Min fødsel: Det endte med akut kejsersnit

Det er godt at foreberede sig på din fødsel – også på, at den kan ende med at blive HELT anderledes end det, du drømte om! Læs Lines fødselsberetning hér.

Jyden, hun er stærk og sej, og jeg har alle dage sagt, at jeg vil føde på naturlig vis. Så da jeg blev gravid og ventede lille William, gik jeg og forberedte mig på, hvordan det mon ville blive at føde på naturlig vis for allerførste gang.

Men en kold dag i marts, da William havde ligget syv måneder inde i min mave, begyndte min klippefaste overbevisning at styrte godt og grundigt i grus. Det skete den dag, hvor jeg vågende op på stuegulvet med min mand, Jacob, siddende grådkvalt ved siden af mig.

LÆS OGSÅ: Kejsersnit: Alt, du skal vide FØR fødslen

Jeg var besvimet. Det var der sådan set ikke noget nyt i. Det gjorde jeg én gang om dagen – nogle gange to – da jeg var godt og vel midtvejs i graviditeten. Men denne gang havde jeg ligget med krampetrækninger og flakkende, vilde øjne. ‘Det var en af de grimme’ fik min mand fremstammet, da jeg vågnede op igen.

En helt ny plan

Trods flere undersøgelser fik vi aldrig en diagnose for de daglige anfald og de epilepsi-lignende ture. Men det skabte så meget usikkerhed hos os, at jeg revurderede min opfattelse af, hvordan William skulle komme til verden. Vi turde simpelthen ikke løbe an på, at jeg ikke fik et anfald, når jeg lå der på briksen og skulle til at presse. Derfor beslutte vi i samråd med en jordemor, at William skulle til verden ved et kejsersnit. Det tog nogle dage, før vi havde vænnet os til tanken, men derefter passede det os egentlig fint, at vi nu fuldstændig havde styr på, hvornår den store dag ville komme.Vi gik i hvert fald ud fra, at alt var klappet og klart. En overbevisning, der udelukkende holdt frem til klokken tre om natten tre uger før min terminsdato. På en af mine mange natlige tisseture lød der pludselig et lille plask, og herefter fossede der vand ud. ‘Mystisk’, tænkte jeg, og lagde mig så ind i seng igen. Men der blev vådt i sengen, så jeg vækkede min mand og fortalte ham, at vandet var gået.‘Du har bare tisset i bukserne’ sagde han søvndrukkent og sov videre. Jeg selv var ret overbevist om, at det var mere end bare tis. Derfor ringede jeg til fødegangen og berettede om mine oplevelser, og her var de ret klare i mælet: ‘Du er i aktiv fødsel. Du kommer bare herind nu.’ Og så skal jeg ellers love for, at min trætte mand trådte i karakter. Imens jeg selv gik forvirret rundt, fik han samlet vores pakkenelliker, fik startet bilen, og så gik turen mod Kolding Sygehus.LÆS OGSÅ: Surprise-baby: “Jeg ‘nåede’ kunde at være gravid i 14 dage”Det var mørkt, for det var midt om natten. Og så var der ovenikøbet tåget. Meget tåget endda. Det satte nogle naturlige fartbegrænsninger. Til gengæld vandt vi noget tid ved, at min mand insisterede på at liste over for samtlige røde lyskryds undervejs. Der var nemlig slet ingen trafik. ‘Det har jeg altid drømt om at gøre’ forsvarede han sig. En lukket motorvejsafkørsel skabte en lille smule panik, men panikken voksede, da vi blev mødt af en lukket dør på sygehuset. Vi ringede på dørtelefonen, og i den anden ende meddelte en stemme, at vi skulle ind ad en anden indgang på grund af ombygning.

I aktiv fødsel

‘Du kan tro nej. Nu sender du én her ned omgående. Min kone er i aktiv fødsel. Vandet er gået’ sagde min mand meget bestemt, og to minutter senere lukkede en portør os ind. Vi kom op på fødestuen og fik hurtigt at vide, at jeg skulle føde ved kejsersnit, når det nye hold af kirurger mødte ind klokken otte – kun fire timer senere.

Tiden gik hurtigt, jeg besvimede ikke, og stemningen var god, da jeg lidt over otte blev kørt ind på operationsstuen. Min mand og jeg fik kysset lidt undervejs, og da de sagde til os: ‘Lige om lidt bliver I forældre’ sagde vi ‘jeg elsker dig’ til hinanden, og kort tid efter lød der det mest fantastiske vræl i hele verden.

Lille William var kommet ud, og han var en sund og rask lille baby på 50 centimeter og 2900 gram. En fin størrelse, selv om han besluttede sig for at komme til verden tre uger før det planlagte kejsersnit. Ikke én gang siden har jeg tænkt, at det var ærgerligt, at han ikke kom ud på naturlig vis. For mig var det et perfekt kejsersnit, og både William og jeg har haft det godt siden. Og selv om jeg havde regnet med, at han skulle komme til verden på den hårde måde, kan et kejsersnit også være den perfekte fødsel.

LÆS OGSÅ: Hvilken fødetype er du?

LÆS OGSÅ: Min fødsel: Otte dage over termin men kun tre timer undervejs

LÆS OGSÅ: Min fødsel: "Kejsersnittet kom som et chok"