Giv et blad i julegave. Priser fra 149 kr. Klik her →

Intelligente børn
Foto: Colourbox En tur ud i den friske luft og træne balancen er godt for dit barn!

Intelligente børn

Leg gør børn kloge

Når dit barn løber rundt på legepladsen, træner det ikke kun musklerne - hjernen og nerverne får også motion. Så det gælder bare om at få de små ud på klatrestativerne og vippebrættet. Børn, der bevæger sig, er nemlig klogere og hurtigere til at lære.

Som voksen kan man blive helt forpustet bare af at kigge på den iver, som børn klatrer rundt på alting med! Op og ned, på line hen ad plankeværket, så op på kassen, balancere lidt, springe ned – og op igen! Men der er faktisk en dybere mening med alle de spontane balancelege.

Faktaboks

For de helt små

Op at flyve højt oppe over fars eller mors hoved. Hold din baby i strakte arme og leg helikopter

Dans med din baby. Sving hende rundt på gulvet til god musik, mens hun sidder trygt på din arm

Svingture

Kast baby op i luften – og grib ham igen. Men forsigtigt!

Ride ranke

For de lidt større

Gynge

Vippe

Køre på karrusel

Balancere på kantstenen

Cykle

Stå på ét ben – med lukkede øjne

Klatre

Ride

Springe ned fra noget

Danse og gøre gymnastik

Spille bold

For ud over at være underholdende, så er både balancelegene og al den glade bevægelse i hverdagen vigtig for børnenes udvikling. Samtidig med at det træner deres muskler og koordination, så stimulerer det nemlig også det, der kaldes det proprioceptive system.

LÆS OGSÅ: 8 lærerige apps til dit barn

Det er det, der gør, at vi lærer at styre alle kroppens små og store bevægelser per refleks – og også det, der sender impulser til hjernen, så den virker optimalt. Så faktisk kan man godt sige, at børn bliver kloge af at klatre og balancere.

Første spjæt i vuggestuen

– Det er vigtigt, at børn får lov til at lege og bevæge sig naturligt. På den måde stimuleres ikke kun deres muskler men også deres nerver og led, og de bliver bedre – både til at bevæge sig hurtigt og problemfrit omkring, men også til at lære. Bevægelse stimulerer nemlig hjernen, siger kiropraktor Steen Mortensen.Det begynder selvfølgelig lang tid før, de overhovedet er i stand til at klatre. Allerede de første spjæt og sving med arme og ben i vuggen er vigtig koordinationstræning.Det ser måske tilfældigt ud, men babyens tilsyneladende ukontrollerede bevægelser er faktisk træning. Skal man blive i stand til at klatre, kræver det jo, at man lærer at udføre de første grundlæggende bevægelser som at løfte arme og ben i det tempo, man vil og derhen, hvor man gerne vil have dem.Snart kan man rulle, så sidde og efter et års tid også stå! Et gammelt ordsprog siger jo også, at man skal kunne kravle, før man kan gå. Selv om nogle børn vælger at springe kravlestadiet over, så ligger der netop i dét nogle vigtige øvelser, der stimulerer hjernen. Det kaldes det krydsede bevægemønster, og det stimulerer samarbejdet mellem højre og venstre hjernehalvdel. Så de fleste forskere mener, at det er bedst, børn lærer at kravle – og helst før de begynder at gå.LÆS OGSÅ: Hop på trampolinen: Få styr på sikkerhedenDet skal dog siges, at børn, der ikke har kravlet, tilsyneladende udvikler sig ligeså normalt. Så lærer de som regel at få hjernehalvdelene til at snakke sammen på en anden måde.

