste datter.

− Nu er der jo ikke noget galt med Sally. Hun er blevet en pragtfuld ung kvinde. Havde der været problemer med hende, så måske… Det er også derfor, man skal få børn med kloge kvinder med overskud. Især når man har levet sådan et liv, som jeg har. Jeg skylder Sallys mor rigtig meget, for hun kunne godt have sagt: “Far er en idiot. Nu er han ude og spille i weekenden igen”, men det har hun ikke gjort. På den måde er jeg ikke blevet straffet.

I stedet for at bruge Jimmy som syndebuk og påpege hans manglende engagement i forælder-opgaven, inviterede hun ham til juleaften i forlagsfamiliens hus. Også sidste år holdt Jimmy, Billie og Signe jul hos Lises mor.

Læs også på ALTfordamerne.dk: Jimmy Jørgensen: Kvinder ville ikke have børn med mig

− Det er meget specielt, og der er nogle, der skal være rummelige. Det tror jeg, at vi alle sammen er. Jeg har haft stor fornøjelse af nogle af Lises eksmænd, hvis man kan sige det sådan. Vi har gjort det for Sallys skyld, men det er også hyggeligt at være der. Det har gjort det nemmere for os, at jeg har fået lov at være med sådan nogle steder.

− At Lise har tænkt, at på trods af alt, hvad jeg har gjort, så er jeg stadig far til Sally. Det er min fornemmelse, at der er nogle kvinder derude, som godt kunne lære af det. Ikke at man skal finde sig i hvad som helst, men når man får et barn, så indgår man en pagt, og den skal man værne om.

At børn kan blive tabere i et spil mellem forældre, der ikke vil hinanden, har Jimmy Jørgensen mærket på egen krop. Han er vokset op uden sin far. En engelsk sømand fra York, som var på lynvisit i Danmark dengang i 60’erne og havde en anden familie hjemme i Nordengland. Jimmy mødte første gang sin far for fire år siden efter lidt hjælp fra tv-programmet Sporløs.

Lavede altid de samme fejl

− Hvis jeg havde mødt ham før, tror jeg, at jeg havde bebrejdet ham for alt muligt. Jeg har været meget vred, og i teenageårerne havde jeg ikke andet i hovedet, end at jeg ville tæske ham, når jeg mødte ham.

Men vreden forsvandt i takt med, at Jimmy blev ældre, og livets helt store eksistentielle spørgsmål begyndte at presse sig på. Beslutningen om at opstøve sømanden kom, efter at Jimmy havde forliget sig med, hvem han selv er.

− Fra jeg var 20, til jeg var 40, havde jeg en masse kriser om, hvem jeg var, og hvorfor jeg altid lavede de samme fejl. Men der kommer et tidspunkt, hvor man må sige, at nu er det mit eget liv. Det er ikke min mors skyld eller min fars skyld. Det kan godt være, at det har været svært i nogle år, at han ikke var der, men det kan jeg ikke sidde som snart 50-årig og græde over. Der kommer et tidspunkt, hvor det bliver patetisk. Det kan forklare nogle ting, men det kan ikke være en undskyldning.

To-tre gange om året kommer Jimmys far på besøg i Danmark. På det seneste har det været lidt oftere. Billie trækker i den gamle mand. Og Jimmy er glad for, at hans døtre møder deres farfar. Men det er vigtigt for ham at slå fast, at hans far ikke har været savnet.

LÆS OGSÅ: Lær din mand at sætte ord på sine følelser

− Man kan ikke savne nogen, når man ikke ved, hvem de er. Det har ikke helt bundfældet sig endnu, at jeg har mødt ham. I begyndelsen tænkte jeg: “Det her må ændre virkelig meget”. Men jeg er jo støbt, og det ændrer ikke noget grundlæggende i min psyke.

Jeg har fået nogle gode gener

Men er det ikke rart at vide, hvor du kommer fra?

