Kend dit store barn - på alderen!

Børn er i konstant udvikling. Og nogle gange er det svært at følge med i, hvad det er, der foregår og hvorfor.

Vi har talt med psykolog Kirsti Lundgreen, der understreger, at udvikling selvfølgelig svinger fra barn til barn. Men man kan sagtens få en pejling om sit eget barn ud fra, hvad der generelt sker med børn på de forskellige alderstrin.

Test her, om dit barn opfører sig typisk for sin alder.

5 år: Tjek på tilværelsen!

6-7 år – Et meget selvstændigt væsen!

8 år – Kammerater betyder meget

9 år – Tænksom og bekymret 

10 år – Rolig og stabil

11-12 år – Vil gerne diskutere

13 år – Løsrivelse, forelskelse og kærestesorg

Der sker store fysiske og psykiske omvæltninger for dit barn i denne periode. Dit barn begynder nu for alvor at løsrive sig fra dig. Og det er nødvendigt for, at han eller hun kan udvikle sin personlige identitet og selvstændighed.

”Hvem er jeg, hvordan opfatter andre mig, og hvad er min rolle her i verden?” er spørgsmål, barnet i denne alder prøver at få afklaret. Forholdet til det modsatte køn betyder nu rigtigt meget. Det er måske tid til den første forelskelse – og den første kærestesorg.

Kærestesorgen gør rigtigt ondt og kan føles som om, hele verden bryder sammen. Det er vigtigt, at du tager dit barns store følelser alvorligt, selv om du ved, at der venter mange andre forelskelser forude.

Tøj og hårmode betyder meget, og det er ikke sikkert, det lige falder inden for dine normer. ”Mor, må jeg få hårekstensions og blå kontaktlinser. Det må Freja?!”

Du vil måske opleve, at dit barn er mere på tværs end tidligere. Husk, at det er nødvendigt for barnet at være uenig med dig, ellers kan han eller hun ikke frigøre sig fra dig. Det kan føles som om, man som forælder til en teenager ikke tæller på samme måde som barnets kammerater eller lærere. Men det gør du!

Du har stadig ansvaret for dit barn og må betragte dig selv som den mur, dit barn skal spille op ad. Det er vigtigt, at barnet kan mærke muren, også selv om han eller hun ikke altid lige retter sig efter det, du siger. Er du alt for eftergivende og konfliktsky, kan dit barn få en fornemmelse af, at du nærmest bare har opgivet eller er ligeglad.

Barnet må gerne synes, du er dum en gang imellem. Sådan skal det være. Du er dit barns forælder, ikke ven eller veninde. Det betyder nu ikke, at du bare skal udstikke en masse ordrer. Det er vigtigt, at du og dit barn ”forhandler” jer frem til løsninger, som begge parter kan acceptere.

At give plads til dit barns selvstændiggørelse uden at give slip er vigtigt i den nye epoke, du og dit barn går i møde.