Hvad nu, hvis jeg ikke kan lide min mands børn?

Det kan være svært at være en sammenbragt familie, for selvom du havde håbet, at alt gik godt med nye og gamle kærester, er det ikke altid tilfældet. Især ikke hvis problemet er din kærestes børn fra et tidligere forhold. Vi har spurgt etnolog Dorte Daugaard Jensen, der har speciale i stedmødres rolle, og psykolog Sia Holm, der arbejder med sammenbragte familier, om en række dilemmaer for dig som papmor.

Jeg elsker ikke min mands børn

Min mands børn kan ikke lide mig

Min mands eks fylder for meget i vores liv

Jeg må ikke opdrage min mands børn

Jeg føler mig som andenrangsforælder

Vi fungerer bedre som familie, når hans børn ikke er her

Jeg er jaloux på min mands fortid

Jeg har ikke lyst til at være tæt på min mands børn

Problemet: Som papmor er man i en kvinderolle, hvor både samfundet og ofte også én selv forventer, at man automatisk skal have lyst til at drage omsorg for et barn. Det inkluderer en intimitet, som kan være grænseoverskridende.

– Det er bare ikke alle kvinder, der er til kys, sure tæer og børn i sengen. Nogle får det ligefrem fysisk dårligt ved lugten af børnene tæt på. Men der er ikke noget galt med dig. Det er bare en naturlig reaktion på, at dine grænser er blevet overskredet, forklarer Dorte Daugaard Jensen.

Sådan takler du det: Du skal finde ud af, hvor dine egne grænser går og acceptere dem.

– Når først du accepterer dine grænser, er det ofte nemmere for dig at være tydelig og ærlig omkring dem – og for andre at acceptere dem, råder Dorte Daugaard Jensen.

Hvis du ikke bryder dig om hans børn i jeres seng, er du nødt til at fortælle ham det. En løsning på problemet kunne være at lægge en madras på børnenes værelse og lade farmand sove hos børnene, når de har behov for ekstra tryghed.

– Slip desuden tanken om, at du bør kysse dine bonusbørn, hvis det ikke føles rigtigt for dig, indskyder Sia Holm.

LÆS OGSÅ: Bliv lykkelig med dine, mine og vores børn

LÆS OGSÅ: Far og bonusmor: Skal vi lade Sine bo mere hos sin mor?

LÆS OGSÅ: Skilsmisse: Sådan får I en god deleordning