Balancetræning

De ydre forhold, der påvirker os, registreres i specielle føleorganer, der kaldes de proprioceptive receptorer. Dem er der især mange af i fodsålerne, omkring hofte-korsbensleddene og i de muskler, der ligger dybest i nakken. Hjernen bearbejder de signaler, den modtager og sender så nye signaler ud til kroppen, der får vores bevægelser til at fungere optimalt.– Det er dette samspil mellem impulser til og fra hjernen, der kaldes det proprioceptive system, forklarer Steen Mortensen og fortsætter:– Hvis det bliver forstyrret, fører det til, at led og muskler fungerer dårligere, og vores balance bliver også dårligere. Heldigvis kan man også træne systemet med balanceøvelser og på den måde forbedre den måde, led og muskler arbejder sammen på. Man kan altså træne ét område af kroppen, og det kan så hjælpe helt andre steder.Oprindeligt brugte man kun balanceøvelser til optræning af for eksempel skadede ankler, forklarer kiropraktoren.– Men i dag ved man, at balancetræning er godt som en del af et hvilket som helst træningsprogram. Det vil nemlig altid medføre hurtigere reaktionsevne og bedre samspil mellem musklerne. Det gælder især i nogle af vores vigtigste aktiviteter som at gå, at stå og at have en god holdning. Men også i resten af kroppen.

Hjernen husker

Indlæringen af nye funktioner og bevægelser varer hele livet. Vi voksne ved for eksempel præcis, hvor knappen, der tænder og slukker computeren, sidder, det kan vi gøre i blinde. Og hvor lyskontakten på badeværelset sidder – samt bakgearet i bilen. Det er ikke noget, vi tænker over i hverdagen. Vi gør det bare.Efterhånden som vi vokser op, lærer hjernen trin for trin at ’se og huske’ kroppens bevægelser. For hver ny bevægelse vi lærer, stimuleres kroppens balancesystem – det proprioceptive system.Jo bedre det virker, des bedre samspil og harmoni bliver der også mellem hjernen og kroppens muskler, nerver og led. De sender hele tiden besked til hjernen om forhold, der er vigtige for, at vi kan holde balancen og bevæge os hensigtsmæssigt.LÆS OGSÅ: Tjek dit barns motorikMen der sker meget mere end en opfriskning af blodomløbet i hjernen, når vi motionerer. Det gør os klogere, og vi får lettere ved at lære. Det forlængst registreret, at folk, der motionerer, generelt er meget mindre depressive end folk, der ikke motionerer.

Motion gør klog

Derfor har læger og forskere naturligt nok længe været interesserede i at finde svar på spørgsmålet: Hvad sker der i hjernen, når vi motionerer?
Hvorfor er det nu, at dem, der er i god form og bevæger sig meget – voksne såvel som børn – som regel scorer højere i tests, er mindre trætte, har større overskud, er i bedre humør, har færre livsstilssygdomme – i det hele taget klarer sig bedre?

– Når børn og voksne bevæger sig, danner hjernen en række stoffer, der gavner sundheden. For eksempel vækstfaktorer og antioxidanter, der også øger hjernens kapacitet og evner. Når musklerne arbejder, producerer de ligesom hjernen en række gavnlige stoffer, hvoraf mange ligner hjernens. Derfor kan muskler, der motionerer, også stimulere hjernen. Og derfor er det ikke spor mærkeligt, at motion og fysisk aktivitet er godt for både vores hjerner, vores evner og intelligensen, forklarer hjerneforskeren.

Så hvis vi gerne vil give vores børn en god start på livet, skal vi huske at slukke for fjernsynet og spillemaskinen og sende ungerne ud at lege, siger hjerneforskeren. For ganske vist er vi alle sammen født med et sæt gener, der til en vis grad bestemmer, hvad vi kan lære. Men der er alligevel meget, både børn og voksne kan gøre for at forbedre vores intelligens – det gælder hele livet igennem. For eksempel at bevæge sig!

LÆS OGSÅ: 10 veje til sjov motion for hele familien

Se, hvad vi ellers skriver om: Motion for gravide, Psykologi og Aktiviteter for børn