Tæt på baby i bassinet
Selv helt små babyer elsker at være i vand, og i svømmehallen kan du komme tæt på dit barn og have det sjovt. Læs her om den medfødte dykkerefleks og få gode råd til turen i bassinet.
Vandet er et naturligt element for babyen at opholde sig i. Den lille føler sig umiddelbart tryg i varmt vand, som minder om fostertiden. Hvis du også selv er vild med store bassiner og vil lære dit barn at svømme og dykke, er det oplagt at gå i svømmehallen og træne.
Det er blevet meget populært at gå til babysvømning. I små hold lærer babyerne at plaske, lege og hoppe ufortrødent ned fra kanten. Du kan også selv tage en tur i vandet med den lille.
Her kommer gode råd om svømning med en baby. Både til forberedelserne, og når I er i vandet.
Babysvømning – hvem og hvornår? Alle kan gå til babysvømning. Men hvis barnet er født for tidligt, eller der har været komplikationer omkring fødslen, skal du lige tjekke med lægen. Barnet kan starte babysvømning, når navlestumpen er helet op.
Hvor gammel barnet skal være, før det kan starte til babysvømning, afhænger meget af, hvor varmt vandet og luften er. Det optimale er, at vandtemperaturen er mellem 32 og 34 grader, luften omkring 30 grader, og at lokalet er fri for træk. Er vandtemperaturen lavere end 30 grader, skal opholdet i vandet afkortes efter barnets reaktioner.
Børn under et halvt år bør ikke være i vandet mere end 30 minutter ad gangen.
Kom godt fra start Det er vigtigt med grundig afvaskning, inden man går i varmtvandsbassiner. Her har bakterier nemlig større mulighed for at sprede sig. Følg derfor svømmehallens retningslinjer. På den måde sikres et godt badevand, og mængden af klor nedsættes til glæde for børn og voksne i vandet.
Når man kommer i svømmehallen første gang, er det vigtigt, at man giver sig god tid til omklædning, så man ikke stresser barnet. Allerede inden barnet kommer ned i vandet, bliver det påvirket af mange sanseindtryk. Så vær ikke bekymret, hvis det kun kan være i vandet kort tid de første gange.
Drop vinger og bælte Hvis barnet er vænnet til at benytte vinger eller andre opdriftmidler, der holder det oppe, kan der lettere opstå drukneulykker. Hvis barnet ved et uheld falder i vandet, vil det ikke naturligt bevæge sig og søge mod vandoverfladen eller kant, men passivt vente på at det bliver trukket op til overfladen.
Barnet er ikke i stand til selv at reflektere over, at det er opdriftmidlerne, der holder det oppe. Barnet oplever, at det selv holder sig oppe. På den måde fratager hjælpemidlet barnet muligheden for at bevæge sig opad, og det lærer derfor ikke selv at bevæge sig opad i vandet.
Især ved dyk og hop fra kant trækker opdriftmidlerne barnet passivt op. Hvis barnet har opdriftsmidler på, går det desuden glip af den unikke oplevelse af bevægelsesfrihed og bevægelsesskift i vandet. Denne frihed opnås bedst, hvis forældrene husker kun at støtte barnet og ikke holde det i et fast greb. En rettesnor er, at man som forælder altid skal holde sine skuldre under vand for ikke at løfte barnet.
1-2-3 dyk! Alle børn kan dykke. Nogle er tidligere klar til det end andre. Når barnet er glad og tilfreds med at være i vandet, kan man starte med at dykke. Det er bedst at starte med et dykkesignal, indtil barnet er bevidst om at komme under vandet. Ved signal for dyk gives tre tegn:
1: Forsøg at få øjenkontakt med barnet.
2: Tæl 1-2-3 dyk.
3: Giv barnet et lille løft og dyk.
Når barnet begynder at lukke øjnene ved signal til at dykke, er det nu bevidst om, hvad der skal ske og kan sige fra, hvis det ikke har lyst til at dykke. Der er nu mulighed for at dykke på andre måder.
For eksempel at dykke fra kant eller madras, lodret dyk med forældre eller svømme under vandet mellem to personer. Det er meget almindeligt, at barnet ind imellem har perioder, hvor det ikke synes, det er sjovt at dykke. Hvis man respekterer disse perioder, vil det altid blive glad for at dykke igen.
Den automatiske dykkerefleks Vi har alle en dykkerefleks. Det, at der kommer vand på strubehovedet, er den udløsende faktor for refleksen. Dykkerefleksen gør, at man automatisk holder op med at trække vejret, når man kommer under vandet. Dykkerefleksen er derfor en god hjælp, når barnet skal starte med at dykke.
Dykkerefleksen forsvinder aldrig, men bliver mindre aktiv med alderen. Der er derfor ikke en øvre grænse for, hvornår barnet kan begynde at dykke. Det handler kun om, hvornår barn og forældre er klar. Stimulér de tre indre sanser
De tre indre sanser er berøringssansen, som stimuleres ved berøring af huden, muskel/ledsansen, som stimuleres ved at aktivere muskler, led og sener og labyrintsansen, der er den grundlæggende sans for balancen. Den stimuleres ved at bevæge hovedet i forskellige retninger i forhold til kroppen.
Vandet er unikt, fordi det giver barnet mulighed for at bevæge sig i alle forskellige retninger. Med sin tredimensionale bevægelsesmulighed giver vandet barnet en bevægelsesfrihed og flere bevægelsesmuligheder, end det oplever på landjorden.
For at få det bedste udbytte af babysvømningen er det vigtigt, at det foregår på barnets præmisser uden konkurrence og præstationskrav.
Farvel til myterne
Nogle forældre er bange for at tage baby med i svømmehallen, fordi de har hørt forskellige historier om vandets virkning på den lille. Vi afliver myterne her:
Vand i ørerne giver ikke mellemørebetændelse. Det er forkølelse og andre infektioner, som kan sætte sig til mellemørebetændelse.
Børneeksem bliver som regel ikke forværret af ophold i klorvand, blot man skyller barnet godt og smører barnet ind efter svømmeturen.
Babysvømning giver ikke astma. Kun elitesvømmere og andre, som opholder sig i vandet i mange timer om ugen, kan være udsat for dette.
Gå aldrig i vandet, hvis barnet har feber eller er sløj.
Tjekliste – det skal du have med til barnet:
Bukser som sidder tæt ved lår og mave eller en svømmeble.
Creme til at smøre barnet ind efter badet.
Mad og drikke til efter svømmeturen, hvis der ikke ammes.
Eventuelt en bomuldshue.