Klumme: "Selv på vores romantiske voksen-date taler vi jo kun om børnene"

Det er første gang i laaaaaang tid, vi skal ud sammen, så vi glæder os helt vildt. Endelig er det tid til at se hinanden i øjnene og tale sammen om alt det, vi aldrig får vendt i hverdagen. Eller...

Forventning 1: Endelig tid til voksensnak

Efter måneders længsel har vi endelig fundet en dato, hvor vi kan tage ud sammen UDEN børn. Bedsteforældrene har sagt ja til pasning, planerne for aftenen er lagt og det tøj, der har ligget nederst i bunken i reolen, er fundet frem og støvet af.
”Er du klar?,” spørger min mand, da vi er på vej ud ad døren. Og ja, jeg er helt vildt klar. Klar til at snakke om voksenting uden at blive afbrudt af vores treårige piges mange nysgerrige spørgsmål om alt mellem himmel og jord. Og klar til at spise aftensmad med to hænder til en forandring og uden samtidig at skulle underholde og give mad til vores etårige temmelig utålmodige dreng.

Realitet: ”Tror du, børnene hygger sig?”

Vi har knap sat os i de bløde sofastole på restauranten, før jeg kommer i tanke om, at jeg har glemt at fortælle svigermor, hvor bleerne står derhjemme. Så jeg sms’er lige hurtigt til hende, inden vi bestiller. Fem minutter efter hovedretten er serveret, kommer jeg så i tanke om en sjov video, jeg optog af vores datter, som jeg lige må vise min mand. Men det er først, da jeg efter desserten for tiende gang spørger min mand, om jeg lige skal skrive til hans mor for at høre om børnene stadig har det godt, at han venligt foreslår, at vi snakker om noget andet end vores børn, når vi nu for en gangs skyld er ude sammen.

Forventning 2: Masser af drinks og dans på bordet

Med børnene i sikkerhedsafstand er der endelig mulighed for at drikke et eller flere glas vin uden at skænke det en tanke, hvorvidt jeg er en dårlig rollemodel eller ej. Desuden har jeg ingen idé om, hvad der er moderne at drikke i dag, så jeg skal da lige prøve mig igennem drinkskortet. Tømmermænd hører jo som bekendt morgendagen til.

Realitet: ”Bare en kop kaffe, tak”

Efter et par øl begynder jeg at mærke, hvordan mine ben føles som bly. Mine øjenlåg er så tunge, at jeg skal kæmpe for at holde fokus længe nok til at bestille de lækre drinks på menukortet, så for ikke at skubbe yderligere til trætheden, ender jeg med at bestille en kop kaffe med mælk. Så meget for dans på bordene.

Forventning 3: Være ude til sent

Med babysittere på, er der rig mulighed for at give den gas. Så vi skal selvfølgelig være ude sammen hele natten, til vi dratter om i lutter kærlighedsrus på græsplænen udenfor.

Realitet: Dratter omkuld derhjemme før kl. 23

Vi tager hjem efter mit forslag kl. 22, da jeg er helt baldret efter at have været oppe klokken 5.45 med vores yngste, der var temmelig græskkatolsk med, at mor havde brug for at sove længere for at være udhvilet til sin date med far. Det giver dobbelt dårlig samvittighed over for mand, over at gå tidligt i seng, og over for børn, over at have behov for at lave andet end at være sammen med dem en fredag aften.

Heldigvis er min mand og jeg dog enige om, at vi må tage revanche en anden gang. Og min erfaring siger mig, at det hele bliver lettere med tiden. Så vi sætter et nyt kryds i kalenderen…