Manu Sareen: "Det er min største dårlige samvittighed i mit liv"

Hvad husker du bedst fra fødslen af dine børn?

"Jeg har fire børn, og alle fire fødsler var vidt forskellige. Da jeg fik min yngste, Nova, tænkte jeg: “Det er nok den sidste fødsel, jeg prøver i mit liv, så jeg skal virkelig være til stede, nyde det fuldt ud.” For de første par gange hoppede jeg rundt. Jeg var i totalt katastrofe-mode. Hyperventilerede og fik lyst til at gå ud og ryge smøger. Det har været den største oplevelse i mit liv at blive far."

Hvad var det allersværeste ved at blive far?

"Jeg husker, jeg virkelig havde svært ved at forlige mig med, at mine følelser ikke var gigantiske, ligesom morens var. Det var de sgu ikke lige i begyndelsen, men de kommer altså, det gør de!"

"I det hele taget var det bare svært at blive far, det må jeg indrømme. Jeg gik fra at kunne nøjes med at tænke på mig selv til pludselig at skulle udsætte mine behov. Det var en meget voldsom forandring. Og jeg skulle finde min identitet som far – du skal virkelig gribe den. Når jeg gik med barnevognen forbi en butiksfacade, og jeg så mig selv i spejlbilledet, tænkte jeg: “Oh, wow. Jeg er far.” Der var en skrøbelighed i det. Mine venner og familie så pludselig også anderledes på mig. Specielt min far synes jeg. Nu kom jeg med mit barn. Det var et voldsomt identitetsskifte."

Følte du dig rustet til at blive far?

"Nej, det gjorde jeg ikke. Og ved du hvad? Modsat tidligere generationer, så er der ingen, der har overleveret noget til os. Min far er en del af en generation, der ikke snakkede så meget om tingene. Dér synes jeg, farrollen har ændret sig. Jeg har nogle helt andre snakke med mine drenge, end jeg selv er vokset op med.

Samtaler, som jeg håber, de kan bruge i deres eget liv som mænd og fædre. Danske fædre er de bedste fædre på jorden, hvis du spørger mig. Jeg kommer jo fra et andet land (Indien, red.) og har set andre måder at være far på. Det engagement, som danske fædre har i deres børn, er helt vildt fantastisk og prisværdigt."

Var der noget, der hindrede dig i at være den far, du gerne vil være?

"Du bliver ikke minister, uden du sælger ud andre steder. Det er min største dårlige samvittighed i mit liv. For mine tre største børn gælder det, at jeg har brugt tid på alt muligt andet lort end dem. Og det har jeg vejet, og jeg synes, det har været en stor pris. Så stor en pris, at jeg har brugt de sidste mange år på at kompensere og være sammen med dem."

Var det det værd?

"Nej, hvis jeg skulle gøre det om igen, ville jeg aldrig nogensinde gøre det. Det ville jeg ikke. Og det er jeg meget afklaret med. Det har ikke været det værd. Jeg er gået glip af – totalt klassisk – meget af min ældste søns barndom. Forstå mig ret, jeg har været der, så meget jeg kunne, men der er stadig meget, jeg ikke har været med til."

"Jeg kan huske, og det glemmer jeg aldrig, aldrig, aldrig nogensinde, at jeg sad i Borgerrepræsentationen, hvor mødet trak ud, folk snakkede... Min søn blev ti år, og de sad med mad og ventede derhjemme. De sad fucking rundt om bordet og ventede og ventede. Til sidst, så tog jeg mine ting, og så gik jeg simpelthen, og det fik jeg også meget røg for i pressen!"

Hvad er dit bedste råd til andre (førstegangs)fædre?

"Når du bliver far, så ‘mister’ du lidt din kæreste eller kone. Jeg har lært af egne erfaringer. Og jeg ved, at skilsmissestatistikken er ekstra høj, når barnet er omkring et år. Tingene bliver sat på spidsen, og du ser din kæreste med ammeindlæg og store underbukser, og hun ser nogle gange på dig, som om du er verdens største røvhul. Men det hele kommer igen. Se det som en værnepligt, du skal igennem. Grib det systematisk an. Der også en værdi i at prøve at kæmpe sig igennem."