− Jeg har fået nogle gener forærende. Han er en flot mand, stærk og sund og rask og bliver 80 år til marts. Det er sindssygt, hvor meget vi ligner hinanden. Vi har samme kropsbygning og holdning og samme måde at gestikulere på. Og samme vildskab. Han er stadig en meget vild og flirtende mand. Det får nogle ting til at falde på plads og giver ro i forhold til, at jeg har nogle gode gener og giver gode gener videre.

De gode gener har Jimmy netop afleveret i vuggestuen, da han dukker op til interviewet. Det er Billies første dag i institutionen, og selvom Jimmy er lidt nervøs for, hvordan det vil gå, og gentagne gange skæver til telefonen, er en pasningsplads kærkommen i en hverdag smækfyldt med prøver og forestillinger for både far og mor. Lige nu er det familielivet, der optager alle de huller, kalenderen efterlader mellem teaterjob. Tidligere var det byturene, der drev ham. Muligheden for at være der, hvor ting kan opstå.

− Jeg tror, jeg har været afhængig af, at der mellem to mennesker, som mødes tilfældigt i byen, kan opstå noget fantastisk. At et lille bål kan holde resten af livet. Det er måske en lidt romantiseret måde at sige det på, men det har brændt i mig mange gange.

LÆS OGSÅ: Far er ligeså vigtig…

Den romantiserede udlægning dækker også over, at var han fortsat med det hårde liv, så havde han måske takket af med for meget alkohol i årerne. Død af druk, som han tørt konstaterer. Dog med et glimt i øjet, for egentlig kedede han sig bare. Der skulle ske noget.

Nu giver alting mere mening

− Efter jeg har fået Billie, har jeg fundet ud af, at jeg i 10 år bare har forsøgt at komme mig over weekenderne. Og arbejdet uafbrudt. Og så forsøgt at komme mig over den næste omgang tømmermænd. Nu giver alting mere mening, og min tid bliver brugt mere fornuftigt. Det gør mig lykkelig. Måske er jeg mere hel nu, end jeg nogensinde har været.

På spørgsmålet om, hvorvidt han måske endelig er blevet voksen, er svaret vævende. Vildskaben er stadig derinde, og lysten til at feste forsvinder nok aldrig. Men har han opnået en større modenhed her i slutningen af 40’erne?

− Det kombineret med, at Signe er hurtig til at sige fra. Jeg er ligesom et vildt dyr i en indhegning. Jeg har brug for et stød engang imellem. Jeg er altid gået efter kvinder, som kan finde ud af at sige fra. Det, tror jeg, har noget med min barndom at gøre. Min mor var også god til det, men hun var alene, så der har manglet 50 procent nogle gange, og det har jeg ikke været sen til at udnytte. Måske er det også derfor, jeg er så god til at køre om hjørner med folk.

I hvert fald blev det udnyttet, at Jimmys mor ikke altid fik stillet så mange retningslinjer op for sin grænsesøgende søn. Hun var bryggeriarbejder, og hendes timer på fabrikken lå om natten. Familien boede i datidens ghettolignende område i Vanløse, hvor det var nemt for drengene at finde ballade.

LÆS OGSÅ: Annette Heick: Jeg er ansat til at ære verdens ondeste mor

− Efter forholdene har hun gjort et fint stykke arbejde. Jeg har aldrig manglet kærlighed. Men kommunen var på besøg nogle gange med henblik på at flytte mig hjemmefra. Jeg har svævet i vinden, men samtidig har jeg hele tiden passet på ikke at ryge for langt ud i det, når jeg har prøvet noget, som ikke var så godt. Hash og alt muligt andet. Jeg har holdt lidt på mig selv, hvis jeg kunne mærke, at det her kunne jeg forsvinde i.

Jimmy blev smidt ud af skolen, da han var 14. Så gik han i lære som blikkenslager. Det tvang hans mor ham til. Men håndværkerarbejdet passede knægten, og ved siden af havde han musikken, som egentlig ikke var mere end en hobby.

Undrer sig over den drening livet har taget

− Jeg undrer mig over den drejning, mit liv har taget. Jeg startede ikke med at synge, fordi jeg bare havde helt vildt lyst til det, men fordi jeg kunne det, og så var det sjovt. Det kunne lige så godt have blæst den anden vej. Afhængigt af hvem jeg havde mødt. Der var ikke det der kald. Jeg føler, at musikken valgte mig.

Lise Ringhof valgte også Jimmy Jørgensen. Og Hanne Østergaard, hans første kæreste, der kom fra et meget borgerligt hjem. Hendes familie vækkede Jimmys lyst til at vise, at han var god nok, selvom han bare var blikkenslager. Nu har skuespilkollegaen Signe Egholm valgt ham, og Jimmy er ikke i tvivl om, at han skylder kvinderne i sit liv en stor tak.

− Det er de kvinder, jeg har mødt, der har holdt mig på den rette sti. Jeg kan lære meget af Signe og hendes måde at leve livet på. Hendes sind er fantastisk. Hun tager alle opgaver seriøst og har en stor grundighed. Der er noget ved hende som menneske… som helhed, der er lidt uforklarligt.

Første gang Jimmy Jørgensen så Signe – sådan rigtigt – var på Aarhus Teater. De to spillede på hver sin scene, og Signe stak hovedet ind til en reception på Jimmys forestilling. Hun kiggede rundt og smuttede så hurtigt igen.

LÆS OGSÅ: Bubber: "Nærvær kan ikke skemalægges!"

− Jeg så Signe ud af øjenkrogen, og der var et eller andet ved hende, som fik mig til at stoppe alt, jeg havde gang i, og kigge den vej. Jeg vidste godt, hvem hun var, men jeg havde aldrig kigget på hende på den måde før. Lige den dag gjorde det ondt i maven på mig, da hun gik.

Jeg er mere sær, end hun er

Men Jimmy fik hurtigt skabt kontakt og inviterede Signe til en koncert – hvor han selv skulle spille. Her var han knap så heldig, men så en dag kom kysset på Pinds Café lige bag Aarhus Teater. Der gik lidt tid, inden de blev kærester. Signe er det sociale menneske, som inviterer gæster, og Jimmy er enspænderen, der ikke tager det store initiativ.

− Jeg er mere sær, end hun er. Jeg tror, at der er mange ting ved mig, som er pisse irriterende. Jeg kan være svær at leve sammen med, fordi jeg har en måde at gøre tingene på, som jeg har gjort alene i lang tid. Igennem alle ens særheder forsøger man at få tingene til at fungere, og det er vel det smukke. Vi er ikke, som vi var, da vi mødte hinanden. Der var vi ude hele tiden og gik fra den ene fest til den anden. Så man bliver nødt til at finde hinanden i de nye ting, og lige nu ser vi ikke hinanden ret meget, fordi vi begge spiller forestillinger.

I det travle program er Jimmy taknemmelig for, at hans ældste datter Sally kan springe til som barnepige. Hun har pludselig fået større lyst til at komme forbi. Hun er glad for, at hendes far har fundet ro, og græd af glæde, da Jimmy fortalte, at Billie var på vej. Måske giver det flere refleksioner om forælder-rollen at være far til to så forskellige piger? I hvert fald er Jimmy i dag bevidst om, at de kræver hans nærvær.

− Man skal betragte sig selv som en tankstation med kærlighed. Så når ens børn kommer til én, skal de med det samme mærke, at her kan man blive tanket op med tryghed og kærlighed. Det er en meget naiv og banal forestilling, men ikke desto mindre virker den.

LÆS OGSÅ: Sebastian Klein: "Kvalitetstid er den største løgn"

Se, hvad vi ellers skriver om: Far, Kærlighed, Tumling og Familieliv